6 Kontrol af udførelse

6.1 Formål med kontrol af udførelse

Kontrol af de bærende konstruktioner og deres udførelse skal ’(… ) medvirke til at sikre overensstemmelse mellem det projekterede og det udførte, herunder at materialer og produkter samt deres indbygning svarer til det forudsatte’, i henhold til Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a).

Erfaringen har vist, at svigt i nogle tilfælde opstår som følge af fejl eller mangler i udførelsen, og en plan for kontrol af udførelse kan have stor betydning for konstruktionens sikkerhed.

Den udførte konstruktion, byggeprocesser, dokumenter og andre projektresultater kontrolleres således for at sikre, at disse svarer til udførelsesgrundlaget og almindelig god praksis. Ved kontrollen registreres og dokumenteres afvigelser herfra.

Kontrol af udførelse medvirker desuden til at sikre, at:

Uklarheder i udførelsesgrundlaget er afklaret før udførelse.
De projekterende er informeret om afvigelser under udførelsen og har taget stilling til de statiske konsekvenser heraf.
Det udførte byggeri er kontrolleret i overensstemmelse med B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse og dokumenteret i overensstemmelse med B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse.

Efter udførelse dokumenteres det udførte i A5. Konstruktion som udført. Det udførte samt dokumentationen herfor kontrolleres. Kontrollen dokumenteres, og kontroldokumentationen kontrolleres. Efter en eventuel justering heraf godkendes det udførte, dokumentationen heraf og kontroldokumentationen af den bygværksprojekterende.

Den perfekt udførte konstruktion findes ikke. Det er derfor ikke kontrollens formål at påpege alle afvigelser, men at fokusere på væsentlige afvigelser under udførelsen.

Kritiske forhold for udførelsen fremgår af B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk og kommunikeres til de udførende.

6.2 Kontrollens genstand

6.2.1 Hvad omfatter kontrol af udførelse?

Kontrollens genstand er både den bærende konstruktion, der er resultatet af udførelsen, og dokumentationen for den udførte konstruktion, inklusive beskrivelser, billeder, modeller eller lignende.

Denne kontrol benævnes ofte 'resultatkontrol' eller ’produktkontrol’ og vil omfatte kontrol af konstruktionen i alle dens tilstande under udførelsen såvel som den færdige konstruktion.

Produktkontrol vil normalt være tilstrækkelig, hvis konstruktionen er overskuelig og tilgængelig. Ved større konstruktioner, eller hvor de enkelte konstruktionsdele er komplekse eller svært tilgængelige, kan det i praksis være umuligt at gennemføre en resultatkontrol, og kontrollanten er da henvist til at udføre supplerende kontroller tidligere i produktionen eller gennemføre en proceskontrol.

Ved 'proceskontrol' forstås kontrol af en arbejdsproces. Proceskontrollen vil fx kunne bestå i auditering af arbejdsgange i henhold til et system for kvalitetsstyring eller ved kontrol af stikprøver af arbejdsgange. For auditering af arbejdsgange i henhold til et beskrevet kvalitetsstyringssystem henvises til DS/EN ISO 19011 (Dansk Standard, 2012b).

Kontrol af udførelse omfatter, jf. Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a), kontrol af genstande som illustreret i tabel 19:

Udførelsesgrundlag fra projektering
Udførelsesgrundlag for arbejdet
Dokumentation af produkter og materialer
Produkter og materialer
Produktion og montage
Dokumentation af udførelse

6.2.2 Kontrol af udførelsesgrundlag fra projektering

Kontrol af udførelsesgrundlag fra projektering omfatter kontrol af de nødvendige forudsætninger for en korrekt udførelse; herunder arbejdsbeskrivelser, bygningsdelsbeskrivelser og projekttegninger.

For de enkelte dele af udførelsesgrundlag fra projektering kontrolleres det, om disse er dækkende og konsistente. Hvis der findes afvigelser, mangler eller forhold, som kan misforstås, drøftes disse med udgiveren af den pågældende del af udførelsesgrundlagt, så det sikres, at udførelsen kan finde sted på et fyldestgørende grundlag og lede til det påtænkte bygværk.

Tabel 19. Kontrollens genstand, eksempler.

Beskrivelse		Eksempler
	Udførelsesgrundlag fra projektering	Arbejdsbeskrivelser Bygningsdelsbeskrivelser Konstruktionstegninger
	Udførelsesgrundlag for arbejdet	Arbejdstegninger Instruktioner Montagevejledninger
	Dokumentation af produkter og materialer	Produktbeskrivelser Ydeevnebeskrivelser Brugsanvisninger Mærkninger
	Produkter og materialer	Geometri Produkttolerancer Materialeegenskaber
	Produktion og montage	Udførelse Tolerancer Transport Opbevaring Indbygning
	Dokumentation af udførelse	Udførelsesjournal Registreringer Billeddokumentation Kontroldokumentation

6.2.3 Kontrol af udførelsesgrundlag for arbejdet

Kontrol af arbejdsgrundlag for arbejdet omfatter kontrol af de nødvendige for-udsætninger for et korrekt arbejde; herunder arbejdstegninger, arbejdsinstruktioner og montagevejledninger.

For de enkelte dele af udførelsesgrundlag for arbejdet kontrolleres det, om disse er dækkende og konsistente. Hvis der findes afvigelser, mangler eller forhold, som kan misforstås, drøftes disse med udgiveren af den pågældende del af udførelsesgrundlaget, så det sikres, at arbejdet kan ske på et fyldestgørende grundlag og på en sikker måde.

6.2.4 Kontrol af dokumentation af produkter og materialer

Kontrol af dokumentation af produkter og materialer gennemføres for alle produkter og materialer, som indgår i de bærende konstruktioner, og som har en betydning for konstruktionens sikkerhed og anvendelse. Kontrollen kan blandt andet omfatte produktbeskrivelser, ydeevnebeskrivelser, brugsanvisninger og mærkninger, fx CE-mærkning.

For de enkelte dele af dokumentationen af produkter og materialer kontrolleres det, at disse er dækkende, konsistente, angår de leverede produkter og materialer og er i overensstemmelse med udførelsesgrundlaget.

6.2.5 Kontrol af produkter og materialer

Kontrol af produkter og materialer omfatter såvel kontrol af de fysiske komponenter, konstruktionsdele, som indgår i den færdige konstruktion som den udførte konstruktion selv.

Kontrol af produkter og materialer gennemføres efter strukturer defineret i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse, fx:

Jordbundsforhold for fundering
Fundamenter
Betonelementer
Stålsøjler
Træspær
Murværk

Ved kontrol af konstruktion kontrolleres resultatet af produktionen og vil derfor ofte bestå i kontrol af parametre, fx:

Geometri, fx overholdelse af specificeret geometri for konstruktionsdele.
Placering, fx af konstruktionsdele i bygværket eller ledninger i jord.
Tolerancer, fx korrekt montering af præfabrikeret konstruktionsdel.
Egenskaber, fx styrke og elasticitet.
Tilstand, fx fugtindhold og temperatur.

Kontrol af konstruktionen kan antage mange former afhængig af konstruktionsmateriale og krav til konstruktionens tilstand og ydeevne ved afslutning af udførelse.

6.2.6 Kontrol af produktion og montage

Kontrol af produktion og montage omfatter kontrol af arbejdsprocesser, faciliteter og værktøjer til produktion og montage.

Kontrol af produktion kan for konstruktionsdele være alle led i produktionen, herunder tilberedning og konditionering af materialer, tildannelse af emner, samling af emner og materialer til konstruktionsdele, montering og indbygning af konstruktionsdele, transport af materialer og konstruktionsdele, opbevaring af materialer og konstruktionsdele på byggeplads.

