5 kontrol af
dokumentation
5.1 Formål med kontrol af dokumentation
Processer, IKT-værktøjer, dokumenter og andre projektresultater kontrolleres for at sikre, at kvaliteten svarer til forventningerne, byggeregler og bygningsejerens krav. Ved kontrollen registreres afvigelser fra grundlag, forventninger, regler og krav.
Kontrollens genstand er både den bærende konstruktion, der er resultatet af projekteringen og udførelsen, og de konkrete dokumenter, der helt eller delvist udgør den statiske dokumentation.
5.1.1 Konstruktion og Dokumentation
Kontrollens formål er at sikre kvaliteten af de bærende konstruktioner og at sikre en tilstrækkelig dokumentation af de statiske forhold. Kontrollen gennemføres med begge disse formål for øje, se afsnit 1.1, Byggeprojekt.
Kontrollen medvirker til at sikre, at:
- Konstruktionerne opfylder krav til sikkerhed og anvendelse samt er bygbare.
- A1. Konstruktionsgrundlag giver det fulde grundlag for og beskrivelse af projektet, herunder at projektet er i overensstemmelse med gældende byggeregler og krav til funktion.
- A2. Statiske Beregninger er korrekte i forhold til forudsætninger, statisk virkemåde, styrke, anvendelse m.m.
- A3. Konstruktionstegninger og Modeller er korrekte og i overensstemmelse med A1. Konstruktionsgrundlag og A2. Statiske Beregninger.
- Arbejdsbeskrivelser og andet udførelsesgrundlag er konsistent, i overensstemmelse med den statiske dokumentation og dækkende for udførelsen.
- Ændringer, der optræder efter, at del A1. og A2. af den statiske dokumentations er afsluttet, er dokumenteret i A4. Konstruktionsændringer.
- Det projekterede og udførte byggeri er tilstrækkeligt dokumenteret i B1. Statisk Projektredegørelse, B2. Statisk Kontrolplan og B3. Statisk Kontrolrapport.
Efter gennemført kontrol og eventuel justering af et dokument godkendes det.
Den perfekte bærende konstruktion, den fuldstændige statiske beregning eller statiske dokumentation findes ikke. Det er derfor ikke kontrollens formål at påpege flest mulige afvigelser, men i stedet at fokusere på de væsentlige forhold.
Almindeligvis vil kontrollens genstand være resultater af projekteringen i form af dokumenter, inklusiv tegninger, modeller eller lignende. Denne kontrolform benævnes 'resultatkontrol' og vil normalt være tilstrækkelig, hvis datamængder og beregninger er overskuelige. Ved brugen af større IKT-modeller kan det i praksis være umuligt at gennemføre en resultatkontrol, og der henvises til at:
- Udføre supplerende analyser, fx ved simple overslagsberegninger.
- Udføre beregninger ved et andet software end det anvendte.
- Gennemføre en proceskontrol.
Ved 'proceskontrol' forstås kontrol af en arbejdsproces. Proceskontrollen vil fx kunne bestå i auditering af arbejdsgange i henhold til et kvalitetsstyringssystem eller kontrol af algoritmer og inddata til et IKT-værktøj. For auditering af arbejdsgange i henhold til et beskrevet kvalitetsstyringssystem henvises til DS/EN ISO 19011 (Dansk Standard, 2012b).
For kontrol af algoritmer og inddata til IKT-værktøjer, se afsnit 5.5.5, Kontrol af IKT-beregninger.
5.1.2 Granskning
Granskning af konstruktionen er en sammenhængende kontrol af konstruktionsdokumentationen med henblik på at vurdere konstruktionens evne til at opfylde specificerede og underforståede krav samt for at identificere problemer, jf. (BPS, 1988); fx i forhold til bygværkets anvendelse eller byggetekniske forhold i øvrigt.
Som et led i projekteringen vil det ofte være hensigtsmæssigt at lade konstruktionsprojektet granske for derigennem med friske øjne kritisk at vurdere, om konstruktionen er hensigtsmæssig til formålet, såvel med hensyn til statiske virkemåde og bygbarhed som hvordan konstruktionen indgår i bygværket i øvrigt. Granskning vil almindeligvis fokusere på overordnede forhold ved konstruktionen; herunder hvordan konstruktionen indgår i bygværket, konstruktionens grænseflader til installationer samt konstruktionens sammenbygning med klimaskærmen.
Det er hensigtsmæssigt at granske konstruktionen på et tidligt stadie i projektet, før de statiske systemer er endeligt fastlagte for derved at undgå senere problemer med det grundlæggende konstruktionsdesign og materialevalg.
Granskning af de bærende konstruktioner kan foretages internt i den projekterende organisation efter dennes almindelige kvalitetsstyringssystem eller eksternt i henhold til fx SBi-anvisning 246, Granskning af byggeprojekter (Aagaard et al., 2014). Det er tilrådeligt altid at foretage intern granskning, mens ekstern granskning kan være særligt hensigtsmæssig ved komplekse eller utraditionelle konstruktioner, jf. afsnit 1.2.6, Komplekse konstruktioner, og 1.2.7, Erfaring med konstruktioner.
Granskning erstatter ikke en kontrol som beskrevet i B2. Statisk Kontrolplan, fordi granskningen ikke kan antages at være systematisk og detaljeret. Kvaliteten af projekteringen kan ikke alene bero på granskning.
5.1 Kontroltyper
5.2.1 Hvem udfører kontrollen?
Kontroltypen er bestemt af hvem, der udfører kontrollen. Der skelnes mellem tre kontroltyper, jf. Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a):
- Egenkontrol
- Uafhængig kontrol
- Tredjepartskontrol.
Minimumskrav til kontroltype er baseret på konstruktionens konstruktionsklasse og konsekvensklasse, jf. tabel 17.
Tabel 17. Minimumskrav til kontroltype, jf. BR18, § 526 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).
