Gå til indhold

4 udformning af
dokumentation

4.1 Håndtering og formidling

4.1.1 Håndtering af dokumenter

Den statiske dokumentation udarbejdes i en projekterings- og udførelsesproces, der ikke altid er lineær. Ofte ændres og laves ændringer, som indebærer, at projekterende må omgøre allerede udarbejdet dokumentation eller sikre sig, at ændringer ligger inden for de projekterede konstruktioners ydeevne. En klar og hensigtsmæssig håndtering af den statiske dokumentation undervejs i projekteringen og udførelsen er af afgørende betydning for dokumentationens kvalitet ved byggeriets afslutning.
Enhver projekterende bør kun basere sin projektering og dokumentation på opdaterede og godkendte dokumenter fra andre projekterende. Det kan derfor ofte være hensigtsmæssigt at udveksle dokumentationen med jævne og aftalte mellemrum mellem de projekterende under projekteringen, særligt hvad angår A1. Konstruktionsgrundlag og A2.1 Statiske Beregninger bygværk. 
Et dilemma er, om alle afsnitsprojekterende gives hele dokumentationen for så selv at finde de relevante informationer for egen projekteringsopgave, eller om dokumenterne og deres indhold målrettes den enkelte modtager. Begge måder har fordele og ulemper: Hvis dokumentation i sin helhed sendes til alle, er formidlingen entydig og direkte. Til gengæld er det sværere for den enkelte modtager at finde det relevante for vedkommende. Hvis kun det relevante sendes i særskilte dokumenter til modtagerne, er det nemt at forstå for modtageren, men til gengæld opstår risiko for gentagelser, ligesom der er en større risiko for, at ikke alle dele af dokumentationen bliver opdateret ved ændringer. Afsenderens arbejde med at målrette materialet til modtagerne kan være betydeligt. 
Tilsvarende baseres konstruktion som udført og kontrol af udførelse på opdaterede og godkendte dokumenter.

4.1.2 Formidling af projekteringsgrundlag for konstruktionsafsnit

Den bygværksprojekterende har en særlig opgave med at koordinere og samle den statiske dokumentation. De afsnitsprojekterende skal tage udgangspunkt i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, A2.1 Statiske Beregninger bygværk, B1.1 Statisk projektredegørelse bygværk og B2.1.1 Statisk kontrolplan projektering bygværk. Da kun dele af dette er relevant for den enkelte afsnitsprojekterende, kan den bygværksprojekterende vælge at udforme et sæt dokumenter for hvert konstruktionsafsnit kaldet ’Projekteringsgrundlag konstruktionsafsnit’. Hvert Projekteringsgrundlag konstruktionsafsnit vil da indeholde de nødvendige informationer for projekteringen af det pågældende konstruktionsafsnit.
Indholdet af Projekteringsgrundlag konstruktionsafsnit kopieres fra relevante dele af A1. Konstruktionsgrundlag, A2.1 Statiske Beregninger bygværk, B1.1 Statisk projektredegørelse bygværk og B2.1.1 Statisk kontrolplan projektering bygværk.
Det kan være en fordel i stor udstrækning blot at lade Projekteringsgrundlag konstruktionsafsnit indeholde henvisninger og referencer til informationer i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, A2.1 Statiske Beregninger bygværk, B1.1 Statisk projektredegørelse bygværk og B2.1.1 Statisk kontrolplan projektering bygværk, da der derved undgås gentagelse af informationer, som det erfaringsmæssigt kan være vanskeligt at holde opdaterede hele vejen gennem projekteringen. Referencer til de dele af de angivne dokumenter, der er gældende for den enkelte afsnitsprojekterende skal være entydige, så den afsnitsprojekterende ikke er i tvivl om, hvad grundlaget er for vedkommendes projektering.
Projekteringsgrundlag konstruktionsafsnit er ikke altid et selvstændigt dokument, men vil ofte indgå som en integreret del af relevante arbejdsbeskrivelser for de pågældende leverancer, se fx i bips-publikation B1.000, Beskrivelsesanvisning – struktur (bips, 2008a).
Projekteringsgrundlag konstruktionsafsnit er et kommunikationsdokument,
og som sådan ikke en del af den statiske dokumentation.