Kontrol af produktion og montage kan fx være kontrol af:

Udfyldning og komprimering omkring fundamenter.
Montage af stillads for støbeforme.
Udstøbning og vibrering af beton.
Brug af materialemængder ved injicering af skjulte samlinger og foringsrør.
Tilspænding af friktionssamlinger i stålkonstruktioner.
Transportstøtte og løfteanordning for præfabrikerede konstruktionsdele.
Fugtsikker afdækning af materialer på byggeplads.
Rækkefølge og korrekt montering af præfabrikerede konstruktionsdele.

6.2.7 Kontrol af dokumentation af udførelse

Kontrol af dokumentation af udførelse omfatter kontrol af dokumentation af alle dele af udførelsen, og kan fx omfatte kontrol af udførelsesjournaler, registreringer af hændelser under udførelse, fotodokumentation, kontroldokumentation eller referater af byggemøder eller anden kommunikation under udførelsen.

6.3 Kontrollens karakter

6.3.1 Almen kontrol

Almen kontrol af konstruktioners udførelse er i Anneks B5, pkt. B5.2, i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a) defineret som kontrol, der altid gennemføres.

Almen kontrol gennemføres i henhold til DS 1140 (Dansk Standard, 2019b) og reglerne i Eurocode 2-9, inklusiv tilhørende nationale annekser samt tilknyttede udførelsesstandarder og nationale applikationsdokumenter.

Almen kontrol består af egenkontrol, uafhængig kontrol og eventuelt tredjepartskontrol.

Egenkontrollen udføres af de udførende.

Der er ingen krav til hvem, der udfører den uafhængige kontrol. Normalt udføres den uafhængige kontrol af den udførende, men den kan udføres af andre, fx en anden udførende, den projekterende eller andre med de nødvendige kompetencer, jf. afsnit 6.4.5.

6.3.2 Særlig kontrol

Formål med særlig kontrol

Særlig kontrol af konstruktioners udførelse er defineret som en kontrol af udførelse af ’(…) konstruktioner, konstruktionsafsnit eller konstruktionsdele, som er særligt vanskelige at udføre eller særligt væsentlige for bygværkets funktion, sikkerhed eller holdbarhed’, i henhold til Anneks B5, pkt. B5.3, i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a).

Formålet med den særlige kontrol er at sikre overensstemmelse mellem det projekterede og det udførte for de forhold, der udførelsesmæssigt er af afgørende betydning for konstruktionernes sikkerhed. Dette skal ses i relation til, at de almene kontroller specificeret i DS 1140 (Dansk Standard 2019b) og udførelsesstandarderne knyttet til materialenormerne i udgangspunktet sikrer den fornødne kvalitet af almindelige konstruktioner.

Inden de særlige kontroller foreskrives, skal det derfor vurderes, hvorvidt de almene kontroller er dækkende, og hvilke yderligere kontroller, der er nødvendige.

Hvornår skal der laves særlig kontrol?

Hvornår der skal laves særlig kontrol af udførelse, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt projekt. Særlig kontrol af udførelse kan supplere den almene kontrol af udførelsen.

Særlig kontrol af udførelse kan specificeres som et supplement til den almene kontrol af udførelse i de tilfælde, hvor den almene kontrol skønnes utilstrækkelig i forhold til kontrollens formål, se afsnit 6.1, Formål med kontrol af udførelse.

Der skal laves særlig kontrol af udførelse, når det vurderes, at forholdene omkring konstruktionens eller konstruktionsafsnittets udførelse har stor betydning for konstruktionens sikkerhed eller anvendelse på såvel kort som længere sigt. Den særlige kontrol fokuserer således på risikobehæftede forhold; dvs. forhold der har eller kan have afgørende betydning for konstruktionens integritet, eller hvor en korrekt udførelse i overensstemmelse med udførelsesgrundlaget er afgørende herfor. Følgende eksempler på risikobehæftede forhold kan ifølge Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard 2019a), lægges til grund for en særlig kontrol af udførelse:

Særligt betydningsfulde konstruktioner, hvor en korrekt udførelse er afgørende for forudsætningerne for den statiske virkemåde.
Utraditionelle konstruktioner, hvor den udførende ikke er fortrolig med udførelsen.
konstruktionsdele, hvis udførelse er særlig vanskelig, herunder grænseflader mellem materialer eller arbejder/entrepriser.
Gentagen udførelse i større omfang, fx serieproduktion.
Konstruktionsdele, hvor inspektion ikke er mulig i det færdige bygværk.
Grænseflader mellem konstruktionsdele leveret af forskellige leverandører.

Ofte optræder flere af ovenstående risikobehæftede forhold ved udførelsen samtidig, og ekstra opmærksomhed på behov for særlig kontrol af udførelse må derfor ofres i disse situationer.

Særlig kontrol af udførelse kan omfatte kontrol af udførelse af enhver konstruktion eller konstruktionsdel uanset mærkning eller certificering.

Der udføres almindeligvis ikke særlig kontrol for konstruktioners udførelse i konstruktionsklasse 1.

Bygningsejer eller bygningsmyndighed kan stille supplerende krav til risikobehæftede forhold, der måtte kræve særlig kontrol af udførelse. De udførende kan; fx baseret på granskning, jf. afsnit 6.6.3, Udførendes granskning, tilsvarende have krav til særlig kontrol af udførelse. Den bygværksprojekterende sikrer, at disse indskrives i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse.

Særligt betydningsfulde konstruktionsdele

Særligt betydningsfulde konstruktioner kan fx være dele af en hovedkonstruktion med store snitkræfter, vigtige og følsomme stabiliserende konstruktionsdele, konstruktionsdele med store spænd eller konstruktionsdele, der har en afgørende indflydelse på sikring af robusthed; fx visse nøgleelementer, jf. Anneks E i Eurocode 0 (Dansk Standard 2007a) og nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard 2019a).

Korrekt udførelse kan fx være afgørende for forudsætningerne for den statiske virkemåde ved:

Placering af efterspændt armering i en hovedkonstruktion af in-situ støbt beton.
Udstøbning af fuger mellem betonelementer ved store udkragede konstruktioner.
Afstivninger for instabilitet, fx kipstabilitet af slanke rammer eller bøjningspåvirkede bjælker.
Montage af konstruktionsdele, der indgår som nøgleelementer i konstruktionens robusthed.
Vederlagsforhold for gitterkonstruktioner af stål eller træ med stor spændvidde.

I visse tilfælde kan hele konstruktionen være særligt betydningsfuld, fx ved store udkragede konstruktioner eller kabelkonstruktioner, hvor hele konstruktionens stabilitet er afhængig af hovedkablers styrke. Den projekterende skal imidlertid være påpasselig med ikke at udpege hele konstruktionen som særlig, da dette blot løfter kontrolniveauet generelt og ikke sikrer en særlig opmærksomhed på de vigtigste forhold for den aktuelle konstruktion.

Midlertidige konstruktioner, stilladser og afstivende konstruktioner kan være særligt betydningsfulde, hvor en korrekt udførelse af disse er afgørende for den færdige permanente konstruktions virkemåde, fx stabilitet af støbeforme og stilladser eller montering af midlertidige afstivninger mod kipning af slanke bjælker af træ eller stål.

Utraditionelle konstruktioner

Ved utraditionelle konstruktioner forstås konstruktioner, der er ingen eller kun kort og begrænset erfaring med, jf. afsnit 1.2.7, Erfaring med konstruktioner.

Ved byggebranchens erfaring forstås den erfaring, som byggebranchen i Danmark skønnes at have med konstruktionstypens udførelse i almindelighed. Erfaring med en konstruktionstypes udførelse øges med tiden, hvis den finder almen udbredelse. Det utraditionelle kan bestå i, at konstruktionen som sådan er utraditionel og derfor kræver opmærksomhed på områder, som der er ingen eller kun kort erfaring med. Det utraditionelle kan også bestå i, at udførelsen af en ellers kendt konstruktionstype er utraditionel, og fx kræver materialer, udførelsesmetoder eller -værktøj, som der er ingen eller kun kort erfaring med.