Konstruktionsklasse | Egenkontrol | Uafhængig kontrol | Tredjeparts kontrol |
|---|---|---|---|
KK1 | X | ||
KK2 | X | X*) | |
KK3 | X | X | |
KK4 | X | X | X |
*) Krav om uafhængig kontrol gælder i konstruktionsklasse 2 (KK2) kun A1. Konstruktionsgrundlag og B2. Kontrolplan. For det øvrige projektmateriale kan kontrollen udføres af personer, der blot ikke har medvirket ved projekteringen af det pågældende afsnit af konstruktionen
5.2.2 Egenkontrol
Egenkontrol er en ”Kontrol udført af samme person, som har projekteret de bærende konstruktioner”. (Dansk Standard 2019a).
Egenkontrol af et dokument udføres af den, der har udarbejdet dokumentet, og gennemføres, når dokumentet er færdigt. Egenkontrollen er derfor ikke en del af udarbejdelsen, selv om den foregår under projekteringen, men er en aktivitet, der efterfølgende finder sted til kontrol af resultatet.
Egenkontrollens niveau, jf. efterfølgende afsnit 5.3, Kontrolniveauer, må vurderes fra sag til sag, men vil i det mindste skulle svare til minimumskontrol. Egenkontrollen gennemføres på alle dele af den statiske dokumentation.
Egenkontrollen bør som minimum omfatte en vurdering af, om:
- Beregninger er dækkende.
- Beregninger er overskuelige og forståelige. Vil en forudsætningsløs læser kunne forstå beregningerne?
- Resultaterne er fornuftige og har den rigtige størrelsesorden, både hvad angår talstørrelser og konstruktionsdimensioner. Regn efter, gerne på alternative måder.
- Nøjagtigheden er acceptabel og tilstrækkelig. Der er fx ikke brug for syv decimaler på et groft overslag, som oven i købet måske er baseret på en række grove antagelser.
- Regler for god statisk dokumentation er overholdt i relevant omfang, jf. afsnit 4, Udformning af dokumentation.
Efter endt egenkontrol underskriver udarbejderen dokumentet som udarbejder, hvorved egenkontrollen er dokumenteret.
5.2.3 Uafhængig kontrol
Uafhængig kontrol er en ”Kontrol udført af person, der for byggeriet ikke har medvirket ved projektering af de bærende konstruktioner”. (Dansk Standard 2019a). Formålet med den uafhængige kontrol er at få friske øjne på konstruk-tionernes sikkerhed og anvendelse samt dokumentation heraf ved at kontrollen udføres af en person, der ikke har medvirket ved projekteringen af det, der kontrolleres.
For konstruktionsklasse 2 gælder kravet om uafhængig kontrol kun A1. Kon-struktionsgrundlag og B2. Statisk Kontrolplan. For den øvrige del af dokumentationen kan kontrollen udføres af personer, der ikke har medvirket ved udarbejdelsen af dokumentationen af den pågældende konstruktion/konstruktionsafsnit, men som har medvirket i projekteringen af bygværket.
Det samlede projekt i konstruktionsklasse 3 og 4 kontrolleres af personer, der ikke har deltaget i projekteringen af bygværket.
Den uafhængige kontrol kan gennemføres af en person, der er ansat inden for samme organisation som udarbejderen.
Når et statisk forhold eller et dokument i den statiske dokumentation er færdigt og af udarbejderen frigivet for kontrol, gennemføres den uafhængige kontrol; dvs. kontrollanten kontrollerer dokumentet i overensstemmelse med det fastlagte kontrolniveau, se afsnit 5.3, Kontrolniveauer, og kontrollen dokumenteres som angivet i afsnit 3.3, Statisk Kontrol.
Den uafhængige kontrol sikres ved, at kontrollanten først bliver bekendt med kontrolgenstanden, når kontrolarbejdet påbegyndes. Kommunikation mellem kontrollanten og de projekterende undervejs i projekteringen; fx ved afholdelse af afklarende møder om tekniske forhold undervejs i projektet, før kontrollen påbegyndes, betyder, at kontrollanten ikke er uafhængig af projekteringen, og derfor ikke kan gennemføre en uafhængig kontrol. Omfanget af den uafhængige kontrol afhænger af konstruktionsklassen, som angivet i afsnit 5.3, Kontrolniveauer.
Uafhængig kontrol af den statiske dokumentation kan ikke erstattes af en eventuel efterfølgende tredjepartskontrol.
5.2.4 Tredjepartskontrol
Tredjepartskontrol af et statisk forhold eller et dokument udføres af en organisation eller person, der ikke indgår i det aftaleforhold, som ligger til grund for projekteringen af det, som kontrolleres. Der kan stilles supplerende skærpede krav til en tredjepart.
Formålet med tredjepartskontrol er at sikre en uafhængig og uvildig kontrol, hvor kontrollens planlægning, gennemførelse, dokumentation og opfølgning ikke påvirkes af andre interesser end overholdelse af regler og krav.
I henhold til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) og Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) skal der for den statiske dokumentation for konstruktioner i konstruktionsklasse 4 altid gennemføres en tredjepartskontrol af en person, som hverken er direkte eller indirekte økonomisk eller på anden måde forbundet med de organisationer eller personer, som har medvirket ved projekteringen af bygværket. Denne skærpelse af kravet om, at tredjepartskontrollanten ikke må være indirekte forbundet med de projekterende, indebærer, at personer ansat i organisationer, der måtte have en økonomisk fordel af det ene eller det andet udfald af kontrollen, ikke kan gennemføre den pågældende tredjepartskontrol. Tredjepartskontrol skal opfattes som uafhængig og uvildig af alle interessenter.