4.2 Disponering og læsbarhed

Den statiske dokumentation udformes med henblik på at blive læst af byggeriets interessenter og aktører både som et led i projekteringen og udførelsen samt ved myndighedsbehandlingen, men også ved eventuelle tvister og senere ombygninger. Det er derfor afgørende, at den statiske dokumentation er tilgængelig, velstruktureret og letlæselig. 
Det er derfor ikke hensigtsmæssigt og tilfredsstillende, hvis den statiske dokumentation består af løse papirer, som det kan være vanskeligt at finde rundt i, er uden relevante definitioner og henvisninger eller er skrevet i et sprog, som kun er forståeligt for den, der har udarbejdet dokumentationen.
Den statiske dokumentation kan med rette forventes at være:
  • Tilgængelig med alle sider identificerbare, dateret, refereret og versionsstyret.
  • Velstruktureret og overskuelig med indholdsfortegnelse, sidenummerering og emneopdelt.
  • Letlæselig med tekst i ét sprog for hvert dokument, ensartede typografier og fri for stavefejl.
  • Entydig med veldefinerede symboler, forståelige forklaringer og klare konklusioner.
  • Konsistent med indre sammenhængende og ingen modstridende udsagn.
  • Komplet med alle konstruktioner og forhold dækket.
Bemærk, at der i ovenstående ikke ligger en forventning om brug af IKT-værktøjer, selv om det ofte kan være en fordel for både den, der udarbejder, og den, som læser dokumentationen. Det er fuldt ud muligt at udarbejde den samlede statiske dokumentation håndskreven.
I tillæg til ovenstående kan følgende huskeregler for en læsbar statisk dokumentation være nyttige:
  • Start med en god indholdsfortegnelse med nummererede kapitler, punkter og bilag.
  • Benævn alle konstruktionsdele entydigt og unikt i både tekst, tegninger og bygningsmodeller, fx 'Bjælke B023' eller '%ULE8/#ULE023’, svarende til fx CCS Identifikation (bips, 2015a).
  • Definer alle symboler og benævnelser første gang de bruges eller i en separat symbolliste, fx 'FNd,n: Normalkraft i det n'te element', og altid efterfulgt af SI-enheder, fx '[kN]'. Brug en standard for navngivning og symboler, se DS/ISO 3898 (Dansk Standard, 2013b).
  • Brug rigeligt med skitser, illustrationer og tegninger samt forklarende tekst, da det fremmer forståelsen.
  • Brug rigeligt med tabeller og skemaer, da det fremmer overblikket.
  • Benævn alle skitser, illustrationer, tegninger, tabeller og skemaer entydigt. Det fremmer genfinding og referencer, fx 'Skitse K17.1' eller 'Tabel 7.4'.
  • Skriv ingen tal eller formler uden referencer enten til tidligere angivet i dokumentet eller til litteratur, fx 'Se (Testesen, 2003) p.36'. Referencer kan udelades for formler m.m. i normer, da disse kan forventes at være alment kendt.
  • Benævn formler entydigt. Det letter senere referencer, fx '(8.02)'.
  • Afslut hvert eneste forhold med en tydelig konklusion, så det kan forstås, om forholdene er i orden eller ej, fx ved ’MEd ≤ MRd' eller 'Det ses, at den regningsmæssige spænding er mindre end den regningsmæssige styrke' eller blot 'OK'.
  • Placer store datamængder og lange opremsninger i bilag. Det fremmer fokus på det vigtige og letter overblikket. I A2. Statiske Beregninger gives et koncentrat, og resultatet af fx store modelberegninger vises i form af fx grafiske eller skematiske opstillinger. Medtag kun kritiske lasttilfælde. Giv læseren et overblik og henvis til bilag for detaljer.
  • Placer referencelister samlet. Det letter opslag og sparer gentagelser. Brug en standard referenceform, se DS/ISO 690 (Dansk Standard, 2010b).
  • Alle gode forventninger og huskeregler, som er anført ovenfor, gælder også for foreløbige dokumenter eller 'løse' beregninger, dels fordi man selv eller en anden skal kunne arbejde videre på dem senere, og dels fordi de senere kan vise sig nyttige at referere til.
Den statiske dokumentation skal affattes på dansk eller engelsk, jf. Bygnings-
reglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a). 
Der bør kun anvendes ét sprog i den statiske dokumentations enkelte dele, da sammenblanding af sprog ofte kan give anledning til misforståelser og inkonsistens. En afsluttet del af fx A2.1 Statiske Beregninger bygværk med tilhørende tegninger og kontroldokumentation bør således være affattet på ét og kun ét sprog. For udskrifter fra IKT-beregningsværktøjer vil det dog ofte være acceptabelt med engelsk som bilag til statiske beregninger.