Utraditionelle konstruktioner, som fx er baseret på nye teknologier og udførelsesmetoder, jf. BR18, § 488, kan fx være:

Montage af større glaskonstruktioner.
Montage af specielle elementer, fx huldæk med større udsparinger.
Bardunerede konstruktioner.
In-situ støbning af tynde skalkonstruktioner af beton med stor spændvidde.
In-situ efterspænding eller sammenspænding af samvirkende konstruktionsdele.
Jordforstærkning med kalk/cement ved fundering eller terrænstabilisering.

Der anvendes samme kriterier for byggebranchens erfaring med udførelse som angivet i afsnit 1.2.7 for projekterendes erfaring.

Dokumentation af opfyldelse af kriterier for byggebranchens erfaring kan ske ved reference til byggerier, hvor konstruktionstypen er anvendt, og hvortil der er opnået ibrugtagningstilladelse.

Vanskelig udførelse af konstruktioner

Ved særlig vanskelig udførelse af konstruktioner forstås udførelse, som er vanskelig i forhold til almindelig praksis samt normalt anvendte metoder og værktøjer.

Udførelse af en konstruktion vil ofte være vanskeligere, jo mere kompleks konstruktionen er.

Udførelsen kan fx være særligt vanskelig på grund af:

Kompleks geometri, hvor mange forhold skal gå op på én gang, fx samtidig montage af to dele af 3-charniers ramme.
Materialers egenskaber, hvor bearbejdning er vanskelig, fx udstøbning af beton i hårdt armerede betonkonstruktioner på grund af trange forhold omkring armering.
Trange adgangsforhold for udførelse af konstruktioner med almindeligt værktøj, fx montage af konstruktionsdel bag anden konstruktionsdel, hvor montageværktøjs anlæg på emnet er vanskelig at kontrollere.
Overholdelse af små udførelsestolerancer, hvor overholdelse kræver særlig opmærksomhed, særlige måleinstrumenter eller mange samtidige komponenter i samme samling, fx montage af nøgleelementer i hovedkonstruktion, hvor små vederlag kræver stor præcision.
Grænseflader mellem konstruktionsmaterialer, som skal sikres samvirken, fx forstærkning af eksisterende konstruktioner med påstøbning eller pålimning af forstærkningsmaterialer.
Komplekse stilladser eller støbeforme, som har betydning for konstruktionens virkemåde, fx opbygning af konstruktioner til sikring af stivhed af støbeforme ved udstøbning af store betonvolumener.
Mange del-udførelser, der er afhængige af hinanden eller kræver udførelse i en bestemt rækkefølge, fx overholdelse af korrekt montagerækkefølge af konstruktionsdele for at undgå uhensigtsmæssige tvangskræfter i konstruktionen.
Udførelse af friktionssamlinger.
Stålgitre med pilhøjde.
Lang udførelsestid, og hvor processen skal styres og kontrolleres undervejs, fx korrekt udtørring af våde arbejdsprocesser førend videre udførelse kan finde sted.

Gentagen udførelse

Ved gentagen udførelse forstås gentagelse af en arbejdsproces i et større omfang, fx ved produktion af ens konstruktionsdele i større serier, montage af mange ens konstruktionsdele, gentagne arbejdsoperationer ved fundering eller opstilling af mange stilladser. Gentagelse af fejl kan i disse tilfælde have store konsekvenser.

Hvornår en udførelse har en karakter og gentages i et omfang, der påkræver en særlig kontrol, må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Vurderingen kan omfatte risiko for gentagelse af fejl, ophobning af fejl eller risiko for menneskelige fejl på grund af repetitionens vanedannende karakter og skal ses i forhold til konstruktionens betydning for bygværket sikkerhed og anvendelse, samt vurdering af hvad, der er dækket af den almene kontrol.

I praksis serieproduceres mange konstruktionsdele på fabrik. Produktion på fabrik vil ofte være underlagt en certificering, der sikrer kvalitetsniveauet, hvorfor yderligere kontrol kun er nødvendigt i særlige tilfælde. Hvor en fabrik ikke er underlagt en certificering, kan den særlige kontrol bestå i en kontrol af overholdelse af kvalitetsstyringssystemet for produktionen samt kontrol af stikprøve af udvalgte forhold ved konstruktionsdelene og deres udførelse.

Gentagen udførelse på byggeplads vil almindeligvis være dækket af den almene kontrol. Behovet for særlig kontrol af gentagen udførelse på byggeplads må vurderes i hvert enkelt tilfælde, jf. ovenstående risikovurdering.

En særlig kontrol ved gentagen udførelse bør ligge tidligt i rækken af gentagelser for at undgå gentagelse af systematiske fejl.

Vanskelig inspektion af konstruktionsdele

Ved vanskelig inspektion af konstruktionsdele og deres udførelse forstås situationer, hvor den normale kontrol er besværliggjort af adgangsforhold, eller at inspektionen i sig selv er vanskelig. Vanskelige adgangsforhold kan fx være:

Konstruktionsdele eller materialer, som er helt eller delvist skjult bag andre konstruktionsdele eller bygningsdele, fx indstøbte konstruktionsdele, eller konstruktionsdele beklædt med brandisolering, facadebeklædning eller tagdækning.
Detaljer i samlinger, som er skjulte ved færdig montage, og som indgår i nøgleelementer for konstruktionens sikkerhed, fx svejsesømme ved meget tykke endeplader på stålprofiler eller skjulte vederlagsforhold for konstruktionsdele.
Højt, dybt eller yderligt placerede konstruktionsdele, som er vanskelige at opnå adgang til, fx konstruktioner for enden af udkragede konstruktioner eller ydersiden af en høj konstruktion.

Den særlige kontrol skal ved vanskelige adgangsforhold gennemføres på et tidspunkt i udførelsen, hvor adgangen er mindre vanskelig end senere, og derved sikre, at usikkerhed om udførelsens kvalitet kan elimineres ved kontroldokumentation, som ellers ikke ville kunne tilvejebringes, fx ved fotodokumentation.

I yderste konsekvens kan man være henvist til at kontrollere arbejdsprocessen og ikke resultatet af arbejdet.

Inspektioner af konstruktionsdele er vanskelige, hvor det ved den almene kontrol er vanskeligt med almindelige, enkle kontrolmetoder at konstatere om udførelsen er korrekt, fx fordi en nødvendig og tilstrækkelig kontrolmetode i sig selv er kompleks, kræver særlige instrumenter, tager lang tid eller kræver stor nøjagtighed.

Hvornår en inspektion er så vanskelig, at der må gennemføres en særlig kontrol, må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, især set i forhold til konstruktionens betydning for bygværket sikkerhed og anvendelse samt de udførendes og kontrollanters erfaring med pågældende inspektionsmetode, samt hvad der er dækket af den almene kontrol.

Grænseflader mellem leverandører

I byggeprojekter, hvor mange leverandører bidrager med indbyrdes afhængige konstruktionsdele, kan grænseflader mellem leverancerne have betydning for konstruktionens sikkerhed og anvendelse. Sådanne grænseflader kan være fysiske grænseflader i samlinger mellem konstruktionsdele eller logistiske grænseflader mellem leverancerne, fx:

Geometriske tolerancer i samlinger, hvor manglende overholdelse af forudsætninger kan medføre reduktion af sikkerhed.
Samvirken af konstruktionsdele i samlinger, hvor overførelse af kræfter med samtidig optagelse af bevægelser er vigtig for konstruktionens integritet.
Materialeegenskaber ved lang tids kontakt mod hinanden, fx hvor korrosion eller for stor/lille friktion kan kompromittere konstruktionens integritet gennem tvangsspændinger.
Montagerækkefølge, hvor asynkron levering af konstruktionsdele til byggeplads medfører behov for midlertidig opmagasinering med deraf følgende risiko for stødskader, fugtbelastning eller lignende.

Hvornår et byggeprojekts organisering er så kompleks, at de betydningsfulde grænseflader kræver særlig kontrol, må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde set i forhold til konstruktionens betydning for bygværket sikkerhed og anvendelse, byggeprojektets organisering i det hele taget samt kendskab til de udførendes kvalitetsstyring, og hvad der er dækket af de almene kontroller.