Hvis fx rådgivningsfirma A har virket som bygherrerådgiver for bygningsejeren på en byggesag projekteret af firma B, kan rådgivningsfirma A og medarbejdere herfra ikke indgå i tredjepartskontrol i medfør af bygningsreglementets bestemmelser, da dette stiller krav om, at tredjepartskontrollanten ikke må være indirekte forbundet med de projekterende: En bygherrerådgiver samarbejder med de projekterende i et projekt på måder, som kan give interessesammenfald; fx hvis en bygherrerådgiver overser et forhold ved tilrettelæggelse af projektet eller opstiller en så stram tidsplan for projekteringen, at de projekterende ’glemmer’ nogle forhold, hvorved bygherrerådgiveren mister sin mulighed for som tredjepartskontrollant at være uvildig.
Tredjepartskontrollen gennemføres som den uafhængige kontrol. Angående metode til gennemførelse af tredjepartskontrol, se afsnit 5.5.7, Gennemførelse af tredjepartskontrol.
Tredjepartskontrollens omfang afhænger af konstruktionsklassen, som angivet i afsnit 5.3, Kontrolniveauer.
5.2.5 Kontrollanten
Kontrollanten skal have den fornødne kompetence og overblik inden for det faglige konstruktionsområde, som den statiske dokumentation omfatter. For konstruktioner i konstruktionsklasse 3 og 4 bør kontrollantens kompetence være på niveau med udarbejderens kompetence.
Ved vurdering af om kontrollanten er kompetent, bør der lægges vægt på både den formelle faglige uddannelse og kontrollantens erfaring erhvervet gennem dels virket som statiker på lignende konstruktionstyper og dels gennem lignende kontrolopgaver.
Kontrollantens personlige egenskaber spiller også ind ved vurdering af kontrollantens kompetencer. Her er især en systematisk arbejdsform, evne til at skabe overblik over et komplekst fagligt stof samt ikke mindst indsigt i egne faglige begrænsninger væsentlige for kontrollantens virke.
Kontrollanten bør søge hjælp hos en specialist, hvis der optræder faglige forhold, som kontrollanten ikke selv er kompetent til at bedømme.
5.3 Kontrolniveauer
5.3.1 Hvor omfattende er kontrol af statisk dokumentation?
Kontrolniveauet bestemmer omfang og dybde af kontrollen. For uafhængig kontrol og tredjepartskontrol skelnes mellem tre kontrolniveauer:
- Minimumskontrol
- Udvidet kontrol
- Maksimumskontrol
Kontrolniveauerne kan internt i organisationer anvendes som inspiration for retningslinjer for egenkontrol.
Kontrolniveauet fastlægges i B2. Statisk Kontrolplan. Det fastlagte kontrolniveau kan omfatte hele bygværket, et konstruktionsafsnit eller specifikke konstruktionsdele. Det er hensigtsmæssigt at vælge et alment kontrolniveau for bygværket som helhed og så specificere afvigelser herfra for udvalgte konstruktionsafsnit og konstruktionsdele eller dokumenter, se tabel 18.
Tabel 18. Kontrolniveauer som funktion af konstruktionsklasse.
ID | Del af statisk dokumentation | Konstruktionsklasse | ||
KK2 | KK3 | KK4 | ||
A1 | Konstruktionsgrundlag Statiske Beregninger 1. Statiske Beregninger-bygværk 2. Statiske Beregninger-Konstruktionsafsnit Konstruktionstegninger og Modeller 1. Konstruktionstegninger-bygværk 2. Konstruktionstegninger-konstruktionsafsnit Konstruktionsændringer Konstruktion som udført | Maks. | Maks. | Maks. |
A2 | Udv. Udv. | Maks. Udv. | Maks. Maks. | |
A3 | Udv. Udv. | Maks. Udv. | Maks. Maks. | |
A4 | Udv. | Udv. | Maks. | |
A5 | Min. | Udv. | Udv. | |
B1 | Statisk Projektredegørelse | Udv. | Maks. | Maks. |
B2 | Statisk Kontrolplan | Udv. | Udv. | Maks. |
B3 | Statisk Kontrolrapport | Min. | Udv. | Maks. |
Min.: Minimumskontrol, Udv.: Udvidet kontrol, Maks.: Maksimumskontrol.
Kontrolarbejdet slutter med kontrol af B2. Statisk Kontrolplan og dokumentation af denne kontrol.
5.3.2 Minimumskontrol
Ved minimumskontrol forstås den mindst mulige kontrol af konstruktionsdele, konstruktionsafsnit eller dokumenter.
Minimumskontrol omfatter kontrol af:
- Dokumenters helhed og konsistens. Er det hele med? Dokumenter gennemses med en samlet vurdering af beskaffenhed, struktur og indhold for øje.
- Byggelovgivningskrav og funktionskrav. Er alle krav medtaget og behandlet?
- Dokumenters forudsætninger. Er alle forudsætninger overholdt? Hvis ikke: Hvad er konsekvensen?
- Dokumentationens dækning. Er alt relevant behandlet? Er alle konstruktionsdele, lastkombinationer, kritiske lasttilfælde og grænsetilstande behandlet? Hvis ikke: Vurdér, om det er kritisk eller blot kritisabelt.
- Særlige fokusområder. Er der steder, hvor man undres? Læg en plan for kontrol af disse fokusområder.
- Konstruktionens virkemåde. Virker konstruktionen fornuftig? Er alle kræfter ført helt til fundament? Vurdér skønsmæssigt konstruktionens opbygning, statiske virkemåde og de statiske modeller, der er benyttet.
- Svigtmuligheder. Er alle svigtmekanismer og kritiske snit identificeret og behandlet?
- Konstruktionens dimensioner og statik. Har konstruktionen en rimelig styrke og geometri? Vurdér ved stikprøveudtagning af konstruktionsdele, om størrelsesordner af laster, snitkræfter, reaktioner, styrker, anvendelseskrav, geometri m.m. virker fornuftige.
- IKT-beregninger. Har man tillid til de anvendte IKT-værktøjer? Ser resultaterne fornuftige ud?
- Dokumenters håndtering. Har dokumenterne en titel? Er dokumenterne identificerbare og dateret? Er dokumenterne signeret af udarbejderen?