4.3 Styring og identifikation

4.3.1 Faser og dokumentstatus

Den statiske dokumentation håndteres entydigt i alle faser, så der ikke kan herske tvivl om, hvad den vedrører, hvornår den er gyldig, og af hvem den er udarbejdet m.m. Den statiske dokumentation påføres derfor information, som sikrer, at en læser, der er ukendt med projektet, kan forstå indhold, status m.m. for dokumentationen som et hele og de enkelte dokumenter for sig.
Den statiske dokumentation styres efter den projekterende og udførende virksomheds kvalitetsstyringssystem. Hvor bygningsejeren eller byggeprojektet har defineret eget kvalitetsstyringssystem, anvendes dette. Kvalitetsstyringen bør være i overensstemmelse med DS/EN ISO 9000 (Dansk Standard, 2015b) og DS/EN ISO 9001 (Dansk Standard, 2015c).
Status for det enkelte dokument bør fremgå tydeligt af selve dokumentet. Den statiske dokumentation kan, jf. DS/EN ISO 11442 (Dansk Standard, 2006a), have en af følgende status:
  • Under udarbejdelse
  • Under kontrol
  • Godkendt
  • Udgivet
  • Erstattet
  • Ophævet
Dokumentets status angiver, hvad der kan forventes af dokumentet og dets indhold, samt hvordan det kan anvendes; fx vil status 'godkendt' indebære, at godkenderen tilkendegiver at være bekendt med dokumentets indhold, at dette er udarbejdet og kontrolleret i overensstemmelse med grundlaget herfor, samt at dokumentet kan anvendes, som det foreligger. Tilsvarende vil status 'Under kontrol' indebære, at dokumentet skal anvendes med en vis forsigtighed, da indholdet kan ændres, og dokumentet kan indeholde fejl.
Dokumentets status knytter sig til den fase, som dokumentet befinder sig i.
Dokumentet godkendes før udgivelse.
En revision af et dokument behandles i et og alt som et nyt dokument. Det vil sige, at når et dokument revideres, oprettes i princippet et nyt dokument, som får status 'under udarbejdelse'. Den gamle udgave af dokumentet består og er gyldigt, indtil den nye udgave får status 'udgivet'. Først da får den gamle udgave af dokumentet ny status som 'erstattet'.
Principperne for håndtering af et dokument og sammenhængen mellem status og faser er illustreret i figur 17.
Figur 17 viser faster og status for dokumenter i arbejdet med den statiske dokumentation.
Figur 17. Faser og status for dokumenter i arbejdet med den statiske dokumentation.

4.3.2 Udarbejde, kontrollere og godkende

Ved afslutning af en fase skal det være klart hvem, der har gennemført den pågældende fase for dokumentet. Af dokumentet skal det klart fremgå, hvem der har udarbejdet, kontrolleret og godkendt dokumentet. De pågældende personer betegnes henholdsvis 'udarbejder', 'kontrollant' og 'godkender'. Det er af stor betydning at være tro mod disse betegnelser, så ’udarbejder’ virkelig angiver, hvem der har udarbejdet dokumentet, eller i det mindste hvem der været hovedkraften heri. Personer, der kontrollerer og godkender et dokument, noteres som sådan og angives ikke som udarbejder.
Når en person påtegnes et dokument, forventes vedkommende at have gennemført følgende aktivitet:
  • Udarbejde: Personen har selv tilrettelagt og udformet dokumentet. Der kan have medvirket faglige kollegaer til støtte for udarbejdelsen. Ved signering som udarbejder underskriver man samtidig at have gennemført egenkontrol
  • Kontrollere: Personen har selv kontrolleret dokumentet til det fastlagte kontrolniveau eller haft en aktiv eller ledende rolle heri, se afsnit 5.3, Kontrolniveauer og 5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol. Kontrolsignatur på dokumentet påføres alene ved uafhængig kontrol, jf. afsnit 5.2, Kontroltyper, og ikke af tredjepartskontrollanter, idet signaturen er en del af et dokument, som de projekterende indestår for. Der kan have medvirket faglige kolleger til støtte for kontrollen.
  • Godkende: Personen er bekendt med dokumentets indhold, at dette er udarbejdet og kontrolleret i overensstemmelse med grundlaget herfor, samt at dokumentet kan anvendes, som det foreligger. En person kan kun godkende dokumentation udarbejdet i egen organisations regi, og repræsenterer således udgiveren.
En person kan ikke både udarbejde og kontrollere et dokument. Derimod kan en person, der godkender et dokument, godt samtidig være enten udarbejder eller kontrollant af dokumentet.

