APPENDIKS I. Terminologi
I ordlisten defineres og beskrives en række begreber og terminologier med tilhørende eksempler, som anvendes i denne anvisning. Yderligere definitioner kan hentes i DS/EN ISO 9001 (Dansk Standard, 2015c) og Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a). Hvor definitioner i disse referencer er lagt til grund for eller direkte gengivet i ordlisten, er anført [Ref.]; fx [DS/EN 1990].
Definitioner af ord, der er knyttet til digitalt byggeri samt byggeriets strukturering og organisering, kan fx findes i Dansk Byggeklassifikation 2006 (bips, 2011a-e) eller på
www.byggerietsbegrebskatalog.dk. I ordlisten er kun taget begreber med, som ikke direkte er defineret heri, eller som har en særlig betydning for bærende konstruktioner og statisk dokumentation.
Kursivering af ord i teksten markerer en henvisning til andet sted i ordlisten.
Acceptkriterie
Kriterie der angiver hvorvidt et krav kan regnes opfyldt. Kriterie kan fx være en tolerance.
Afsnitsprojekterende
Den der forestår projektering af et konstruktionsafsnit.
Afvigelse
Manglende opfyldelse af et defineret krav. [DS ISO 9000:2015].
Aktivitet
En handling eller en samling af handlinger, der ved en indsats af ressourcer skaber et dokument eller en genstand, fx udarbejde, kontrol, godkendelse og udførelse.
Almen kontrol af udførelse
Kontrol af udførelse, der altid gennemføres.
Anvendelsesgrænsetilstand
Grænsetilstand, hvor en konstruktion eller en konstruktionsdel under anvendelse netop kan opfylde de specificerede anvendelseskrav.
Anvendelseskrav
Krav til konstruktionens virkemåde og ydeevne i anvendelsesgrænsetilstanden [DS/EN 1990].
Arbejde
En aktivitet, hvor en fysisk eller mental indsats anvendes til at opnå et resultat.
Arbejdsbeskrivelse
Et dokument, der specificerer omfang og forskrifter for et arbejde.
Bebyggelse
Samling af flere bygværker, som tilsammen udgør en fysisk og funktionel helhed af det byggede miljø.
Brudgrænsetilstand
Tilstand knyttet til sammenstyrtning eller andre lignende former for konstruktionssvigt. [DS/EN 1990]
Byggeinformation
Data, der danner basis for projektering.
Byggeinformation, der fx kan være lastdata og/eller geometridata, indgår i A1. Konstruktionsgrundlag. Byggeinformation kan udveksles mellem aktører. Byggeinformation kan udveksles i flere omgange alt efter hvilke krav, der hen over tid er behov for.
Byggeledelse
Bygningsejerens repræsentant på byggepladsen i udførelsesfasen.
Kan fx bestå af en byggeleder og et fagtilsyn. Svarer til 'Bygherrens tilsyn' i AB 18 [VEJ nr. 9632 af 10/08/2018].
Byggeleder
Styrer under byggeriets udførelse tidsplan, kvalitetsstyring og økonomiske rammer samt dokumentationen heraf. Byggelederen sikrer desuden koordineringen af fælles forhold på byggepladsen. Byggelederen er en del af byggeledelsen.
Byggesag
Samlet betegnelse for arbejdet med planlægning og udførelse af et bygværk fra idé til det færdige bygværk er afleveret.
Byggesagsmyndighed
Se myndighed.
Bygget miljø
Samling af bebyggelser, bygværker og infrastruktur til forsyning og transport som tilsammen udgør en fysisk og funktionel helhed i et geografisk afgrænset område.
Byggetilladelse
Tilladelse til igangsættelse af en byggeaktivitet. Byggetilladelse udstedes almindeligvis af en myndighed på basis af en indledende myndighedsbehandling. Byggetilladelse kan omfatte et helt bygværk eller dele heraf.
Bygningsejer
Person eller organisation for hvis regning og ansvar et bygværk opføres.