Ingen del af den statiske dokumentation – bortset fra sekundære konstruktionsdele – bør godkendes og udgives uden at være minimumskontrolleret.
En særlig udfordring ved minimumskontrollen er at kontrollere dokumentationens dækning, herunder specielt at opdage de ting der mangler. En nok så nydelig statisk dokumentation kan ved nærmere eftersyn vise sig at mangle helt væsentlige dele. For denne udfordring findes ingen procedure, oversigt eller liste over kontrolpunkter, hvorfor kontrollanten er henvist til at danne sig et helhedsindtryk, som er baseret på egen tilgang til materialet. Her spiller kontrollantens erfaring en central rolle.
5.3.3 Udvidet kontrol
Ved udvidet kontrol forstås en kontrol, der er udvidet i forhold til minimumskontrollen. Udvidelsen består først og fremmest i, at kontrollen er grundigere, og at der tages et udvidet antal stikprøver af betydning for bygværkets, konstruktionsafsnittets eller konstruktionsdelens sikkerhed, og at der er fokus på punkter af særlig risikofyldt karakter. Ved udvidet kontrol kontrolleres en specificeret stikprøve på x % af den pågældende dokumentation 100 %, svarende til maksimumskontrol.
Den udvidede kontrol fastlægges i B2.1 Statisk Kontrolplan projektering. Særlige risikofyldte punkter bør være beskrevet. Omfang og karakter af den udvidede kontrol afhænger af hvilken del af den statiske dokumentation, der kontrolleres, og fastlægges alt efter bygværkets karakter og konstruktionsklasse.
I tillæg til elementerne i minimumskontrollen kan følgende retningslinjer for udvidet kontrol anvendes:
- A1. Konstruktionsgrundlag: Alle dele kontrolleres.
Konstruktionen: Konstruktionens opbygning, statiske virkemåde og bygbarhed vurderes. Vurderingen baseres ikke blot på projektets tilgang, men også på kontrollantens egen tilgang til konstruktionens virkemåde. Vurdér, om det projekterede kan udføres, og om det udførte kan forventes at fungere som forudsat. Gennemfør eventuelt egne overordnede ligevægtsbetragtninger på hovedstatikken.
Prøvninger: Alle væsentlige prøvninger kontrolleres for helhed og konsistens. - A2. Statiske Beregninger: Alle væsentlige beregninger kontrolleres for helhed og konsistens, og de anvendte beregningsmodeller vurderes.
Hovedkonstruktioner samt utraditionelle og komplekse konstruktioner kontrolleres altid fuldt ud.
Den overordnede statik for alle konstruktionsafsnit kontrolleres. For konstruktionsdele kontrolleres en repræsentativ stikprøve på x % af beregningerne fuldt ud. Kontrollen bør omfatte en vurdering af påvirkninger: Er korrekte lastkombinationer, sikkerhedsfaktorer og kritiske lasttilfælde behandlet? Er størrelsesordner af laster, snitkræfter og reaktioner fornuftige?
Kontrollen bør desuden omfatte en vurdering af ydeevne: Er anvendte styrkeparametre og sikkerhedsfaktorer korrekte? Er korrekte beregningsmetoder anvendt? Er størrelsesorden af hovedgeometri, tværsnit og samlingselementer fornuftig?
Alle inddata til IKT-beregninger kontrolleres, og der foretages en kontrol af en repræsentativ stikprøve på x % af resultaterne udvalgt efter betydning ved hjælp af håndberegninger, overslag eller ved brug af andet IKT-værktøj. Hvis kontrollanten har tillid til det anvendte IKT-værktøj, kan kontrollen begrænses til inddata.
Prøvninger: Det kontrolleres, at prøvningsresultater er anvendt korrekt. - A3. Konstruktionstegninger og Modeller: Alle tegninger og modeller kontrolleres for helhed og konsistens. Sammenhængen mellem tegninger, modeller og beregninger kontrolleres for væsentlige konstruktionsdele. En repræsentativ stikprøve på x % af væsentlige og forskelligartede konstruktionsdele kontrolleres fuldt ud.
- A4. Konstruktionsændringer: Alle væsentlige konstruktionsændringer kontrolleres for helhed og konsistens. Ændringernes betydning vurderes, og alle væsentlige ændringer af væsentlige konstruktionsdele kontrolleres 100 % i konstruktionsændringer og på tegninger. Alle væsentlige tilsynspunkter kontrolleres for helhed, konsistens og gennemførelse. Det kontrolleres på en repræsentativ stikprøve på x % af de væsentlige tilsynspunkter, at der er foretaget konsekvensrettelser i den statiske dokumentation, og at rettelserne er korrekte og ikke leder til en mindre sikkerhed end byggeregler og normer foreskriver. Kontrollen dokumenteres i B3. Statisk Kontrolrapport.
- A5. Konstruktion som udført: Tilstedeværelse af den krævede dokumentation af konstruktion som udført kontrolleres. Overensstemmelse mellem oplysningerne om konstruktion som udført og projektets forudsætninger i A1. Konstruktionsgrundlag og eventuelle senere ændringer anført i A4. Konstruktionsændringer kontrolleres for en repræsentativ stikprøve på x % − i konstruktionsklasse 4 dog 100 %.
Der kan fastlægges et hvilket som helst kontrolomfang i projektet, fx 25 %, 50 % eller 75 %.
I henhold til konstruktionsklassen omfatter udvidet kontrol som minimum:
- X = 10 % af dokumentationen i konstruktionsklasse 2.
- X = 25 % af dokumentationen i konstruktionsklasse 3.
- X = 50 % af dokumentationen i konstruktionsklasse 4.
Sammenhæng mellem kontrolniveau og omfang er illustreret i figur 27 med to situationer:
Situation A: Et kontrolfang på 25% kan opnås ved at en 25%-stikprøve kontrolleres 100%; fx udtages af 25% af alle samlinger i en stålkonstruktion, hvor alle beregninger kontrolleres fuldt ud.