4.3.3 Identifikation af dokumenter

Informationer om dokumenter

Et hvert dokument i den statiske dokumentation bør være nemt at identificere og spore. Dokumentet bør være påført et minimum af informationer, såkaldte 'metadata', der beskriver det foreliggende dokument, og som gør det muligt for den, der har det i hånden, at anvende dokumentet hensigtsmæssigt; fx ikke at fæstne lid til en ufærdig statisk beregning, ikke at anvende en ophævet konstruktionstegning i den tro, at den fortsat beskriver det besluttede konstruktionsdesign, eller i det hele taget ikke at forveksle det ene projekt med det andet.
Informationerne beskriver entydigt dokumentets indhold, rettigheder til dokumentet samt information om væsentlige forhold for det foreliggende eksemplar. Informationerne bør være placeret på dokumentets forside eller efterfølgende side, fx i form af en kolofon, samtidig med at udvalgte informationer bør være placeret i top eller bund af alle sider, fx titel og sidenummer. Hensigten er at undgå misforståelser på grund af løse og uidentificerbare papirark. Er der tale om digitale dokumenter, kan informationerne med fordel samtidig være placeret som metadata på dokumentfilerne, da dette giver god indeksering i søgemaskiner og databaser. Det understreges, at metadata knyttet til dokumentfiler ikke altid følger med, hvis dokumentet flyttes eller dokumentet transformeres til et andet format, fx pdf-format, ligesom de ikke vil fremgå af printede udgaver. 
Dokumentnavne og dokumentnumre anvendes hyppigt og bør følge principper for dokumentnavngivning som anført i DS/EN 61355-1 (Dansk Standard 2008c).
Som minimum bør der angives informationer som angivet i tabel 16.
Tabel 16. Information til beskrivelse af statisk dokumentation.
ID
Emne
Information/metadata
Eksempel
1.1
Indhold
Projektnavn
Boligbebyggelsen 'Sundet'
1.2
Projektnummer
Sag 9999
1.3
Dokumenttitel
Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit 117
1.4
Dokumentnummer (ID)
9999-02
1.5
Dokumentdel
Bilag 17 til 'Konstruktionsgrundlag Bygværk', ID 999-01
2.1
Rettigheder
Udgiver
SBi rådgivende ingeniørfirma
2.2
Udarbejdet af
NN1
2.3
Kontrolleret af
NN2
2.4
Godkendt af
NN3
3.1
Eksemplar
Udarbejdelsesdato
01.01.2000
3.2
Kontroldato
02.01.2000
3.3
Godkendelsesdato
03.01.2000
3.4
Revisions ID
9999-01-B
3.5
Revisionsdato
04.01.2000
3.6
Erstatter/ophæver (evt.)
Dokument 9999-01-A
3.7
Oprindelig dato
01.01.1999
I henhold til ovenstående statusbeskrivelse og liste over informationer, der som minimum bør være til stede, signeres dokumentet af en udarbejder, en kontrollant og en godkender, og signeringen dateres. 
I mange tilfælde kan dokumentet desuden med fordel påføres en række mere generelle informationer, såsom:
  • Oplysning om projektets bygningsejer, fx 'Boligselskabet Sundet'.
  • Adresser for bygningsejer, bygværk, udgiver m.m., fx 'Sundvej 999, 9999 Sunds'.
  • Undertitel eller emnebeskrivelse, som letter forståelsen af, hvad dokumentet indeholder, fx 'Beskrivelse af projekteringsforudsætninger for konstruktioner'.
  • Dokumenttype eller digitalt format, fx 'Tegning, AutoCAD dwg-format yy'.
  • Genvej til digitalt arkiv, fx 'T:\Projektarkiv\9999\9999-01'.
  • Reference til under-dokumenter eller over-dokumenter, fx 'Del af dok.nr. 9999-01' eller 'Tilhørende dok.nr. 9999-03'.
For tegninger kan i tillæg til ovenstående påføres informationer om:
  • Tegningsgenstanden. Det, som vises, fx 'Blok 4 og 5, stueetager'.
  • Tegningstypen. Måden, som genstanden vises på, fx 'Opstalt facader'.
  • Målestoksforhold. Det geometriske størrelsesforhold mellem tegningen og den afbildede genstand, fx '1:100'.
  • Referencemodel. Den digitale model, som tegningen er en afbildning fra, fx 'Acad bygningsmodel 14 version 3'.
  • Referencedata. De digitale data og/eller filer, der er nødvendige for at genskabe tegningen, fx 'Referencefile0003.2007.12.31.dwg'.
For den statiske dokumentations håndtering i elektroniske dokumenthåndteringssystemer kan med fordel anvendes et mere koncentreret sæt af metadata, som foreslået i DS/ISO 15836-1 (Dansk Standard, 2017).
Eller der kan anvendes metadata som fx defineret i bips-publikation A104, Dokumenthåndtering (bips, 2015b), som er baseret på DS/EN 82045-1 (Dansk Standard, 2002) og DS/EN 82045-2 (Dansk Standard, 2005). I projektet aftales hvilke metadata, der anvendes til identifikation af dokumenter.

Revision af dokumenter

Et dokument revideres, hvis det erstatter en tidligere udgave af samme dokument. Dette kan være relevant i takt med, at et dokuments indhold successivt detaljeres under projektering og udførelse, eller hvor det udgives til forskellige formål; fx for i en første udgave at indgå i grundlaget for myndighedsbehandling, i en anden udgave at være en del af udbudsmateriale og senere for at indgå i udførelsesgrundlaget.
Ved revision anføres revisionsdato og revisionsnummer og eventuelt hvilken udgave af dokumentet, det reviderede dokument erstatter, ligesom det i tillæg kan anføres hvilke andre dokumenter, som ophæves ved udgivelse af den foreliggende revision, se tabel 16, ID 3.6.
Herved kan læseren se, at dokumentet er et nummer i en række af udgaver af dokumentet, og udgivelsesdato for første udgave kan derfor også være relevant for læseren.
Det kan kortfattet beskrives, hvori ændringerne i det væsentlige består.