Bygningsdel
En del af et bygværk som i sig selv eller i kombination med andre lignende dele opfylder en karakteristisk funktion i bygværket.
Bygningsmodel
En repræsentation af et bygværk eller dele heraf i en model.
En bygningsmodel kan være fysisk, men vil ofte være en digital model. En bygningsmodel vil ofte være specifik for et fag; se fagmodel.
Bygværk
Det, der bygges, eller er resultatet af en udførelse. Bygværket er en uafhængig del af det byggede miljø med en rumlig struktur, der udgør en fysisk og funktionel helhed. Bygværket omfatter en række konstruktionsafsnit, konstruktionsdele og andre bygningsdele.
Bygværksprojekterende
Den aktør, der forestår projekteringen af det samlede bygværk bortset fra de konstruktionsafsnit, der forestås af afsnitsprojekterende. Den bygværksprojekterende samler og koordinerer den statiske dokumentation for hele bygværket, så dette udgør en helhed.
Bæreevne
Evnen af en bygningsdel eller komponent eller et tværsnit af en bygningsdel eller en komponent til at modstå lastpåvirkninger uden mekanisk svigt, fx bøjningsbæreevne, søjlebæreevne, trækbæreevne. [DS/EN 1990]
Bærende konstruktion
Bygningsdele, der dimensioneres til at optage last og har fornøden stivhed. [DS/EN 1990]
CC3+
Ekstra høj konsekvensklasse: Konstruktioner i høj konsekvensklasse (CC3), hvor konsekvenserne af svigt er særlig alvorlige. [DS/EN 1990 DK NA, Anneks B4, pkt.4]
CCS
Cuneco Classification System (CCS), som blandt andet er klassifikation og identifikation af objekter i byggeprojekter, fx rum, bygningsdele, materiel og dokumenter. CCS omfatter endvidere klassifikation af blandt andet egenskaber, informationsniveauer, måleregler, prissætningsregler og standardiseret tilbudsliste; se
www.cuneco.dk.
DBK
Dansk BygningsKlassifikation, som er en klassifikation af bygningsdele; se (bips, 2011a).
Digital model
En bygningsmodel repræsenteret digitalt.
Dimensioneringskrav
Kvantitative angivelser, der for hver grænsetilstand beskriver de betingelser, der skal opfyldes. [DS/EN 1990]
Dokument
Et medie med tilhørende sæt af byggeinformationer; fx et papir eller en elektronisk fil. Dokumenter vil almindeligvis være todimensionale og kan fx være tegninger, rapporter eller en pdf-fil.
Dokumentation
Et eller flere dokumenter eller modeller, der tilsammen dokumenterer et produkts egenskaber eller forløbet af en aktivitet eller et projekt. Dokumentationen bevidner aktiviteter eller fakta.
Dokumentere
En aktivitet, der efterviser et produkts eller et designs opfyldelse af definerede krav.
Dokumentfortegnelse
Dokument med informationer om dokumenter.
Egenkontrol
Kontrol udført af samme person, som har udarbejdet eller udført kontrolgenstanden.
Eksisterende konstruktion
Konstruktion, hvortil der er givet ibrugtagningstilladelse, er meddelt anmeldelse af byggeri af begrænset kompleksitet til byggesagsmyndigheden, meddelt gennemførelse til Bygnings- og Boligregistret (BBR), eller som på anden måde er optaget i BBR.
Entreprenør
Juridisk person eller organisation, der forestår en entreprise.
Entreprise
En aftale om udførelsen af en bestemt del af det samlede byggeri.
Erfaring med konstruktion
Kendskab til en konstruktions virkemåde, dokumentation og udførelse.
Fagligt domæne
Det område af aktiviteter, kompetencer og traditioner, som tilsammen udgør et fag.
Fagmodel
En konceptuel og/eller parametrisk repræsentation af et fagligt domæne, fx konstruktion, komplettering, el, ventilation. Fagmodellen vil ofte være tredimensional.
Fagtilsyn
Det tilsyn, der knytter sig til et specifikt fagligt domæne.