Situation B: Et tilsvarende kontrolomfang på 25% kan opnås ved at alt kontrolleres 25%; fx kontrolleres beregningerne for alle samlinger i en stålkonstruktion 25%.
Figur 27. Situation A: En stikprøve med et omfang på 25 % kontrolleres fuldt ud, dvs. 100 %. Situation B: Alt kontrolleres til et niveau på 50 %.
For dokumentation af konstruktioner i konstruktionsklasse 2 gennemføres i tillæg til kontrol af stikprøver minimumskontrol af øvrige dele af den statiske dokumentation (100 % - X %) svarende til situation A ovenfor.
For dokumentation af konstruktioner i konstruktionsklasse 3 og 4 gennemføres i tillæg til kontrol af stikprøver en kontrol på X % af øvrige dele af den statiske dokumentation (100 % - X %) svarende til kombination af situation A og B ovenfor.
Der kan specificeres en såkaldt 'successiv kontrol', hvor der først kontrolleres en fastlagt stikprøve. Ud fra udfaldet af denne fastlægges kontrollen af den resterende del. Hvis der ikke findes væsentlig fejl ved stikprøven, udvides kontrollen ikke, men hvis der findes væsentlige fejl ved stikprøven, kan kontrollen skulle udvides til hele dokumentationen.
Det er den bygværksprojekterende, der fastlægger kontrolomfanget for alle bygværkets dele.
5.3.4 Maksimumskontrol
Ved maksimumskontrol forstås en kontrol, der dækker alle relevante forhold af betydning for bygværkets og/eller konstruktionsafsnittenes sikkerhed. Alle forhold kontrolleres fuldt ud. I modsætning til en udvidet kontrol, hvor en specificeret andel kontrolleres fuldt ud, kontrolleres alt fuldt ud ved en maksimumskontrol.
Maksimumskontrol er også kendt som 'systematisk kontrol', hvor ’hvert blad’ i dokumentationen vendes.
Specielt ved anvendelse af større modellerings- og simuleringsværktøjer bør det sikres, at der er udført verifikationer ved hjælp af håndberegninger eller brug af andre IKT-værktøjer. De supplerende analyser bør have et sådant omfang, at det på overslagsniveau er sikret, at resultater er af den rigtige størrelsesorden.
Maksimumskontrol kan være risikofyldt og vanskelig at opnå i praksis, da gentagne kontroller indebærer risiko for, at kontrollantens opmærksomhed svækkes, og der derved alligevel overses betydende forhold. Dette bør der være opmærksomhed om ved planlægning af kontrollen.
5.4 Planlægning af kontrol
5.4.1 Kontrolplan
Uafhængig kontrol og tredjepartskontrol af den statiske dokumentation planlægges, og der udarbejdes B2.1 Statisk Kontrolplan projektering, se afsnit 3.3.2, Indhold af B2.1 Statisk Kontrolplan projektering. Kontrollen skal være dækkende for kravene i Anneks B4 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a).
Kontrolplanen kan enten være specifik og omfatte en række navngivne kontrolpunkter med angivelse af den ønskede kontrol; eller kontrolplanen kan være mere generel og blot specificere kontrolniveauer og nogle kontrolprincipper.
Krav til kontrol af udførelse må ikke angives i generelle vendinger, men skal være specifik og målbar, således at kontrollens opfyldelse kan dokumenteres.
Kontrolplanen kan være en database eller et skema i et dokument.
5.4.2 Assistance til kontrol
Kontrollanten kan lade dele af kontrollen gennemføre af medkontrollanter, fx hvis:
- Kontrollanten ikke selv besidder den fornødne kompetence inden for et speciale.
- Kontrolomfanget gør det umuligt at gennemføre kontrollen inden for en tidsplan, der står i forhold til det aftalte kontrolarbejde.
- Kontrollen omfatter aktiviteter, der hensigtsmæssigt kan løses af andre, fx parallelberegninger eller talkontrol.
Hvis kontrollanten ikke selv gennemfører alle dele af kontrollen, skal kontrollanten planlægge, følge op på og dokumentere medkontrollanters virke. Hvis assistancen opnås ved delegering inden for kontrollantens egen organisation, kan planlægning, opfølgning og dokumentation følge dennes system for kvalitetsstyring. Hvis organisationen ikke har et dokumenteret system for kvalitetsstyring, skal plan og opfølgning for kontrollantens og medkontrollanters virke fremgå af kontroldokumentationen.
Ved valg af medkontrollanter må kontrollanten være opmærksom på krav til medkontrollanters kompetence, jf. afsnit 5.2.5, Kontrollanten.
Kontrollens organisering, forløb, medkontrollanters virke samt kontrollantens eget virke beskrives og dokumenteres i en kontrolredegørelse, som udarbejdes af kontrollanten selv, og som fx kan indgå i B1. Statisk Projektredegørelse eller udgøre et særskilt dokument. Medkontrollanters assistance til kontrollen flytter ikke hovedopgaven for kontrollen væk fra kontrollanten, og denne kontrollerer og godkender kontroldokumentationen, se figur 28.
Figur 28. Kontrollanten kontrollerer medkontrollanters arbejde og godkender deres kontroldokumentation. Kontrollanten udformer en redegørelse for medkontrollanters virke.
Et virke som ledende kontrollant, jf. BR18, § 540, svarer til, at kontrollanten får assistance til kontrol af medkontrollanter.
5.5 Gennemførelse af kontrol
5.5.1 Kontrollens genstand
En kontrols genstand omfatter både form og indhold, dvs. henholdsvis kontrol af den statiske dokumentation og kontrol af de bærende konstruktioner.
Det er nyttigt at skelne mellem disse genstande for kontrollen for ikke at forveksle kvalitet af dokumentationen med kvalitet af de bærende konstruktioner, som dokumentationen omhandler. En sund bærende konstruktion kan være dårligt dokumenteret, ligesom en komplet og imponerende statisk dokumentation kan dække over en usund, bærende konstruktion, der ikke opfylder krav til ydeevne og funktion.