4.3.4 Dokumentfortegnelser

Den statiske dokumentation skal omfatte fortegnelser over indgående dokumenter. En dokumentfortegnelse er et dokument i sig selv, som indeholder en liste over andre dokumenter. Dokumentfortegnelsen har til formål at give et overblik over gældende versioner af dokumenter.
Dokumentfortegnelser kan fx være bilagslister, tegningsfortegnelser, fortegnelser over A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit, liste over kontroldokumenter m.m.
I dokumentfortegnelsen anføres for det enkelte dokument, der indgår i fortegnelsen som minimum informationer om dokumentets:
  • Titel
  • ID
  • Udgiver
  • Godkendelsesdato
  • Status.
Hvis der er tale om en revision, anføres desuden:
  • Revisions ID
  • Revisionsdato
  • Erstatter.

4.3.5 Signering af dokumentation

Alle dele af den statiske dokumentation signeres af udarbejder, kontrollant og godkender.
Signeringen kan være analog eller digital. Hvis der ønskes en sikker digital signering, kan der anvendes retningslinjer som angivet i § 9 i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).
Digital signering af dokumenter kan også ske ved, at dokumentet signeres analogt eller digitalt og derefter scannes til et ikke-redigérbart format. En sådan digital signatur er en mindre sikker identifikation af den signerende person end en egentlig digital signatur, idet signaturen kan forfalskes med enkle midler.
I mange tilfælde vil der ikke være behov for en stærk sikkerhed ved signering af dokumenter, der indgår i den statiske dokumentation, og signeringen kan da blot bestå i en unik betegnelse for den pågældende person, fx personens navn eller initialer påført med den pågældende dokumenteditor. Af hensyn til senere genkendelse bør signeringen være med personens navn.

4.4 Digitale beregningsværktøjer og modeller

4.4.1 Principper for digitale værktøjer til beregning og simulering

Simple beregninger udføres ofte manuelt, men den overvejende del af de statiske beregninger udføres ved hjælp af IKT-værktøjer både i form af store komplekse software-programmer, fx FEM-programmer, og mindre programmer, fx regneark.
A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk indeholder en beskrivelse af det grundlag, som de anvendte IKT-værktøjers operationer er baseret på, fx forudsætninger, statiske modeller, formler, se efterfølgende beskrivelse af særlige forhold for forskellige IKT-værktøjer. For detaljerede oplysninger kan henvises til referencer. Beskrivelserne indsættes som bilag til A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk. 
Referencer til hypermedierede dokumenter eller Cloud-baserede programmer og algoritmer på fx websites er problematiske, da de over tid ændres eller forsvinder. For sådanne referencer oplyses URL-adresse på tidspunktet for anvendelsen, udskrift af siden vedlægges, og der noteres tilstrækkelige oplysninger om det anvendte dokument og/eller program til, at en læser kan genfinde eller reproducere det anvendte.
For de konstruktionsafsnit, der projekteres af andre end den bygværksprojekterende, skal tilsvarende oplysninger være indeholdt i A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit. Beskrivelserne skal have et sådant indhold og en sådan form, at tredjemand kan danne sig et overblik over IKT-værktøjernes grundlag og virkemåde.
For alle IKT-værktøjer sikres det, at programmernes forudsætninger er i overensstemmelse med anvendelsen. 
For alle anvendte IKT-værktøjer sikres det, at informationerne om disse er således, at læseren vil kunne forstå beregninger og resultater på egen hånd.
Brugen af IKT-værktøjer og digitale modeller verificeres i henhold til afsnit 2.3.4, Generelt om A2. Statiske Beregninger.
For typer af IKT-værktøjer til behandling eller opstilling af større datamængder kan nævnes:
  • Modellerings- og simuleringsværktøjer
  • Specialiserede programmer
  • Beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter 
  • Regneark

4.4.2 Modellerings- og simuleringsværktøjer

Modellerings- og simuleringsværktøjer anvendes til at modellere konstruktionen samt beregne statiske og dynamiske virkninger af aktioner, fx Finite Element Metode programmer (FEM) og Computational Fluid Dynamics programmer (CFD), og hvortil der eventuelt er knyttet for- og efterbehandlingsprogrammer. Under ét betegnes disse metoder Finite Analysis Methods (FEA). I praksis anvendes FEM som betegnelse for en række metoder, der er fælles om at opdele et afgrænset konstruktionsrum i elementer, og for hvilke der ved numeriske iterative algoritmer findes en ligevægt med hensyn til fx spændinger og tøjninger ved givne påvirkninger og reaktioner; fx Finite Element Method, Boundary Element Method, Finite Difference Method og Finite Volume Method.
De statiske modellers grundlag og indhold beskrives i den statiske dokumentation. Visualisering af modellerne kan lette forståelsen, ligesom opstalter og andre grafiske afbildninger af modellerne bør indgå i den statiske dokumentation. Hvis modellerne anvendes til kalkulation og simulering, bør programmets resultater understøttes af kontrolberegninger og beskrivelse af anvendte algoritmer, ligesom det bør oplyses, hvor nøjagtige resultaterne er, se i øvrigt beskrivelse af fremgangsmåde i afsnit 2.3.4, Indhold af A3. Konstruktionsmodeller.
Brugeren af simulerings- og modelleringsværktøjer skal være opmærksom på programmernes virkemåde, herunder at:
  • Opbygning af tredimensionale modeller ofte er ganske komplekst, og valg af elementtyper, finhed ved elementinddeling og frihedsgrader i knudepunkter har afgørende betydning for modellens virkemåde.
  • Hyppigt anvendte programmer ofte forudsætter en lineær-elastisk virkemåde af konstruktionen uden hensyntagen til plasticitet (lokale flydninger), revner, store flytninger og instabiliteter, og således ikke altid retvisende simulerer de svigtkriterier, som er angivet i konstruktionsnormer.
  • FEM-analysen er numerisk, og at nøjagtigheden af resultatet derfor kan være meget følsom for de modellerede randbetingelser og understøtningsforhold, og ved ulineære beregninger endvidere afhænger af antal iterationer.
Brugen af FEM-resultater i den statiske dokumentation bør afspejle disse forhold.
Eksempel på beregningsresultat ved brug af modelleringsværktøj er vist i figur 18.
Figur 18 viser FEM modellen
Figur 18. FEM-model.