Funktionskrav
Det sæt af krav, der stilles til bygværkets, konstruktionsafsnittets eller konstruktionsdelens ydeevne ift. anvendelse, udførelse og kvalitet.
Funktionsudbud
Et udbud, hvor bl.a. projekteringen udbydes på basis af en række funktionskrav.
Geometrisk model
En bygningsmodel, som afbilder et bygværks geometri. En geometrisk model kan være repræsenteret i en digital model eller et sæt tegninger.
Godkende
En aktivitet, der betyder, at ansvaret for noget er accepteret, at dette er udarbejdet og kontrolleret i overensstemmelse med grundlaget herfor, samt at dokumentet kan anvendes, som det foreligger.
Godkende kan vedrøre et dokument, en bygningsmodel eller en konstruktion.
Godkendelse
En erklæring om, at noget er godkendt; ofte i form af underskrift.
Granskning
En sammenhængende kontrol og kommentering af et materiale med henblik på at vurdere materialets evne til at opfylde specificerede og underforståede krav samt identificere problemer.
Grænseflade
En grænseflade er et område, hvor en eller flere juridisk selvstændige aktørers konstruktionsafsnit, konstruktionsdele eller andre bygningsdele støder op til hinanden.
Grænsetilstande
Tilstande, hvor konstruktionen netop opfylder de relevante dimensioneringskrav. [DS/EN 1990]
Hovedkonstruktion
Den del af en bærende konstruktion, hvor et svigt vil have betydelig konsekvens for konstruktionens sikkerhed og funktion. [DS/EN 1990]
Hovedkonstruktioner fører kræfter fra sekundære konstruktionsdele til fundament.
Ibrugtagningstilladelse
Tilladelse til ibrugtagning af et bygværk eller dele heraf. Ibrugtagningstilladelse udstedes almindeligvis af en byggesagsmyndighed på basis af en færdiggjort myndighedsbehandling.
IKT
Informations- og Kommunikations-Teknologi, Se IKT-værktøjer
IKT-model
Se digital model.
IKT-værktøjer
Informations- og kommunikationsteknologiske systemer, programmer og algoritmer, som anvendes til at gennemføre et sæt databehandlinger; fx til beregning, simulering, og kommunikation.
Kompleks konstruktion
Konstruktion, hvor lastnedføringer kan være svære at overskue, hvor bestemmelse af ligevægtstilstande kræver særlige forudsætninger eller værktøjer, eller hvor ændringer i forudsætninger kan have væsentlig betydning for konstruktionens virkemåde.
Kompetence
Evne til at anvende viden og færdigheder til at opnå tilsigtede resultater. [DS ISO 9000:2015]
Komponent
Se bygningsdel.
Konstruktion
Se bærende konstruktion.
Konstruktionsafsnit
En veldefineret, afgrænset del af en konstruktion, hvor der er én projekterende organisation. [BR18, § 486]
Konstruktionsafsnit svarer typisk til ’Teknisk System’ i (bips 2014).
Konstruktionsdel
Del af en konstruktion; fx søjle, bjælke, dæk eller funderingspæl [DS/EN 1990]. Anvendes som synonym for bygningsdel, der indgår i de bærende konstruktioner. Konstruktionsdel svarer til ’Komponent’ i (bips 2014).
Konstruktionsgrundlag
Dokument, som indeholder forudsætninger for projektering og dokumentation af en konstruktion.
Konstruktionsdokumentation
Dokumentation, der dokumenterer den udførte konstruktions egenskaber.
Konstruktionsklasse
Klasser af konstruktioner efter konsekvensklasse, konstruktionskompleksitet og konstruktionstype.
Konstruktionsmateriale
Materiale anvendt i konstruktioner; fx beton, stål, træ eller murværk [DS/EN 1990]. Konstruktionsmaterialet kan være sammensat af flere bestanddele til en kompositkonstruktion.
Konstruktion som udført
Konstruktion som resultat af en udførelse
Konstruktionstegning
Dokument, der ved grafisk afbildning beskriver og definerer et bygværk, en konstruktion, en konstruktionsdel, et konstruktionsafsnit eller sammenbygning heraf, fx planer, opstalter, snit, isometriske eller perspektiviske afbildninger.
