7 dokumentation af Konstruktioner i konstruktionsklasse 1

7.1 Generelt

Dokumentation af bærende konstruktioner i konstruktionsklasse 1 skal opfylde kravene i Bygningsreglement 2018 (BR18), så konstruktionen opnår en tilstrækkelig sikkerhed, anvendelighed og holdbarhed (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

Bygningsejeren skal udpege en bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner, jf. BR18, § 529. Det er den bygværksprojekterendes opgave, at koordinere og samle den statiske dokumentation for bygværket, så denne udgør et hele.

Konstruktionen inddeles i konstruktionsafsnit. Til hvert konstruktionsafsnit knyttes én og kun én afsnitsprojekterende, fx leverandører af spær, vægelementer og tagkassetter, der dokumenterer leverancens statiske ydeevne. Den statiske dokumentation for konstruktionsafsnittet indsættes som selvstændige dele i, A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit.

For konstruktionsafsnit henvises til afsnit 1.2.2, Konstruktionsafsnit, og for afsnitsprojekterende henvises til afsnit 1.5.3, Afsnitsprojekterende.

7.2 Omfang og bestanddele

Den statiske dokumentation skal indeholde en dokumentation for, at bygværket kan indplaceres i konstruktionsklasse 1. Dette kan være i form af beskrivelser, skitser, beregninger eller henvisning til alment teknisk fælleseje.

Følgende konstruktioner eller konstruktionsafsnit kan indplaceres i konstruktionsklasse 1:

Konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til lav konsekvensklasse (CC1), jf. nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a).
Simple og traditionelle konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til middel konsekvens klasse (CC2), jf. nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a), og som indgår i enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel, samt industri, lager, avls- og driftsbygninger i én etage med en maksimal spændvidde på 40 meter. Dette omfatter dog ikke avls- og driftsbygninger, hvor der ved svigt vil være stor fare for tab af dyreliv.

For nærmere definition af simple konstruktioner, se afsnit 1.2.6 om konstruktioners kompleksitet. For nærmere definition af traditionelle konstruktioner, se afsnit 1.2.7 om erfaring med konstruktioner.

Den statiske dokumentation for konstruktioner i konstruktionsklasse 1 skal for nybyggeri og større renoveringer ifølge Bygningsreglement 2018 bestå af følgende dele:

A1. Konstruktionsgrundlag
A2. Statiske Beregninger
A3. Konstruktionstegninger og Modeller
A4. Konstruktionsændringer
B1. Statisk Projektredegørelse.

Den statiske dokumentations dele kan for bygværker i konstruktionsklasse 1 være samlet i ét dokument, dog således at de enkelte dele er klart adskilt.

For mindre renoveringer; fx udskiftning af en bjælke, eller hvor en væg erstattes af en bjælke, og hvor der foreligger en fuld statisk dokumentation af de eksisterende konstruktioner; kan dokumentationen indskrænkes til alene at omfatte A4. Konstruktionsændringer, som et tillæg til de eksisterende statiske beregninger, jf. afsnit 2, Konstruktionsdokumentation. Heri redegøres for ændringer i den statiske virkemåde af den eksisterende konstruktion, og det dokumenteres, at krav til sikkerhed og anvendelighed i denne er opfyldt i ovenstående fire dele af den statiske dokumentation.

A1. Konstruktionsgrundlag

Relevante dele af A1. Konstruktionsgrundlag udfyldes i overensstemmelse med beskrivelsen i afsnit 2, Konstruktionsdokumentation. Afsnit om robusthed kan udelades. Afsnit om dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse 1 skal altid med.

A2. Statiske Beregninger

A2. Statiske Beregninger indeholder en dokumentation af den bærende konstruktion i sin helhed og de enkelte bærende konstruktionsdele, fx tagkonstruktion, bjælker, søjler, vægge, dækkonstruktioner og fundamenter.

For den bærende konstruktion i sin helhed skal det dokumenteres, at laster såvel lodrette som vandrette kan føres gennem konstruktionen til jord, og at konstruktionen dermed har den fornødne sikkerhed.

På basis af lastfordelingen dokumenteres de enkelte konstruktionsdele at have den fornødne bæreevne og stivhed.

Eftervisning af bæreevne og stivhed for de enkelte konstruktionsdele kan enten være i form af en beregning eller en henvisning til alment teknisk fælleseje, fx en bjælkedimensioneringstabel i SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015), se afsnit , 1.3.4, Opbygning af statisk dokumentation, og 7.3, Dokumentation på basis af alment teknisk fælleseje. Henvisningen skal være fulgt af en beskrivelse, der angiver grundlaget, fx laster, og godtgør brugen af de relevante dele af SBi-anvisning 254. Beskrivelsen kan være udformet skematisk, men skal være specifik og fuldt dækkende – generelle henvisninger til praksis er ikke gyldig dokumentation, se afsnit 1.3.2, Hvad er dokumentation?.