Gennemførelse af kontrol af dokumentation og kontrol af konstruktion vil forløbe forskelligt på grund af kontrolgenstandenes forskellige karakter.
5.5.2 Kontrol af dokumentation
Kontrol af dokumentationen består i at vurdere, om den statiske dokumentation er relevant, tilstrækkelig og har en acceptabel kvalitet.
Ved kontrol af dokumentation kan der anvendes følgende fremgangsmåde:
- Få et overblik over projektmaterialet. Hvad består det af? Mangler der noget, eller er der overlappende dele? Er det forståeligt, eller må man opgive, fordi det er ulæseligt?
- Kontroller, at det er den rigtige dokumentation, og at den er komplet. Er alle dokumenter og IKT-modeller til stede? Er det den rigtige version? Mangler der sider, tegninger, filer?
- Hvis udførelsen er tilendebragt: Svarer dokumentationen til det udførte? Hvis nej: Skaf den!
- Kontroller, om dokumentationen er konsistent – dokumentfortegnelser, indholdsfortegnelser, henvisninger, referencer m.m.
- Kontroller, at dokumentationens metadata er fyldestgørende. Dokumenttitler, udgiver, datering, projekt-ID, målestoksforhold for tegninger, fortolker for digitale modeller m.m.
- Er dokumentationen underskrevet?
- Vurder materialet i sin helhed. Kan man have tillid til materialet? Varierer det meget i kvalitet? Svarer det til forventningerne og normal praksis?
- Vurder om A1. Konstruktionsgrundlag er i orden: Er relevante forundersøgelser og forudsætninger beskrevet tilfredsstillende? Er henvisning til krav og standarder konsistent? Kan bygværket projekteres med tilfredsstillende kvalitet på dette grundlag?
- Vurder, om A2. Statiske Beregninger er i orden: metoder, modeller, forudsætninger, nøjagtighed m.m.
- Vurder, om A3. Konstruktionstegninger og Modeller er i orden. Er tegningerne forståelige og læsbare? Henviser de til hinanden, så man kan se, hvor snit er taget m.m. Er målestoksforhold, signaturer og noter entydige?
Kontrol af dokumentation af forundersøgelser og feltundersøgelser under udførelse kræver en særlig opmærksomhed, fx geotekniske forundersøgelser, miljøundersøgelser eller matrikulære opmålinger. Grundlaget for dokumentationen kan være vanskelig eller umulig at fremskaffe, og man er henvist til at tage oplysninger for givet. Om nødvendigt kan udarbejderens system for kvalitetsstyring kontrolleres.
5.5.3 Kontrol af konstruktion
Kontrol af konstruktionen består i at vurdere, om den projekterede, bærende konstruktion opfylder sin funktion og har den foreskrevne sikkerhed i henhold til byggeregler og opfylder de stillede anvendelseskrav.
Ved kontrol af konstruktionen kan der anvendes følgende fremgangsmåde:
- Få et overblik over konstruktionen, og vurdér den i sin helhed, opbygning, principper for virkemåde m.m.
- Vurdér belastninger: Naturlaster, nyttelaster, jordtryk, opdrift m.m. Er det hele med? Er der taget hensyn til bygningens placering og orientering?
- Vurdér den overordnede statiske model. Kraftforløb, hvordan føres kræfter til fundament, stabilitet i plan og rum m.m.
- Vurdér, om de aktuelle funderingsforhold og grundvandsforhold er tilfredsstillende belyst af de geotekniske forundersøgelser.
- Vurdér grænseflader: Grænseflader til omgivelser, grænseflader mellem statisk selvstændige dele af bygværket eller grænseflader til andre konstruktionsafsnit m.m.
- Vurdér de enkelte konstruktionsdele. Fungerer de selvstændigt og i forhold til helheden? Er brud- og anvendelsesgrænsetilstande dokumenteret, er dimensioner fornuftige? Er funderingsprincipperne fornuftige set i for hold til funderingsforholdende? Ved udvidet kontrol, udtages der stikprøver og regnes efter på overslagsniveau.
- Vurdér samlinger. Kan de virke som tænkt?
- Vurdér bygbarhed. Kan konstruktionerne udføres, så de kan virke som tænkt? Er logistikken i montagen mulig? Er forudsætninger om tolerancer og materialeegenskaber realistiske?
- Vurdér prøvningsresultater og det acceptable i afvigelser. Svarer det prøvede til det projekterede? Ser prøvningsresultaterne fornuftige ud?
- Gentag vurderingen af konstruktionen i sin helhed for robusthed, risici, dimensioner, materialer m.m.
- Find de svage led. Er der steder, hvor man undres? Hvis ja: Tag stilling til metode og omfang for en nærmere undersøgelse af 'de svage led'. Disse kan fx omfatte: Anvendes utraditionelle eller komplicerede konstruktionsprincipper? Anvendes nye materialer eller konstruktionsdele? Anvendes utraditionelle udførelsesmetoder?
- Hvis der konstateres væsentlige afvigelser eller fejl, udvides kontrollens omfang.
5.5.4 Forløbet af kontrol
Det kan være nyttigt at have en skematik for dokumentation af kontrollen og løbende notere observationer, afvigelser, forslag til handlinger og lignende.
En kontrol kan have følgende forløb:
- Start med en hurtig gennemgang af dokumentationen og konstruktionen for at få et overblik.
- Gennemfør kontrollen systematisk i henhold til de foreskrevne kontrolniveauer. Udform kontroldokumentationen successivt, så B2. Statisk Kontrolplan opbygges undervejs.
- Læs nu materialet forfra igen, men med større hast og bedre overblik. Man ser ofte forhold, som ved første gennemlæsning ikke fangede opmærksomheden.
- Dokumentér kontrollen i B2. Statisk Kontrolplan, se afsnit 5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol.