6.4 Kontroltyper

Kontrol af udførelse planlægges og gennemføres som kontroltyper defineret i Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a).

6.4.1 Hvem udfører kontrol af udførelse?

Kontroltypen bestemmes af hvem, der udfører kontrol af udførelse. Der skelnes mellem tre kontroltyper:

Egenkontrol
Uafhængig kontrol
Tredjepartskontrol

Minimumskrav til kontroltype for almen kontrol af udførelse baseres på konstruk-tionens konstruktionsklasse og er defineret i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a) samt uddybet i DS 1140 (Dansk Standard, 2019b).

Minimumskrav til kontroltype for særlig kontrol af udførelse er baseret på konstruktionens konstruktionsklasse, jf. tabel 20.

Tabel 20. Minimumskrav til kontroltype for særlig kontrol af udførelse, jf. (Dansk Standard 2019a).

Konstruktionsklasse	Uafhængig kontrol	Tredjeparts kontrol
KK1
KK2	X
KK3	X
KK4	X	X

Som udgangspunkt gennemføres almen kontrol af udførelse af de udførende, se afsnit 6.6.1, Planlægning af almen kontrol.

Særlige kontroller bør som hovedprincip gennemføres af den aktør, som har bedst baggrund for at kontrollere de pågældende særlige kontrolpunkter.

De projekterende kan bestemme, at en uafhængig særlig kontrol eller delmængder heraf udføres af en anden end den udførende, fx den bygværksprojekterende, den afsnitsprojekterende eller en specialist, se afsnit 6.4.5 om krav til kontrollantens kompetencer. Dette vil almindeligvis være aktuelt for konstruktioner eller konstruktionsdele, som enten er utraditionelle eller komplekse, jf. definitioner heraf i afsnit 1.2.6, Komplekse konstruktioner, og 1.2.7, Erfaring med konstruktioner, eller hvor den statiske virkemåde er af særlig betydning.

Uafhængig kontrol af særlige kontrolpunkter udpeget af de udførende gennemføres almindeligvis af de udførende selv.

6.4.2 Egenkontrol

Egenkontrol af udførelse er en ”Kontrol udført af samme person, som har udført de bærende konstruktioner”. (Dansk Standard 2019a).

Egenkontrol af udførelse gennemføres af den, der har udført konstruktionen, når konstruktionen eller dele heraf er færdig. Egenkontrollen er derfor ikke en del af udførelsen, selv om den foregår i byggeriets udførelsesfase, men er en aktivitet, der efterfølgende finder sted til kontrol af det byggede.

For visse konstruktioner udføres egenkontrollen under udførelsen af den pågældende konstruktionsdel, fx hvor konstruktionsdele efterfølgende er skjult, eksempelvis armering, der senere udstøbes.

Egenkontrollens niveau, jf. efterfølgende afsnit 6.5, Kontrolniveauer, må vurderes fra sag til sag. Egenkontrollen gennemføres på alle dele af den udførte konstruktion.

Egenkontrollen bør som minimum omfatte en vurdering af, om:

Hele konstruktionen og alle dens dele faktisk er udført.
Konstruktionen ud fra en håndværksmæssig vurdering er udført korrekt og er i overensstemmelse med god byggeskik.
Konstruktionen er udført i overensstemmelse med udførelsesgrundlaget samt aftaler med projekterende og/eller byggeledelse om detaljer eller andre forhold, som ikke fremgår af udførelsesgrundlaget.
Tolerancer ved udførelsen er overholdt i forhold til relevante standarder, god praksis inden for den pågældende arbejdstype (se fx tolerancer.dk) og eventuelle projektspecifikke tolerancer, som måtte fremgå af udførelsesgrundlaget.
Dokumentation af udførelse af konstruktionen er udført, indsamlet og systematiseret i overensstemmelse med afsnit 2.6, Konstruktion som udført.

Efter endt egenkontrol dokumenterer den udførende dette i den aktuelle kontrolrapport.

Der skal altid udføres egenkontrol.

6.4.3 Uafhængig kontrol

Uafhængig kontrol af udførelse er en ”Kontrol udført af en person, der ikke har medvirket ved udførelse af de bærende konstruktioner”. (Dansk Standard, 2019a).

Der er ingen krav til hvem, der udfører den uafhængige kontrol, så den kan udføres af de udførende, men også gennemføres af de projekterende, se afsnit 6.4.5, Kontrollanten.

Den uafhængige kontrol gennemføres almindeligvis af den udførende organisation. For konstruktionsklasse 2 kan den uafhængige kontrol gennemføres af personer, der har deltaget i udførelse af bygværket, men som ikke har deltaget i udførelsen af de pågældende kontrolafsnit. Den uafhængige kontrol kan således fx ikke udføres af lederen af arbejdsholdet.

For visse konstruktioner i konstruktionsklasse 2 kan den uafhængige kontrol af udførelsen jf. nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a), erstattes af en uafhængig kontrol af dokumentation af egenkontrol af udførelse. I denne situation dokumenterer den udførende sin egenkontrol, og den uafhængige kontrollant kontrollerer denne dokumentation.

For konstruktioner i konstruktionsklasse 3 og 4 kan den uafhængige kontrol kun gennemføres af personer, der ikke har deltaget i udførelse af nogen dele af bygværket.

Enhver kan gennemføre den uafhængige kontrol af udførelse, når blot ovenstående principper overholdes.

Når udførelse af et kontrolafsnit eller dele heraf er gennemført og af den udførende klarmeldt for uafhængig kontrol, gennemføres den uafhængige kontrol; dvs. kontrollanten kontrollerer det udførte i overensstemmelse med det fastlagte kontrolniveau, se afsnit 6.5, Kontrolniveauer, og kontrollen dokumenteres som angivet i afsnit 6.7, Dokumentation af kontrol.

Hvis kontrollen omfatter proceskontrol, jf. afsnit 6.4.3, Uafhængig kontrol, meddeler de udførende tidspunkt for den uafhængige proceskontrol, hvor kontrollanten kontrollerer udførelsesprocessen i overensstemmelse med det fastlagte kontrolniveau, se afsnit 6.4, Kontroltyper, og kontrollen dokumenteres som angivet i afsnit 6.7, Dokumentation af kontrol.

Omfanget af den uafhængige almene kontrol af udførelsen afhænger af udførelsesklassen, se (Dansk Standard 2019a) og (Dansk Standard 2019b).

Omfanget af den uafhængige, særlige kontrol bestemmes som angivet i afsnit 6.5, Kontrolniveauer.

Uafhængig kontrol af udførelsesgrundlag for arbejder og dokumentation af produkter og materialer kan finde sted forud for arbejdets udførelse.

Uafhængig kontrol af udførelsen kan ikke erstattes af en eventuel efterfølgende tredjepartskontrol.

6.4.4 Tredjepartskontrol

Tredjepartskontrol er en ”Kontrol udført af person, der hverken direkte eller indirekte er økonomisk eller organisatorisk forbundet med den eller de personer og organisationer, som har medvirket ved udførelse af de bærende konstruktioner”. (Dansk Standard, 2019a). Tredjepartskontrollanten kan heller ikke have medvirket til udarbejdelse eller kontrol af udførelsesdokumentationen.

Kravet om, at tredjepartskontrollanten ikke må være indirekte forbundet med de projekterende eller de udførende, indebærer, at personer ansat i organisationer, der måtte have en økonomisk fordel af det ene eller det andet udfald af kontrollen, ikke kan gennemføre den pågældende tredjepartskontrol. Fx kan en hovedentreprenør og medarbejdere herfra ikke indgå i tredjepartskontrol af en underentreprenørs arbejde, ligesom de projekterende ikke kan indgå.

Tredjepartskontrol af udførelse kan gennemføres af samme person, som gennemfører tredjepartskontrol af den statiske dokumentation, se afsnit 5.2.4, Tredjepartskontrol, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt.