4.4.3 Specialiserede programmer

Specialiserede programmer er IKT-værktøjer, der anvendes til beregning af bestemte konstruktionstyper, og som indeholder specifikke algoritmer, fx programmer til dimensionering af træspær eller betonbjælker. 
Brugen af specialiserede programmer er ofte enkel og ligetil. På trods af dette arbejder programmerne ofte ud fra ganske komplekse algoritmer, som kan være vanskelige at gennemskue med hensyn til forudsætninger og anvendelse. Der kan erfaringsmæssigt være indlagt forudsætninger om konstruktionens virkemåde eller intervaller for beregningsparametre, som kan give misvisende resultater, hvis programmet anvendes uden for disse rammer. Det er derfor væsentligt at lave kontrolberegninger og/eller søge de anvendte algoritmer beskrevet, så der er sikkerhed for, at programmerne anvendes korrekt efter de givne forudsætninger.
Eksempel på brugerflade for specialiserede programmer er vist i figur 19.
Figur 19 viser en konceptuel model.
Figur 19. Konceptuel model.

4.4.4 Beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter

Beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter og integrerede faciliteter til dokumentation og styring er fx programmer, hvor der arbejdes direkte i beregningsdokumentet svarende til den forventede udskrift.
Brugen af beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter har den fordel, at der ved programmets anvendelse arbejdes direkte i det layout, som dokumentet i printet form vil have. Disse programmer er så at sige selv-dokumenterende, og resultaterne er direkte forståelige for en ny læser. Omvendt kan læserne ofte opleve sådanne beregninger som vanskelige at overskue, da der almindeligvis indgår mange mellemregninger.
Ændringer et sted kan slå igennem mange steder i dokumentet, og egenkontrollen må derfor efter færdiggørelse omfatte en fuldstændig gennemgang af alle konsekvenser af ændringer, ligesom alle variable parametre må være defineret og beskrevet fyldestgørende. Layout af beregninger med symbolske beregningsfaciliteter kan med fordel følge specifikationerne i afsnit 4.2, Disponering og læsbarhed.
Eksempel på brugerflade til beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter er vist i figur 20.
Figur 20 viser beregning med symbollik.
Figur 20. Beregning med symbolik.

4.4.5 Regneark

Regneark anvendes til systematisering af flere relativt enkle beregnings- og databehandlingsopgaver samt skematisk opstilling af resultater. Brugen af regneark kan omfatte betydelige datamængder, se afsnit 4.4.6, Håndtering af store datamængder.
Brugen af regneark er erfaringsmæssigt forbundet med en del problemer med hensyn til styring af kvalitet. Regnearkenes nemme brug og store fleksibilitet er netop også deres udfordring. Det er nemt ved en fejl at ændre i celleindhold, ligesom algoritmer i celler ikke automatisk er dokumenterede, men kan være skjulte og/eller svært forståelige på grund af utilgængelig syntaks. Derfor må regneark anvendes med omhu, og alle anvendte ark, formler og variable dokumenteres enten i eller ved siden af regnearket; eller for standardiserede beregningsark i et bilag til A1. Konstruktionsgrundlag, hvor alle beregningsrutiner, formler m.m. er beskrevet. Referencer til andre ark i samme fil eller andre filer bør beskrives. 
Regneark bør kun anvendes, hvis indhold af celler er dokumenteret og kontrolleret; herunder at alle formler og referencer er låste for brugeren.
Alle skematiske opstillinger bør formateres, så de er let læselige og printbare, fx ved brug af kanter, skygger, farver, overskrifter, fodnoter m.m.
Eksempel på brugerflade til regneark er illustreret i figur 21.
Figur 21 viser et regneark
Figur 21. Regneark.