A3. Konstruktionstegninger og Modeller

A3. Konstruktionstegninger og Modeller indeholder den grafiske fremstilling af konstruktionerne eventuelt suppleret med data om anvendte produkter og materialer. Tegninger af konstruktionerne kan være planer, opstalter, snit og detaljer.

A4. Konstruktionsændringer

A4. Konstruktionsændringer indeholder en beskrivelse af ændringer af konstruktionerne i forhold til det, der er beskrevet i den øvrige del af den statiske dokumentation. Beskrivelsen skal dokumentere, at ændringerne ikke medfører uacceptable fald i konstruktionernes sikkerhed og anvendelse i forhold til bygningsreglementets og bygningsejerens krav. Dokumentet kan også anvendes for tillægsberegninger for senere ombygninger.

B1. Statisk Projektredegørelse

Relevante dele af B1. Statisk Projektredegørelse udfyldes i overensstemmelse med beskrivelsen i afsnit 3, Projektdokumentation.

B1. Statisk Projektredegørelse skal indeholde en beskrivelse af konstruktionsafsnittene og dets aktører, hvis der er flere projekterende.

7.3 Dokumentation på basis af alment teknisk fælleseje

Den statiske dokumentation i konstruktionsklasse 1 kan bestå af henvisninger til alment teknisk fælleseje, fx SBi-anvisninger, Byg-Erfa-erfaringsblade, vejledninger og publikationer fra brancheorganisationer m.m., jf. afsnit 1.3.3, Dokumentationsgrundlag. Ved dokumentation på basis af alment teknisk fælleseje redegøres i dokumentationen ved referencen for, hvordan det refererede forhold i det almene tekniske fælleseje er dækkende for den aktuelle konstruktion, og dér dokumenterer opfyldelse af krav til ydeevne.

Til brug for de statiske beregninger for mindre huse kan fx anvendes SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015). SBi anvisning 254 indeholder tabeller, der angiver laster for typiske småhuse i én til to etager samt anviser dimensioner for bjælker af letbeton, tegl, konstruktionstræ, stål m.m. Anvisningen angiver desuden maksimale længder af vægfelter som lette træ- og stålskeletvægge beklædt med gips og tunge vægge i murværk eller letbeton afhængig af størrelser af åbninger.

Byg-Erfa-erfaringsblade kan anvendes som en del af den statiske dokumentation, se fx Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton (Byg-Erfa, 1996), der beskriver løsninger til forankring og stabilisering af småhuse.

Mærkninger, fx CE-mærkning, er ikke en fyldestgørende dokumentation, hvorfor der kan være behov for en supplerende dokumentation, før den statiske dokumentation er tilstrækkelig. Supplerende information for trækonstruktioner kan fx findes i Beregning af trækonstruktioner (Munch-Andersen & Larsen, 2016).

7.4 Kontrol

Kontrol af statisk dokumentation

For konstruktioner i konstruktionsklasse 1 skal der altid udføres egenkontrol af den statiske dokumentation, se afsnit 5.2.2, Egenkontrol. Egenkontrollen dokumenteres ved signering af dokumentationen.

For bygværker henført til konstruktionsklasse 1 er der ikke krav om yderligere kontrol af den statiske dokumentation, men de projekterende kan udpege dele af den statiske dokumentation for en uafhængig kontrol, se afsnit 5.2.3, Uafhængig kontrol, svarende til minimum eller udvidet kontrol, se afsnit 5.3, Kontrolniveauer, hvor dette skønnes relevant, fx hvor:

Konstruktionens udformning har betydning for bygværkets integritet og levetid, fx fundering, som modvirker sætninger.
Samlingers udformning og udførelse har betydning for konstruktionens integritet.
Konstruktionens virkemåde har betydning for andre byggetekniske ydeevner af bygværket; fx tæthed mod vand- eller fugtindtrængning, opretholdelse af bygningsdeles integritet eller opretholdelse af varmeisoleringsevne.
Konstruktionen udføres i store serier uanset, om dette sker på fabrik eller på byggeplads.
Den uafhængige kontrol af den statiske dokumentation planlægges og dokumenteres som for konstruktioner i konstruktionsklasse 2.

For konstruktioner i konstruktionsklasse 1 kan det ofte være hensigtsmæssigt at supplere kontrollen af dokumenter med en efterfølgende mundtlig gennemgang, hvor kontrollanten mødes med de projekterende og drøfter betydningen af de fundne afvigelser eller fejl. Derved kan misforståelser og utydelige forhold elimineres, og opfølgning kan fokusere på det væsentlige.

Kontrol af udførelse

For udførelse af konstruktioner i konstruktionsklasse 1 skal der altid udføres egenkontrol af udførelse, se afsnit 6.4, Kontroltyper, og Anneks B5 til nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a).

Normalt vil det ikke være relevant at foreskrive særlige kontroller i konstruktionsklasse 1, men de projekterende kan foreskrive særlige kontroller som anført i afsnit 6.3.2, Særlig kontrol, og 6.6.2, Planlægning af særlig kontrol.