Tredjepartskontrol af udførelse omfatter kontrol af de særlige kontrolpunkter samt kontrol af dokumentation for almen kontrol.

Tredjepartskontrollanten for udførelse udpeges af bygningsejeren.

Tredjepartskontrol af udførelsesgrundlag for arbejder og dokumentation af produkter og materialer kan finde sted forud for arbejdets udførelse.

6.4.5 Kontrollanten

Kontrollanten ved uafhængig kontrol og ved tredjepartskontrol skal have den fornødne kompetence og overblik inden for det faglige konstruktionsområde, som udførelsen omfatter.

Ved vurdering af om kontrollanten er kompetent, lægges der vægt på kontrollantens:

Formelle faglige uddannelse.
Viden om statiske forhold og kendskab til den aktuelle konstruktionstype.
Erfaring med lignende konstruktionstyper og kontrolopgaver.
Viden om udførelsesmetoder og -materialer.

For konstruktioner i konstruktionsklasse 3 og 4 bør kontrollanten have erfaring med konstruktionstypen svarende til kriterierne i afsnit 1.2.7, Erfaring med konstruktioner.

Kontrollantens personlige arbejdsform skal tages i betragtning ved vurdering af kontrollantens kompetencer. Her er især systematiske rutiner, evne til at forstå et komplekst projektmateriale; evne til at se det centrale i en udførelsessituation, hvor mange praktiske forhold kan distrahere; samt ikke mindst indsigt i egne faglige begrænsninger væsentlige for kontrollantens virke.

Kontrollantens egen faglighed spiller ind ved vurdering af kompetencer. Når udførende virker som kontrollanter, kan deres egen faglighed være helt afgørende for en hensigtsmæssig kontrol af udførelse; fx bør en murer kontrollere murerarbejde, en tømrer tømmerarbejde osv. Dette er især aktuelt ved uafhængig, almen kontrol.

For særlige kontroller knyttes krav til kontrollantens kompetencer til de faglige forhold, som er af betydning for netop den pågældende særlige kontrol og dennes kontrolpunkter.

Kontrollanten bør søge assistance hos en specialist, hvis der optræder forhold under udførelsen eller kontrolmetoder, som kontrollanten ikke selv er kompetent til at udføre eller kontrollere; fx kan det ofte være relevant at søge assistance hos en geotekniker til særlige kontroller af udførelse af fundering, hvor en projekterende statiker ofte kan savne specialistviden.

Ved projektering af en konstruktion kan indgå overvejelser og forudsætninger for en konstruktions virkemåde, som ikke direkte kan ses af den statiske dokumentation eller af udførelsesgrundlaget, fx ved udformning af samlingsdetaljer. I sådanne tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at denne baggrundsviden lægges til grund for, at de projekterende indgår i uafhængig kontrol af særlige kontroller af udførelse.

6.5 Kontrolniveauer

6.5.1 Hvor omfattende er kontrol af udførelse?

Kontrolniveauet bestemmer dybde af kontrollen. Kontrolniveau for almen kontrol er beskrevet i DS 1140 (Dansk Standard, 2019b). For uafhængig kontrol og tredjepartskontrol af særlige kontrolpunkter skelnes mellem to kontrolniveauer:

Stikprøvekontrol
Maksimumskontrol

Kontrol af udførelse planlægges og gennemføres til et niveau svarende til kontrol af statisk dokumentation, jf. afsnit 5.3, Kontrolniveauer.

6.5.2 Stikprøvekontrol

Ved stikprøvekontrol af udførelse forstås kontrol af stikprøver af særlige kontrolpunkter af betydning for bygværkets, konstruktionsafsnittets eller konstruktionsdelens sikkerhed.

En stikprøve på x % af den pågældende konstruktion kontrolleres 100 %. Stikprøvekontrollen fastlægges i B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk ved angivelse af særlige kontrolpunkter.

Omfang og karakter af stikprøvekontrollen af udførelse fastlægges alt efter bygværkets karakter og konstruktionsklasse. Der kan fastlægges et hvilket som helst kontrolomfang for de særlige kontrolpunkter, fx 25 %, 50 % eller 75 %. Kontrollen bør i sagens natur være mere omfattende end den tilknyttede almene kontrol, og i forhold til konstruktionsklassen bør kontrollen som minimum være:

X = 10 % af konstruktionen i konstruktionsklasse 2
X = 25 % af konstruktionen i konstruktionsklasse 3
X = 50 % af konstruktionen i konstruktionsklasse 4

Eksempel: Der er i B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk udpeget et særligt kontrolpunkt vedrørende boltesamlinger i stålrammer for en konstruktion i KK3. Det specificeres da i kontrolplanen, at enten 50 % af alle samlingerne eller at 50 % af alle bolte i alle samlingerne kontrolleres. I begge tilfælde kontrolleres den særligt udpegede stikprøve 100 %.

Stikprøvekontrol af særlige kontrolpunkter kan fx specificeres til at omfatte:

Konstruktionsdeles helhed og konsistens. Konstruktionsdelen gennemgås med en samlet vurdering af beskaffenhed og den udførelsesmæssige kvalitet.
Et emne for konstruktionen, fx tolerancer eller svejsesamlinger.
Udførelsens forudsætninger. Er alle forudsætninger i projektet for udførelsen overholdt?
Udførelsens dækning. Er alt udført? Er alle konstruktionsdele, materialer og grænser til andre konstruktionsdele færdigudført?
Konstruktionens virkemåde. Kan den udførte konstruktion virke som tilsigtet? Kan alle kræfter føres igennem konstruktionen som planlagt?

En særlig udfordring ved en stikprøvekontrol er at kontrollere det udførte i sin helhed, herunder specielt at opdage 'det-der-ikke-er-der'. En nok så nydelig konstruktion kan ved nærmere eftersyn vise sig at mangle helt væsentlige dele. For denne udfordring findes ingen procedure, oversigt eller liste over kontrolpunkter, hvorfor kontrollanten er henvist til at danne sig et helhedsindtryk, som er baseret på egen tilgang til konstruktionen. Her spiller kontrollantens erfaring en central rolle.

6.5.3 Maksimumskontrol

Ved maksimumskontrol af udførelse forstås en kontrol, der dækker alle relevante forhold af betydning for det særlige kontrolpunkt. Alt kontrolleres fuldt ud.

I modsætning til en stikprøvekontrol af særligt kontrolpunkt, hvor en specificeret stikprøve kontrolleres fuldt ud, kontrolleres alle dele af det særlige kontrolpunkt fuldt ud ved en maksimumskontrol. Hvis fx der kræves maksimumskontrol af overholdelse af montagetolerance for en serie bjælker, omfatter kontrollen en kontrol af dette for alle bjælker og for alle specificerede tolerancer, men ikke andre udførelsesforhold ved de pågældende bjælker.

Maksimumskontrol er også kendt som 'systematisk kontrol'.

Maksimumskontrol kan være vanskelig at opnå i praksis, da gentagne kontroller indebærer risiko for, at kontrollantens opmærksomhed svækkes, og der derved alligevel overses betydende forhold. Dette bør der være opmærksomhed på ved planlægning af kontrollen.

Maksimumskontrol kan omfatte samme kontroller som stikprøvekontrol af udførelse, se afsnit 6.5.2, Stikprøvekontrol.

6.6 Planlægning og gennemførelse af kontrol

Kontrol af udførelsen af de bærende konstruktioner planlægges.

6.6.1 Planlægning af almen kontrol

Hvornår skal den almene kontrol planlægges?

Den almene kontrol skal altid planlægges.

Den almene kontrol planlægges i overensstemmelse med reglerne i DS 1140 (Dansk Standard, 2019b) samt Eurocode 2-9 inklusiv tilhørende nationale annekser og tilknyttede udførelsesstandarder inklusiv tilhørende nationale applikations-dokumenter.

Almen kontrol skal ske ved såvel udførelse af nye konstruktioner som ved renovering, ombygning eller tilbygning af eksisterende konstruktioner.