Efter gennemført og skriftligt dokumenteret kontrol kan det ofte være hensigtsmæssigt at supplere kontrollen med en efterfølgende mundtlig evaluering, hvor kontrollanten mødes med de projekterende og drøfter betydningen af de fundne afvigelser. Derved kan misforståelser og utydelige forhold elimineres, og kontrollen såvel som opfølgning herpå kan fokusere på det væsentlige. En sådan mundtlig evaluering må først finde sted efter afsluttet og dokumenteret kontrol for ikke at blande kontrolopgaven sammen med løsning af problemer, hvorved grænsen mellem projektering og kontrol udviskes.
Kontrollen bør konkluderes i en overordnet betragtning om den kontrollerede konstruktion og dokumentation, fx:
- 'Overensstemmende dokumentation'
- 'Betinget overensstemmende dokumentation' med krav om følgende opretninger: (Opretninger noteres).
- 'Ikke overensstemmende dokumentation' med krav om udarbejdelse af ny statisk dokumentation,
eller lignende, således at det tydeligt fremgår, om den statiske dokumentation er i orden.
5.5.5 Kontrol af IKT-beregninger
Kontrolmetoder for IKT-beregninger
Kontrol af IKT-beregninger omfatter altid en kontrol af om det anvendte IKT-værktøj er egnet til opgaven. En sådan kontrol omfatter en vurdering af, om:
- IKT-værktøjets anvendelse til opgaven ligger inden for dets forudsætninger.
- IKT-værktøjets metoder og algoritmer er egnede til opgaven.
- Leverandøren af IKT-værktøjet er anerkendt og eventuelt certificeret.
- Udbredelsen af IKT-værktøjet i sig selv indgyder tillid til programmet.
Dertil kan der alt efter kontrolplanens specifikationer knyttes tre metoder for kontrol af IKT-beregningerne:
- Proceskontrol
- Resultatkontrol
- Parallelberegning
Proceskontrol
Proceskontrol kan omfatte kontrol af fx:
- IKT-installationen med hensyn til både hardware og software, kompatibilitet og version af benyttede moduler, fejlmeldinger.
- Beregningsmodellens egnethed, refleksion af konstruktionens virkemåde, randbetingelser, understøtninger, inddeling i beregningsenheder og -elementer (FEM).
- Inddata og disses enheder, programmets antagelser om default-værdier i tilfælde af mangelfulde inddata, lasttilfælde.
- Dataoverførsel mellem beregningsmoduler, forudsætninger om dataformat og enheder.
- Mellemresultater. Ser de fornuftige ud? Er randbetingelser opfyldt?
Proceskontrol er aktuel, hvor den digitale model og/eller de omhandlede beregninger og simuleringer er så komplekse, at det er svært eller umuligt at kontrollere resultatet. Det kan fx være tilfældet ved beregning af dynamiske forhold, fx brand-/temperaturudvikling, ved fordeling af snitkræfter i en mange gange statisk ubestemt konstruktion, eller hvor uddata ikke lader sig fremstille på en overskuelig måde.
Inddata skal altid kontrolleres.
Resultatkontrol
Resultatkontrol kan omfatte kontrol af fx:
- Uddata og disses enheder, resultater i ligevægt, ligevægt i laster og reaktioner, opfyldelse af randbetingelser, singulære punkter.
- Layout af konstruktioner og konstruktionsdele, dimensioner på resulterende konstruktioner, konsistens i resultater.
- Systemtekniske meldinger om resultatets gyldighed eller begrænsninger.
Erfaringsmæssigt kan samlinger volde særlige risici, og en særlig opmærksomhed bør i kontrollen rettes mod de samlinger, der er afgørende for konstruktionernes virkemåde og robusthed.
Resultatkontrol er aktuel, hvor den digitale model og/eller de omhandlede beregninger og simuleringer er så tilpas enkle, at det er muligt at kontrollere resultatet. Det vil være tilfældet, hvor beregningsalgoritmer kan følges systematisk, fx ved beregning af statisk bestemte systemer, hvor uddatamængden er overskuelig, eller data kan fremstilles på en grafisk overskuelig måde.
Parallelkontrol
Parallelkontrol består i helt eller delvist at gennemføre en selvstændig og uafhængig parallelberegning af samme statiske forhold. Det kan være at gennemføre parallelberegningen i et andet IKT-miljø, dvs. på anden installation og med et andet IKT-værktøj. Ofte vil det kunne klares med manuelle eller semi-automatiske overslagsberegninger til støtte for en resultatkontrol.
Tredjepartskontrol i konstruktionsklasse 4 vil ofte omfatte en parallelkontrol, fordi det ikke er muligt at gennemføre en proceskontrol. Kravene til kontrolniveau gør det ofte umuligt i praksis at gennemføre en resultatkontrol.
5.5.6 Kontrol af dokumentation fra afsnitsprojekterende
Dokumentation fra afsnitsprojekterende, fx tegninger og beregninger af ydeevne, kontrolleres som specificeret af den bygværksprojekterende med et kontrolniveau svarende til tabel 18. Den bygværksprojekterende kontrollerer grænseflader mellem bygværk og konstruktionsafsnit og indbyrdes mellem konstruktionsafsnittene samt kontrollerer, at dokumentation af konstruktionsafsnit er kontrolleret, og kontrollen dokumenteret, herunder at der er fulgt op på afvigelser fundet ved kontrollen, se afsnit 1.4.2, Hvilke konstruktionsdele skal dokumenteres?
Leverandører af konstruktionsdele eller hele konstruktionssystemer optræder almindeligvis som afsnitsprojekterende og vil ofte medlevere dokumentation, som er udarbejdet til et generelt formål. Kontrollanten må være opmærksom på, om dokumentationen er tilpasset den aktuelle anvendelse af de leverede konstruktionsdele, men i øvrigt kontrollere sådanne leverandørberegninger på linje med dokumentation fra alle andre afsnitsprojekterende. En særlig opmærksomhed må tilskrives kontrol af IKT-beregninger fra leverandører, herunder dokumentation af forudsætninger og beregningsmetoder, se afsnit 5.5.5, Kontrol af IKT-beregninger.