4.4.6 Håndtering af store datamængder

Ved brug af IKT-værktøjer til analyse og simulering behandles ofte store datamængder. Til håndtering af store datamængder knytter sig ofte særlige udfordringer, der er afhængige af det anvendte program, og som det falder uden for denne gennemgang at beskrive nærmere.
Store datamængder producerer imidlertid ofte, hvis dokumentationen skal være fuldstændig, en meget stor mængde dokumentation, hvor både inddata og resultatdata kan være vanskelige at forstå for udenforstående. Her må det vurderes, hvad der tjener sagen bedst, og hvis det er nødvendigt med mange sider dataudskrifter, kan disse hensigtsmæssigt placeres i bilag til A2. Statiske Beregninger på en sådan måde, at de er lette at identificere, fx ved at data er henført til relevante konstruktionsafsnit og konstruktionsdele, og at det er klart markeret til hvilke lasttilfælde, at resultater er knyttet. På denne måde kan læseren selv opsøge supplerende relevante data ud over dem, der er angivet i selve den statiske dokumentation.
Data sorteres, så alene det væsentlige medtages, og både inddata og resultatdata præsenteres på en form, så de er umiddelbart forståelige for en udenforstående læser, fx ved tillægsbeskrivelser, omskrivning af programmets data og forklaring af anvendte symboler.

4.4.7 Aflevering af digital dokumentation

Aflevering af digital dokumentation fra en part til en anden part kan finde sted enten som et led i et samarbejde, hvor det afleverede viderebearbejdes af den modtagende part, eller som en slutaflevering for dokumentation i et arkiv; fx hos bygningsejer eller bygningsmyndighed.

Aflevering til videre bearbejdning

Hvis den statiske dokumentation eller dele heraf undervejs i projektet afleveres i digital i form til andre aktører, fx en projekterende, udførende eller producent, med henblik på videre bearbejdning, vil udgangspunktet være, at der afleveres i neutrale formater, fx DWG og IFC. Såfremt aflevering skal ske i proprietære formater baseres det på en særskilt aftale mellem de involverede aktører. 
Ved udveksling af informationer oplyses det i et særskilt følgebrev eller lignende hvilke programmer, der er nødvendige for at fortolke, vise eller redigere den digitale statiske dokumentation, fx 'AutoCAD version y' eller 'MathCad version z'.
Hvis den statiske dokumentation afleveres som grundlag fx projekterende, udførende eller producenters videre arbejde, låses informationerne på en sådan måde, at det ikke er muligt for andre aktører at redigere i informationerne. Derved sikres klarhed over ejerskab og oprindelse af informationer.

Aflevering til arkiv

Hvis den statiske dokumentation afleveres i digital form til fx bygningsejer, byggesagsmyndighed eller den bygværksprojekterende med henblik på arkivering, konverteres dokumenter til et ikke direkte redigérbart format, fx låst pdf-format, IFC-format eller standard bitmap-formater som jpg, bmp eller tif.
Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt eller ønskeligt at aflevere i et sådant format, oplyses det i et særskilt følgebrev eller lignende hvilke programmer, der er nødvendige for at fortolke og vise den digitale statiske dokumentation; fx 'MS Word version x', 'AutoCAD version y' eller 'MathCad version z'. 
Hvis den digitalt afleverede dokumentation omfatter store datamængder, jf. afsnit 4.4.6, Håndtering af store datamængder, bør der gøres særskilt opmærksom på dette og eventuelt medleveres IKT-værktøjer til håndtering, sortering og visning af de store datamængder.
Det kan være nødvendigt at oplyse eventuelle systeminstallationer, der måtte være nødvendige for eksekvering af IKT-værktøjet.

4.5 Digitale værktøjer ved dokumentation og kontrol

4.5.1 Principper for digitale værktøjer til dokumentation og kontrol

Enkel statisk dokumentation i form af et sæt overskuelige dokumenter håndteres ofte manuelt, både hvad angår den digitale form og i trykte udgaver. Hvis den statiske dokumentation er kompleks eller omfangsrig kan denne håndteres ved hjælp af digitale værktøjer, fx i form af databaser eller linkede dokumenter, som muliggør:
  • Versionshåndtering
  • Rettighedshåndtering
  • Synkronisering af data på tværs af systemer
  • Søgning på tværs i dokumentationen
  • Mærkning med metadata for strukturerede oversigter
B2. Statisk Kontrolplan indeholder en beskrivelse af, hvad de anvendte digitale værktøjer er baseret på; fx forudsætninger, omfang og sw-versioner. Beskrivelserne skal have et sådant indhold og en sådan form, at tredjemand kan danne sig et overblik over de digitale værktøjers grundlag og virkemåde. For detaljerede oplysninger kan henvises til låste referencer, idet fx websites kan være problematiske, da de over tid ændres eller forsvinder. For sådanne referencer vedlægges udskrift af siden. 
For alle digitale værktøjer sikres det, at programmernes anvendelse er i overensstemmelse med forudsætningerne.
For alle anvendte digitale værktøjer sikres det, at informationerne om disse er således, at læseren vil kunne forstå og tilgå dokumentationen på egen hånd.
Værktøjer til håndtering af dokumentation og kontrol vil almindeligvis være baseret på databaseteknologi, og oplysninger om denne skal indgå i B2. Kontrolplan.