En konstruktionstegning står i et målestoksforhold til konstruktionen.
Konstruktionstype
Klasse af konstruktion bestemt ved konstruktionens virkemåde, konstruktionsmateriale, udførelse, laster og/eller anvendelse.
Kontrakt
En skriftlig aftale om en ydelse med reference til betingelser for ydelsen.
Kontrol
Aktivitet, der har til formål at afgøre, om en kontrolgenstand er i overensstemmelse med forudsætninger, og definerede krav.
Kontroldokumentation
Dokument, der dokumenterer en udført kontrol. Kontroldokumentation redegør for, hvad der er kontrolleret, hvordan kontrollen er gennemført, og hvem der har udført kontrollen.
Kontrolerklæring
Erklæring om at den statiske dokumentation er i overensstemmelse med for-udsætningerne i en byggetilladelse.
Kontrolgenstand
Den genstand, som er mål for kontrol. Kontrolgenstand kan være immateriel som fx et dokument, en bygningsmodel eller en fagmodel, eller den kan være fysisk som fx hele bygværket eller specifikke konstruktionsdele.
Kontrolniveau
Niveau for kontrol, der bestemmer, hvor grundigt kontrollen er udført; fx minimumskontrol, maksimumskontrol eller mellemformer heraf kaldet udvidet kontrol.
Kontrolplan
Plan for gennemførelse, dokumentation og opfølgning af kontrol.
Kontrolpunkt
Specifik kontrolgenstand eller emne for kontrol, som indgår i Statisk kontrolplan og Statisk Kontrolrapport.
Kontrolrapport
Rapport, der dokumenterer resultatet af en kontrol.
Kontroltype
Type af kontrol, der bestemmer, hvem der udfører kontrollen; fx egenkontrol, uafhængig kontrol eller tredjeparts kontrol.
Kvalifikation
Viden opnået gennem uddannelse.
Last
a) Kræfter påført konstruktionen (direkte last)
b) Påførte deformationer eller accelerationer forårsaget af fx temperaturændringer, fugtvariationer, uens sætninger eller jordskælv (indirekte last) [DS/EN 1990]. For typer af last: se Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).
Lastarrangement
Fastlagt angrebspunkt, størrelse og retning af en last. [DS/EN 1990]
Lastkombination
Samhørende laster, der benyttes til eftervisning af sikkerheden ved en grænsetilstand, hvor forskellige laster virker samtidig. [DS/EN 1990]
Lasttilfælde
Samtidigt forekommende lastarrangementer, deformationer og imperfektioner, der undersøges sammen med bundne variable laster og permanente laster ved en given eftervisning. [DS/EN 1990]
Lastvirkning
Virkning af laster på konstruktionsdele, fx snitkræfter, spændinger eller tøjninger, eller på hele konstruktionen, fx udbøjning eller vinkeldrejning. [DS/EN 1990]
Leverandør
Den, der leverer en konstruktionsdel på byggeplads til indbygning i et bygværk.
Leverandøren kan være såvel producent som afsnitsprojekterende.
Levetid
Periode, hvor det forudsættes, at en konstruktion eller en del heraf kan anvendes til det forudsatte formål med forudsat vedligeholdelse, men uden at væsentlige reparationer er nødvendige. [DS/EN 1990]
Maksimumskontrol
Kontrol, der dækker alle relevante forhold af betydning for bygværkets, konstruktionsafsnittets eller konstruktionsdelens sikkerhed og ydeevne i forhold til funktionskrav.
Matematisk model
Model, som består i overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres logisk og ved hjælp af matematiske værktøjer. Der vil ofte optræde fx algoritmer og ligningssystemer.
Minimumskontrol
Kontrol, som består i den mindst mulige relevante kontrol af kontrolgenstanden; fx et dokument.
Model
Samhørende byggeinformationer, relationer eller genstande, som beskriver en fysisk genstand eller et fænomen. En model kan fx være en matematisk model eller en digital model.