Hvem planlægger den almene kontrol?

Den almene kontrol består af en egenkontrol, der udføres af den udførende, og en uafhængig kontrol, hvor der ikke er krav til hvem, der udfører den, blot kontrollanten er uafhængig af udførelsen, jf. Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a), samt eventuelt en tredjepartskontrol.

Den uafhængige kontrol kan udføres af den udførende. Hvor den udførende virksomhed ikke har medarbejdere, der kan opfylde kravet om uafhængighed, kan den uafhængige kontrol af udførelse gennemføres af andre organisationer, fx af andre udførende virksomheder eller af de projekterende.

De projekterende kan gennemføre kontrol af den almene kontrol. Kontrol af den almene kontrol kan fx omfatte om denne faktisk har fundet sted som krævet, at den almene kontrol er dokumenteret som krævet, eller at der er fulgt op på afvigelser fundet ved den almene kontrol. Kontrol af den almene kontrol må begrænses til en minimumskontrol eller en snæver udvidet kontrol af den almene kontrol, fx en 10 % udvidet kontrol. Denne kontrol af den almene kontrol er ikke en erstatning for den almene kontrol, men har til formål at dokumentere en tilstrækkelig almen kontrol undervejs i udførelsen, og således undgå at en utilstrækkelig almen kontrol opdages for sent.

Den bygværksprojekterende planlægger de projekterendes eventuelle kontrol af de udførendes almene kontrol. Projekterende for konstruktionsafsnit kan derudover planlægge kontrol af den almene kontrol for udførelsen af disses konstruktionsafsnit eller blive bedt af den bygværksprojekterende om dette.

Hvis den almene kontrol af udførelse gennemføres af en underentreprenør eller en leverandør, kan kontrol af denne almene kontrol gennemføres af hoved- eller totalentreprenøren, og de projekterende kan da støtte deres kontrol hertil.

Kontrolafsnit

Den almene kontrol planlægges i separate kontrolafsnit.

Kontrolafsnit kan være en hvilken som helst veldefineret del af kontrollen; fx afgrænset af materialer, geometri, tid eller aktør. Et kontrolafsnit kan være lille eller stort, alt efter hvad der i situationen er mest hensigtsmæssigt; se DS 1140 (Dansk Standard 2019b).

Alle kontroller inden for et kontrolafsnit skal, jf. nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a), udføres af samme person. Den almene kontrol skal derfor planlægges i kontrolafsnit, så alle kontroller inden for et kontrolafsnit kan udføres og dokumenteres af samme person.

6.6.2 Planlægning af særlig kontrol

Hvornår identificeres de særlige kontrolpunkter

Den bygværksprojekterende udpeger de kontrolpunkter, hvor der skal gennemføres en særlig kontrol med de bærende konstruktioners udførelse.

Projekterende for konstruktionsafsnit kan derudover udpege særlige kontrolpunkter for udførelsen af disses konstruktionsafsnit eller blive bedt af den bygværksprojekterende om dette. Endelig kan udførende udpege særlige kontrolpunkter som følge af eget kvalitetsstyringssystem, udførendes granskning, jf. afsnit 6.6.3, Udførendes granskning, eller blive bedt af den bygværksprojekterende om dette. Information om disse særlige kontrolpunkter skal tilgå den bygværksprojekterende, så de kan indgå i B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk.

Særlige kontrolpunkter identificeres løbende under projekteringen i takt med, at de projekterende ved valg af konstruktionsløsninger bliver opmærksomme på de særlige forhold, der kræver særlig kontrol, jf. afsnit 6.3.2, Særlig kontrol. Derudover kan særlige kontrolpunkter identificeres ved fx:

Systematisk erfaringsopbygning om god praksis for kontrol af udførelse, hvor en projekterende eller udførende har egne ’best practices’ med opbyggede erfaringer om god ’tilsynspraksis’.
Systematisk granskning af konstruktionsprojektet, jf. afsnit 5.1.2, Granskning, for risikobehæftede udførelsesforhold, som skal lægges til grund for en særlig kontrol.
Vurdering af de udførendes erfaringer med de aktuelle konstruktionstyper og udførelsesmetoder.
Ændringer af valg af løsninger enten som resultat af udbuds- og tilbudsprocessen eller under udførelsen.
Afvigelser mellem det udførte og det projekterede, som konstateres ved kontrol af udførelsen eller meddeles af de udførende til de projekterende.
Renovering, ombygning eller tilbygning af eksisterende konstruktioner, hvor der under arbejdets udførelse erkendes forhold, der for den videre udførelse kræver særlig opmærksomhed.

De samlede udpegede særlige kontrolpunkter for udførelsen angives på en systematisk måde i B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk og videreføres fx til de udførende i projektets arbejdsbeskrivelser og udbudskontrolplaner, fx efter bips-publikation B1.000, Beskrivelsesanvisning – struktur (bips 2008a).

Bygningsejer eller bygningsmyndighed kan stille supplerende krav til særlige kontrolpunkter under udførelse.

Udpegning af særlige kontrolpunkter

Særlige kontrolpunkter skal udpeges, hvor en sådan kontrol, jf. afsnit 6.3.2, Særlig kontrol, kan medvirke til sit formål.

Der skal kun udpeges særlige kontroller, som tilfører værdi ved at hæve kvaliteten. Værdien af den særlige kontrol beror på, at der netop ved denne ydes en særlig opmærksomhed ud over den almene kontrol, og de projekterende skal derfor være opmærksomme på ikke at udpege flere særlige kontrolpunkter end nødvendigt.

Den særlige kontrol af udførelse kan have mange former afhængig af den konkrete situation, og det forhold, som ønskes særligt kontrolleret, fx at:

Udvalgte konstruktionsdele, herunder samlinger, henføres til en udførelsesklasse højere end den udførelsesklasse, som konstruktionen ellers ville være henført til svarende til den almene kontrol.
Gennemføre særlige inspektioner eller anvende særlige målemetoder.
Gennemføre kontrol af specifikke emner, fx tolerancer.
Gennemføre kontrollen til et særligt omfang og detaljering eller efter særligt specificerede krav med tilhørende acceptkriterier.
Gennemføre kontrollen på særlige tidspunkter under udførelsen.

Særlige kontrolpunkter for eksisterende konstruktioner

Ved projektering af ombygning eller renovering af eksisterende konstruktioner kan det være relevant at angive særlige kontrolpunkter for at kontrollere de faktiske forhold i den eksisterende konstruktion i takt med, at ombygnings- eller renoveringsarbejdet skrider frem. Derved kan der tages højde for, at dele af den eksisterende konstruktion i sagens natur ikke kan være kendt eller synlig på projekteringstidspunktet, og at det derfor kan være vanskeligt i alle detaljer at specificere sådanne særlige kontrolpunkter forud for udførelsen.

Særlige kontrolpunkter for eksisterende konstruktioner kan fx være:

Kontrol eller opmåling af den indre opbygning af den eksisterende konstruktion, fx dimensioner af konstruktionsdele, vederlag og samlingselementer.
Kontrol af eksisterende konstruktionsmaterialers beskaffenhed, fx nedbrydning, manglende tilstedeværelse eller sammensætning.
Undersøgelse af grundvandsforhold og geotekniske egenskaber af jord under en eksisterende bygning.
Prøvning af eksisterende konstruktioners styrke- og deformationsegenskaber.

6.6.3 Udførendes granskning

De udførende vil ofte med fordel kunne gennemføre en granskning af projektet, der ligger til grund for udførelsen forud for udførelsen, og her afdække uklarheder og risikobehæftede forhold for udførelsen, jf. afsnit 6.3.2, Særlig kontrol, set fra de udførendes synspunkt.

Ved en sådan granskning lægges de udførendes erfaring til grund, da denne er vigtig på dette tidspunkt i byggeprojektet for en senere fejl- og mangelfri udførelse. De udførendes granskning kan derfor ikke sammenlignes med eller erstattes af en projektgranskning udført af andre projekterende, da det netop er de udførendes erfaringer, som skal lægges til grund for granskningen.