4.5.2 Digitale værktøjer til dokumentation

Digitale værktøjer til dokumentation kan håndtere dele af den statiske dokumentation og disses indbyrdes relationer, fx:
  • Digitale dokumenter med editérbare objekter, fx word- og cad-tegninger.
  • Digitale ikke-editérbare dokumenter, fx låst pdf-format og foto i bitmap.
  • Databaser.
  • 3D-modeller, fx FEM-modeller og CAD-modeller.
Digitale værktøjer til dokumenthåndtering kan ofte være enkle at anvende, men komplekse at administrere, og finder derfor oftest anvendelse på større byggerier. Værktøjer til dokumenthåndtering kan være hensigtsmæssige ved administration af dokumentationens historik, se fx Dokumenthåndtering (A104) (bips, 2015b).
Værktøjerne kræver almindeligvis registrering af metadata for alle dele af dokumentationen, hvilket kræver en særlig ordnet og struktureret arbejdsform, som – fx på en byggeplads – kan være urealistisk at opretholde i hele projektets levetid. Mulighed for rapportering til almindelige digitale formater eller formater, som ikke kræver særlige fortolkere, er nødvendige for aflevering til arkiv, se afsnit 4.4.7, Aflevering af digital dokumentation.
Digitale værktøjer til dokumentation kan også håndtere de indholdsmæssige dele af den statiske dokumentations indhold, fx administration af:
  • Konstruktionsafsnit og konstruktionsdele; fx mængder, typer, egenskaber og forekomster.
  • Beskrivelser af bygningsdele og arbejder.
  • Rapportering fra modeller og simuleringer, fx udskrifter af beregningsresultater eller udvalgte afbildninger af geometriske modeller. 
Eksempler på brugerflader for digitale værktøjer til dokumentation er vist i figur 22 og figur 23.
Figur 22 er et eksempel på brugerflade for digitalt værktøj til håndtering af dokumentation
Figur 22. Eksempel på brugerflade for digitalt værktøj til håndtering af dokumentation.
Figur 23 er et eksempel på brugerflade for digitalt værktøj til håndtering af konstruktionsdele med metadata.
Figur 23. Eksempel på brugerflade for digitalt værktøj til håndtering af konstruktionsdele med metadata.

4.5.3 Digitale værktøjer ved kontrol 

Digitale værktøjer til kontrol kan håndtere kontrol af den statiske dokumentation og kontrol af udførelse, fx til:
  • Administration af kontrolplanens indhold
  • Kontrolregistrering
  • Registrering og rapportering af afvigelser
  • Opfølgning på afvigelser
I disse værktøjer vil man typisk indlægge en kontrolplan i form af skemaer eller som enkelt-records med tilknyttede data til det enkelte kontrolpunkt, ofte med reference til tegningsmateriale og beskrivelser. Værktøjerne anvendes ved registrering af det fundne ved kontrol af den statiske dokumentation eller udførelsen. Registreringen kan være bundet til bestemte forvalg eller formater eller give mulighed for registrering ved fritekst. Værktøjerne vil almindeligvis muliggøre rapportering af kontrollens resultat og registrering af opfølgning på registrerede afvigelser.
Digitale værktøjer til kontrol kan med fordel anvendes ved granskning, jf. afsnit 5.1.2, Granskning.
Eksempler på brugerflader for digitale værktøjer til kontrol er vist i figur 24 og figur 25.
Figur 24 er et eksempel på brugerflade for dokumentation af kontrol af dokumentation
Figur 24. Eksempel på brugerflade for dokumentation af kontrol af dokumentation.
Figur 25 er et eksempel på brugerflade for dokumentation af kontrol af udførelse
Figur 25. Eksempel på brugerflade for dokumentation af kontrol af udførelse.

4.5.4 Digitale værktøjer for dokumentation af konstruktion som udført

Ved opbygning af A5. Konstruktion som udført kan digitale værktøjer anvendes under udførelsen til registrering og dokumentation af den udførte konstruktion. Den udførende registrerer, hvad der er udført; fx ved montering, støbning eller opstilling, og tilknytter et foto eller anden dokumentation af konstruktionens faktiske forhold. 
Til den enkelte registrering knyttes eventuelt oplysninger om den videre udførelse, udeståender arbejder eller opfølgning på fejl og afvigelser fundet ved kontrol af udførelse.
Fra det digitale værktøj kan rapporteres status på udførelsen undervejs til brug for byggeledelsen. 
Fra det digitale værktøj kan udtrækkes rapporter som indgår i A5. Konstruktion som udført.
Eksempel på dokumentation af udførelse er vist i figur 26.
Figur 26 er et eksempel på digital registrering til dokumentation af pæleplacering
Figur 26. Eksempel på digital registrering til dokumentation af pæleplacering.