Myndighed
Den offentlige organisation eller deraf beskikket aktør, som ifølge byggeloven har det byggetekniske og planmæssige ansvar for et områdes byggerier.
Myndighedsbehandling
Den behandling af byggesagens planmæssige og byggetekniske dokumentation, som lægges til grund for registrering af byggeriet i offentlige registre samt udstedelse af tilladelser; fx byggetilladelse
Primær konstruktion
Se hovedkonstruktion
Producent
Den aktør, der producerer en konstruktionsdel.
Projektdokumentation
Den dokumentation, der dokumenterer projekteringen og udførelsen af bygværkets konstruktioner.
Projekterende
Den eller de aktører, der forestår projekteringen af et bygværk.
Projektering
Den proces, hvor bygværket planlægges forud for udførelsen.
Projekteringen leder blandt andet til udførelsesgrundlaget fra projektering, fx tegninger, bygningsdelsbeskrivelser og statisk dokumentation.
Projekteringsgrundlag for konstruktionsafsnit
Dokument eller dokumenter, der indeholder de nødvendige oplysninger for projektering af et konstruktionsafsnit.
Pålidelighed
Sandsynlighed for et bygværks eller en konstruktionsdels evne til at opfylde specificerede krav, herunder den forventede levetid.
Risikovurdering
Kortlægning, analyse og vurdering af et projekts risici. Formålet med risikovurderingen kan fx være at minimere de statiske risici og bidrage til at afgøre projektets niveau for kontrol m.m.
Sekundære konstruktionsdele
Konstruktionsdele, hvor et svigt alene vil omfatte den pågældende konstruktionsdel, og hvor konsekvenserne af et svigt er begrænsede.
Sikkerhed
En konstruktions eller en konstruktionsdels evne til at opfylde givne krav i den forventede levetid. Sikkerhed udtrykkes sædvanligvis ved sandsynlighedsteoretiske begreber. [DS/EN 1990]
Simpel konstruktion
Konstruktion, hvor lastnedføringer er overskuelige, og ligevægtstilstande og lastvirkninger kan bestemmes på en enkel måde uden særlige forudsætninger eller værktøjer.
Statisk beregning
Beregning af lastvirkning for et statisk system med givne påvirkninger. En statisk beregning omfatter en analyse af konstruktionens virkemåde i forhold til styrke og funktionskrav, fx spændinger og deformationer.
Statisk dokumentation
Dokumentation af et bygværks bærende konstruktioner, som påviser, at de bærende konstruktioners ydeevne er i overensstemmelse med definerede krav til sikkerhed og anvendelighed, samt at projektering og udførelse er fyldestgørende og i overensstemmelse med definerede krav.
Statiske Beregninger konstruktionsafsnit
Det dokument, der indeholder statiske beregninger af et givet konstruktionsafsnit inklusiv de konstruktionsdele, der indgår heri.
Statiske Beregninger bygværk
Det dokument, der indeholder de overordnede statiske beregninger for det samlede bygværk.
Statisk Kontrolplan
Plan for gennemførelse af kontrol af dokumentation og udførelse.
Statisk Kontrolrapport
Rapport for gennemførelse af kontrol af dokumentation og udførelse i henhold til Statisk Kontrolplan.
Statisk model
Idealisering af et statisk system til brug ved beregning, projektering og eftervisning [DS/EN 1990]. Den statiske model vil ofte være en forenklet matematisk model.
Statisk system
Bærende dele i et bygværk og den måde, hvorpå disse dele fungerer sammen [DS/EN 1990]. Svarer til et af sammenhængende konstruktionsdele i ligevægt.
Statisk Projektredegørelse
Det dokument der for hele bygværket indeholder en beskrivelse af opgavefordelingen samt hvilke virksomheder og personer, der har forestået projektering og udførelse.
Styrke
Mekanisk egenskab ved et materiale, der angiver dets evne til at modstå lastpåvirkninger, sædvanligvis angivet som spændinger. Anvendes også om en konstruktion eller en konstruktionsdel og er synonymt med bæreevne.