De udførendes granskning kan tage udgangspunkt i listen over risikobehæftede forhold, men vil typisk derudover fokusere på fx:

Konstruktionens bygbarhed, fx byggelogistik og konstruktionsdelenes håndterbarhed.
Egne ressourcers tilstrækkelighed, fx kompetencer og erfaring hos byggeledelse og bygningsarbejdere samt egne maskiners kapacitet.
Eventuelle miljø- og sikkerhedsmæssige problemer, fx håndtering af brandfarlige materialer eller arbejdsprocesser med risikofyldte faser.
Uoverensstemmelser mellem dele af det samlede projektmateriale, fx den statiske dokumentation og arkitektprojektet.

De udførendes granskning kan føre til identifikation af nye særlige kontrolpunkter eller aflede spørgsmål til de projekterende, fx ved hjælp af tekniske forespørgsler eller afvigenotater. Dette kan så fra de projekterendes side afstedkomme ændringer i projektet eller nye eller reviderede særlige kontrolpunkter.

6.6.4 Udarbejdelse af kontrolplaner

Den almene kontrol af udførelse planlægges i overensstemmelse med pågældende udførelsesstandarder, fx DS 1140 (Dansk Standard, 2019b), DS/EN 1090 (Dansk Standard, 2012c) og DS/EN 13670 med nationalt anneks (Dansk Standard, 2011a). Kontrollerne vil være egenkontrol, uafhængig kontrol og tredjepartskontrol.

Den særlige kontrol af udførelse planlægges, og kontrolpunkter indføres i B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk. Kontrollerne vil være uafhængig kontrol og tredjepartskontrol.

Den udførende udarbejder kontrolplaner på basis af kravene til den almene kontrol, jf. 6.5.1, Hvor omfattende er kontrol af udførelse?, og til den særlige kontrol samt de kontroller, den udførende i øvrigt måtte have, herunder egenkontroller. Det vil være hensigtsmæssigt at holde de forskellige kontroller adskilt i særskilte kontrolplaner, da deres dokumentation og senere anvendelse kan være forskellig.

Såfremt den uafhængige kontrol gennemføres af en anden end den udførende udarbejder denne ligeledes kontrolplaner for kontrollen.

Tredjepartskontrollanten udarbejder kontrolplan for tredjepartskontrol af udførelsen, og denne benævnes B2.2.3 Statisk Kontrolplan udførelse tredjepart, se afsnit 3.3.2, Indhold af B2.1 Statisk Kontrolplan projektering.

Krav til kontrol af udførelse må ikke angives i generelle vendinger, men skal være specifik og målbar, således at kontrollens opfyldelse kan dokumenteres.

Kontrolplanen kan være en liste, en database eller et skema.

De udførendes kontrolplaner er selvstændige dokumenter B2.2.2 Statisk Kontrolplan udførelse arbejde, se afsnit 3.3.2, Indhold af B2.1 Statisk Kontrolplan projektering.

6.6.5 Kontrolmetoder

Kontrol af udførelse kan omfatte en eller flere af følgende metoder:

Måling og optælling
Prøvning og test
Visuel inspektion.

Der skal til hvert kontrolpunkt vælges en målemetode, som er egnet til formålet, jf. afsnit 6.1, Formål med kontrol af udførelse.

Måling kan fx omfatte måling af længder og tykkelser af konstruktionsdele, afstande mellem konstruktionsdele eller fugtindhold eller materialevægt. Optælling kan fx omfatte antal konstruktionsdele, materialemængder eller andet, som optræder stykkevist. Optælling eller måling bør foretages på baggrund af entydig beskrivelse af metode for optælling eller måling, herunder kalibrering og brug af måleapparater.

Visuel inspektion består i en fysisk konstatering af forholdende og en sammenligning heraf med den forventede eller ønskede tilstand; fx at en konstruktionsdel faktisk er monteret som beskrevet på tegning eller i model, om et område er frit for vand eller om en konstruktionsdel er hel og ubeskadiget af transport eller montage. Visuel inspektion bør foretages af en erfaren person, der af det sete kan afgøre, om der er tale om afvigelser.

Ved valg af kontrolmetode bør der tages hensyn til, at afvigelser kan registreres entydigt og gerne binært; altså opfylder konstruktionen udfaldskravet, eller gør den ikke. En kontrolmetode, som leder til, at konstruktionen ’næsten opfylder kravet’ er uegnet til formålet.

6.6.6 Assistance til kontrol af udførelse

Kontrollanten kan lade dele af kontrollen af udførelse gennemføre af medkontrollanter, fx hvis:

Kontrollanten ikke selv besidder den fornødne kompetence inden for et arbejde.
Kontrolomfanget gør det umuligt at gennemføre kontrollen inden for en tidsplan, der står i forhold til det aftalte kontrolarbejde.
Kontrollen omfatter aktiviteter, der hensigtsmæssigt kan løses af andre, fx fordi de pågældende kompetente personer er på stedet i andet anliggende.

Hvis kontrollanten ikke selv gennemfører alle dele af kontrollen, skal kontrollanten planlægge, følge op på og dokumentere medkontrollanters virke, herunder eget virke, i en redegørelse, der indgår i B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse.

Ved valg af medkontrollanter må kontrollanten være opmærksom på krav til medkontrollanters kompetence, jf. afsnit 6.4.5, Kontrollanten, og eventuelt søge støtte fra en tredjepart til vurdering af medkontrollanters kompetence. Efter medkontrollanters assistance til kontrollen kontrollerer og godkender kontrollanten kontroldokumentationen.

Dokumentation for opfølgning på afvigelser udarbejdes af de udførende og bilægges B3.2 Kontrolrapport udførelse.

6.6.7 Gennemførelse af kontrol

Generelt

Kontrol af udførelse gennemføres som andre kontroller, dvs. som egenkontrol, uafhængig kontrol eller tredjepartskontrol, se definition af disse kontroltyper i afsnit 6.4, Kontroltyper.

Den praktiske gennemførelse beror på udførelsen og må planlægges under hensyntagen til denne. Tilsvarende er det af betydning for de bærende konstruktioners sikkerhed, at udførelsen tilrettelægges, så den nødvendige kontrol kan indpasses og gennemføres på en hensigtsmæssig måde under hensyntagen til udførelsen.

Kontrol af udførelsen skal være planlagt og koordineret i god tid forud for arbejdets udførelse, så kontrollen kan tilrettelægges herefter, fx ved udtagning af materialeprøver på aftalt tid og sted, eller så der i tidsplanen for udførelsen er afsat tid til korrigerende handlinger, hvis prøvningen er negativ for særligt risikofyldte forhold, og hvor korrigerende handlinger er tidskrævende.

Uanset metoden klargøres kontrollens forudsætninger på forhånd, således at der ved afvigelser straks kan planlægges korrigerende handlinger eller foretages en opfølgende kontrol af udførelsen.

Forløbet af kontrol

Når et arbejde er afsluttet, kontrolleres konstruktionen i henhold til kontrolplanen. Kontrollens forløb vil være væsentlig forskellig for henholdsvis arbejdsprocesser og den fysiske konstruktion, se afsnit 6.2, Kontrollens genstand.

Kontrol af udførelse kan forløbe på mange måder, og det kan være nyttigt at have en tidsplan for forløbet, som redegør for rækkefølgen af kontrollens dele.

En kontrol kan have følgende forløb:

Start med en hurtig skimning af kontrolpunktet for den udførte konstruktion for derved for at få et overblik.
Gennemfør kontrollen systematisk i henhold til kontrolplanen og de foreskrevne kontrolniveauer.
Gennemgå nu konstruktionen forfra, men med større hast og bedre overblik. Man ser ofte forhold, som ved første gennemgang ikke fangede opmærksomheden.
Registrér resultatet af kontrollen i henhold til nedenstående beskrivelse
Dokumentér kontrollen i henhold til, se afsnit 6.7, Dokumentation af kontrol.