5.5.7 Gennemførelse af tredjepartskontrol
Tredjepartskontrol gennemføres som anden kontrol til det planlagte niveau og i det planlagte omfang.
Tredjepartskontrol i henhold til Appendiks B4 i Eurocode 0 (Dansk Standard 2007a) skal omfatte den statiske dokumentation i sin helhed. Tredjepartskontrollanten fastlægger kontrollen og dennes omfang, så tredjepartskontrollanten fuldt ud kan indestå for, at kontrollen er gennemført på forsvarlig vis og i overensstemmelse med de regler og anvisninger, der gælder for kontrollen. Der kan således ikke pålægges tredjepartskontrollanten restriktioner i kontrollens gennemførelse, der kan give begrænsninger i kontrollens metoder eller omfang. Hvis tredjepartskontrollanten ikke mener at kunne løse opgaven tilfredsstillende, meddelles dette til både bygningsejer og bygningsmyndighed.
5.6 Dokumentation og opfølgning af kontrol
5.6.1 Registrering af afvigelser
Ved kontrollen registreres afvigelser fra grundlag, forventninger, regler og krav. Det vurderes, om afvigelserne har en sådan karakter og størrelse, at det er nødvendigt, at der gennemføres ændringer.
Afvigelserne registreres i en kontroldokumentation, der indsættes i B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering. Kontroldokumentationen indeholder som minimum oplysninger om:
- Det kontrollerede, fx dokument-ID, titel og version.
- Kontrollanten, fx navn, titel og organisation.
- Kontrollen, fx dato for kontrollen, kontroltypen og kontrolniveauet.
- Kontrollens resultat, fx en liste over kontrolpunkter med angivelse af kontrolresultatet.
Kontrollens resultat dokumenteres for de væsentligste kontrollerede forhold kaldet ’kontrolpunkter’. Det kan være hensigtsmæssigt at dokumentere kontrollen i skemaform, hvor der for hvert kontrolpunkt angives:
- Unik ID.
- Reference til objektet for kontrollen, fx kapitel, afsnit, sidenummer og/eller konstruktionsdel.
- Kontrollens resultat, fx:
- Beskrivelse af, hvad der er fundet ved kontrollen, fx inkonsistente forhold eller regnefejl.
- Angivelse af om kontrolpunktet er fundet i orden, eller om der er tale om en afvigelse, fx typiseret som 'mangel', 'fejl', ’ej dokumenteret’, 'ej læseligt' eller 'uhensigtsmæssigt'.
- Ved afvigelse kan kontrollantens anbefalede korrektion og handlinger anføres, fx ’bør uddybes’, ’bør omprojekteres’ eller ’bør omberegnes’.
- Udarbejderens kommentar, når kontrollen er afsluttet.
I praksis vil der ofte kunne arbejdes direkte i en digital udgave af det dokument, der kontrolleres, og dér anvende IKT-værktøjets faciliteter til korrektur og kommentering, se fx eksempler på anmærkninger i Bilag H til SBi-anvisning 246, Granskning af byggeprojekter (Aagaard et al., 2014). Det kontrollerede dokument indgår som selvstændigt dokument i kontroldokumentationen.
De oven for anførte oplysninger om kontrollanten og kontrollen skal klart fremgå af dokumentet. For kontrol af større dokumenter, fx omfattende statiske beregninger eller tegninger med mange planer og snit, kan oplysninger om kontrollanten og kontrollen angives for hver kontrolleret del med en fast signatur.
Hvis kontrollen er gennemført på papirdokumenter, indscannes disse og arkiveres sammen med den øvrige kontroldokumentation.
Hvis der er fundet mange afvigelser, kan kontrollanten anbefale fornyet kontrol efter, at udarbejderen har udført de fornødne ændringer som følge af den første kontrol.
5.6.2 Konsekvenser af afvigelser
De projekterende gennemgår B3.1. Statisk Kontrolrapport projektering og beslutter, om de noterede afvigelser giver anledning til omprojektering eller ændringer i den statiske dokumentation.
De projekterende kan med fordel anføre beslutning og eventuelle aktioner for den enkelte afvigelse i samme skema, som kontrollanten har anvendt, jf. liste i afsnit 5.6.1, Registrering af afvigelser. Hvis den projekterende ikke er enig i kontrollantens afvigelser eller vælger ikke at følge kontrollantens eventuelle råd om omprojektering eller justering af den statiske dokumentation, kan det for senere brug være hensigtsmæssigt at dokumentere dette i et særskilt notat.
Det vil aldrig være kontrollantens opgave at følge op på, om de projekterende tager konsekvenser af afvigelser noteret under kontrollen. Kontrollanten bør ikke signere projektmateriale, idet dette – i det tilfælde at de projekterende vælger ikke at følge kontrollantens eventuelle råd om fx omprojektering eller justering af den statiske dokumentation – kan misforstås som en accept af projektmaterialet.
De projekterende justerer eventuelt den kontrollerede statiske dokumentation og udgiver den ændrede dokumentation, se afsnit 4.3, Styring og identifikation.
5.6.3 Opfølgning på konsekvenser af afvigelser
Som opfølgning på kontrollen forelægger de projekterende konsekvenser af afvigelser for kontrollanten.
Kontrollanten kontrollerer, at kontrolrapporten er forstået af de projekterende, og at deres påtænkte konsekvenser heraf er relevante og tilstrækkelige. Hvis kontrollanten ikke finder de planlagte konsekvenser relevante og tilstrækkelige, erklæres dette i et bilag til kontrolrapporten.
Hvis der efter kontrollantens opfattelse er foretaget en væsentlig omprojektering eller justering af den statiske dokumentation, efterkontrollerer kontrollanten den reviderede dokumentation på samme måde som ved den første kontrol.
Dokumentation for efterkontrol indarbejdes i B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering, og kontrolarbejdet slutter hermed.