Særlig kontrol af udførelse
Kontrol af udførelse foreskrevet af de projekterende for konstruktioner, konstruktionsafsnit eller konstruktionsdele, som er særligt vanskelige at udføre eller særligt væsentlige for bygværkets funktion, sikkerhed eller holdbarhed.
Tegning
Se konstruktionstegning
Tidsplan
Et dokument, der ved grafisk afbildning eller på anden måde beskriver og definerer aktiviteter over tid.
En tidsplan kan fx være et såkaldt Gantt-diagram, hvor aktiviteters forløb og status beskrives grafisk ved staves udstrækning over tid.
Tilsyn
Benyttes ofte om den kontrol, der udføres i forbindelse med udførelse.
Traditionel konstruktion
Konstruktion, som der er stor og lang erfaring med, og som er baseret på kendte teknologier og udførelsesmetoder.
Tredjeparts kontrol
Kontrol udført af tredjepart, som er en person eller virksomhed, der hverken direkte eller indirekte er økonomisk eller på anden måde forbundne med de organisationer eller personer, som har medvirket til udarbejdelse eller udførelse af kontrolgenstanden. [Bygningsreglement]
Uafhængig kontrol
Kontrol udført af en person, der i projekteringen eller udførelsen er uafhængig af den eller de, der har udarbejdet kontrolgenstanden; fx dokumentet.
Uafhængige aktører
Aktører er uafhængige af hinanden, når de hverken direkte eller indirekte har fælles interesser − hverken økonomisk, strategisk, fagligt, personligt eller på anden måde.
Udarbejde
En aktivitet, der definerer, strukturerer og skaber indholdet af et dokument, en bygningsmodel eller en fagmodel.
Udførelse
Alle aktiviteter under den fysiske frembringelse af et bygværk; herunder indkøb, fremstilling og pladsudførte arbejdsoperationer. Bemærk, at eksempler i denne definition ikke fuldt ud svarer til definition i Eurocode 0. [DS/EN 1990]
Udførelsesdokumenter
De dokumenter, der indgår i udførelsesgrundlaget. Omfatter resultat af projektering; fx byggesagsbeskrivelse, bygningsdelsbeskrivelser, statisk dokumentation og tidsplaner; samt de dokumenter, der udgør grundlaget for udførelsen, dvs. arbejdstegninger, arbejdsbeskrivelser og instruktioner.
Udførelsesgrundlag
Det materiale, der ligger til grund for udførelsen. Udførelsesgrundlaget kan være udførelsesdokumenter og modeller.
Udførelsesgrundlag for arbejdet
Den del af udførelsesgrundlaget, som er udarbejdet af den udførende, og som foreskriver arbejdets udførelse.
Udførelsesgrundlag fra projektering
Den del af udførelsesgrundlaget, som er resultatet af projektering.
Udførelsesmetode
Metode for udførelse af konstruktion; fx støbning på stedet, præfabrikering, svejsning eller montering.
Udførende
Juridisk person eller organisation, der forestår en udførelse.
Udgivelse
Aktivitet knyttet til et dokument, som stiller dette til rådighed for andre personer end udgiver.
Udgiver
Juridisk person eller organisation, der forestår en udgivelse.
Udvidet kontrol
En kontrol, der er udvidet i forhold til minimumskontrol med stikprøver eller lignende.
Utraditionel konstruktion
Konstruktion, som der ikke er stor og lang erfaring med, eller som er baseret på nye teknologier og udførelsesmetoder.
Vedligehold
Aktiviteter, der udføres i bygværkets levetid for at sikre, at det opfylder kravene til sikkerhed. [DS/EN 1990]
Videreførelse af projektering
Den proces, hvor dele af projekteringen videreføres fra en projekterende til en anden projekterende; fx fra den bygværksprojekterende til en afsnitsprojekterende.
Virkemåde af konstruktion
Princip for konstruktions nedføring af laster i konstruktionen og lastvirkninger heraf.