Før kontrollen færdiggøres, kan det ofte være hensigtsmæssigt for kontrollanten at mødes med de udførende og drøfte udførelsen samt kontrollens resultat. Derved kan misforståelser undgås, og utydelige forhold præciseres.

Registrering af afvigelser

Ved kontrollen registreres kontrollens resultat for de kontrollerede forhold i overensstemmelse med krav i B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse.

Registreringen kan ske enten i foreløbige dokumenter eller systemer, som er egnede til brug på byggeplads, eller direkte i B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse, hvorved denne opbygges successivt undervejs. Det kan være hensigtsmæssigt at følge samme skema for registrering som for kontrolpunkter som i B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse, fx som i tabel 15.

For hvert kontrolpunkt anføres kontrollens resultat med angivelse af overensstemmelse eller afvigelse. Beskrivelse af kontrollens resultat skal i videst muligt omfang være konkret og med angivelse af målte værdier. For angivelse af kontrollens resultat bør afkrydsninger i foruddefinerede felter undgås, da det sjældent i sig selv kan kontrolleres. Kontrollens resultat kan dokumenteres med foto eller anden illustration af det udførte.

Uoverensstemmelse med udførelsesgrundlaget samt almindelig faglig, håndværksmæssig praksis registreres som afvigelser.

For hver registrering angives entydigt, om der er afvigelse eller overensstemmelse. Registreringen bør være ’binær’; dvs. enten er udførelsen i overensstemmelse med grundlaget, eller også er den det ikke. Angivelsen kan have formen ’overensstemmelse/afvigelse’, ’ja/nej’, ’i_orden/ikke_i_orden’ eller lignende.

Ved afvigelse angives afvigelsestypen:

Udførelsen er ikke i overensstemmelse med udfaldskrav.
Tidligere udførelse er ikke i overensstemmelse med udfaldskrav.
Fejl og mangler i udførelsesgrundlag.
Udførelse ikke færdig.

Ved afvigelse kan kontrollanten angive anbefalede handlinger; fx ’yderligere kontrol nødvendig’, ’kasseres’ og/eller ’information gives til andre udførende’.

Oplysninger om kontrollanten og kontrollen skal klart fremgå af dokumentet. For kontrol af større arbejder kan oplysninger om kontrollanten og kontrollen angives for hver kontrolleret del med en fast signatur.

Gennemførelse af tredjepartskontrol af udførelse

Tredjepartskontrol af udførelse gennemføres som den uafhængige kontrol til det planlagte niveau og i det planlagte omfang.

Tredjepartskontrollanten vurderer behovet for kontrol og udarbejder kontrolplan på basis af B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk, så tredjepartskontrollanten fuldt ud kan indestå for, at kontrollen er gennemført på forsvarlig vis og i overensstemmelse med de regler og anvisninger, der gælder for kontrollen. Der kan således ikke pålægges tredjepartskontrollanten restriktioner i kontrollens gennemførelse, der kan give begrænsninger i kontrollens metoder eller omfang. Hvis tredjepartskontrollanten ikke mener at kunne løse opgaven tilfredsstillende, meddeles dette til både bygningsejer og bygningsmyndighed.

6.7 Dokumentation af kontrol

6.7.1 Konklusion og samling af dokumentation

Når kontrol af udførelse er gennemført, dokumenteres kontrollen i B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse på basis af registreringer foretaget under kontrollens gennemførelse, og i overensstemmelse med krav i B2.2.1 Statisk Kontrolplan-udførelse, se afsnit 3.3.3, Indhold af B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse.

Før dokumentation af kontrollen færdiggøres, kan det ofte være hensigtsmæssigt, at kontrollanten mødes med de udførende og drøfter kontroldokumentation samt forslag til opfølgning på de fundne afvigelser. Derved kan misforståelser elimineres, utydelige forhold præciseres, kontroldokumentationen eventuelt justeres, og kontroldokumentationen såvel som opfølgning herpå kan fokusere på det væsentlige.

Kontrollen bør i kontroldokumentationen konkluderes i et overordnet resume om den kontrollerede konstruktion og udførelsesdokumentation, fx:

'Overensstemmende og håndværksmæssig korrekt udførelse’.
'Betinget overensstemmende eller håndværksmæssig korrekt udførelse’ med krav om følgende opretninger: (Opretninger noteres).
'Ikke overensstemmende eller håndværksmæssig korrekt udførelse’ med krav om ny udførelse.

Eller lignende, således at det tydeligt fremgår, om udførelsen er i orden.

Denne overordnede konklusion kan af den bygværksprojekterende anvendes til at sikre sig, at kontrollen er tilendebragt og nødvendige tiltag ved afvigelser gennemført.

Dokumentation af almene kontroller og særlige kontroller følger samme principper.

Dokumentation for særlige kontroller videresendes til den bygværksprojekterende. Den bygværksprojekterende kontrollerer, at den fornødne dokumentation for gennemført kontrol af udførelse er til stede svarende til relevante dele af minimumskontrol, jf. afsnit 5.3.2, Minimumskontrol. På baggrund af bidrag fra alle kontrollanter af udførelse samler den bygværksprojektende disse, således at B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse udgør et hele.

Når et arbejde er afsluttet, sikrer den bygværksprojekterende, at der foreligger 'som-udført-dokumentation', se afsnit 1.4.5, Som udført dokumentation.

6.7.2 Konsekvenser og opfølgning på afvigelser

Som udgangspunkt vil konsekvensen af afvigelser fundet ved kontrol af udførelse betyde, at den pågældende udførelse kasseres − enten ved at arbejdet laves om, eller ved at der udføres korrigerende handlinger.

De udførende gennemgår B3.2. Statisk Kontrolrapport udførelse og drøfter med de projekterende, om de noterede afvigelser giver anledning til nedrivning og ny udførelse eller andre korrigerende tiltag.

Som grundlag for beslutning om konsekvenser og opfølgning på en afvigelse kan de udførende udarbejde et afvigenotat, som kan indeholde illustrationer eller foto af afvigelsen, løsningsforslag og beslutninger herom samt status for opfølgning på afvigelsen. Afvigenotater deles mellem relevante projekterende og udførende.

De udførende anfører de projekterendes beslutning og eventuelle aktioner for den enkelte afvigelse – alternativt egen beslutning om nedrivning og ny udførelse. Hvis den udførende eller de projekterende ikke er enige i kontrollantens afvigelser eller vælger ikke at følge kontrollantens bemærkninger, kan det for senere brug være hensigtsmæssigt at dokumentere dette i et afvigenotat, jf. ovenstående.

Opfølgning på afvigelser kan betyde, at tidsplanen for udførelsen må revideres, så der er tid til korrigerende handlinger eller eventuelt en gentagelse af kontrollen eller yderligere kontrol for at sikre korrigerende handlingers nødvendighed.

Det vil aldrig være kontrollantens opgave at følge op på, om de udførende tager konsekvenser af afvigelser noteret under kontrollen.

Ved væsentlige afvigelser kan udførelsen indstilles, indtil afvigelsen er fundet i orden, eller anden udformning er projekteret og kontrolleret af den bygværksprojekterende og/eller de relevante afsnitsprojekterende.

6.8 Ændringer under udførelse

Ændringer under udførelsen i forhold til de krav, der er beskrevet af den projekterende, må alene finde sted, hvis der foreligger en godkendelse fra den projekterende. Før udførelsen finder sted, skal godkendelsen foreligge skriftligt eller være indarbejdet i en revision af det materiale, der ligger til grund for udførelsen.

Hvis der besluttes eller konstateres ændringer under udførelsen i forhold til de projekterendes forudsætninger eller krav, registreres disse og konsekvenserne vurderes af de projekterende førend udførelsen fortsættes. Som udgangspunkt påhviler det den, der har foranlediget ændringen at registrere denne og tilse, at nødvendig information kommer til de projekterende.