3 projektdokumentation
3.1 Indhold af projektdokumentation
B. Projektdokumentation består altid af tre dele:
B1. Statisk Projektredegørelse angiver og dokumenterer projekteringen og udførelsen af de bærende konstruktioner. B2. Statisk Kontrolplan angiver omfang og krav til kontrollen af projektering og udførelse, mens B3. Statisk Kontrolrapport dokumenterer kontrollen af projekteringen og udførelsen.
Delene i
B. Projektdokumentation skal udgøre et hele og udformes og håndteres på en måde, så den er tilgængelig, velstruktureret, letlæselig, entydig, konsistent og sporbar, jf. afsnit 4,
Udformning af dokumentation.
B. Projektdokumentation svarer til dokumentation af procesforløb, jf. DS/EN ISO 9000 (Dansk Standard, 2015b) og DS/EN ISO 9001 (Dansk Standard, 2015c).
3.2 Statisk Projektredegørelse
3.2.1 Formål og indhold af B1. Statisk Projektredegørelse
Formålet med B1. Statisk Projektredegørelse er at dokumentere projekteringen og udførelsen, så det entydigt fremgår, hvem der har gjort hvad undervejs i projekteringen og udførelsen.
B1. Statisk Projektredegørelse er et selvstændigt dokument, der udarbejdes i en første version ved start af projekteringen.
B1. Statisk Projektredegørelse inddeles i to dele:
B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk, som dokumenterer projekteringen og udførelsen af bygværket i sin helhed.
B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit, som dokumenterer projekteringen og udførelsen, hvis samme aktør udfører begge dele, af de enkelte konstruktionsafsnit.
B1. Statisk Projektredegørelse indeholder ikke tekniske forudsætninger for bygværket eller statiske beregninger.
B1. Statisk Projektredegørelse revideres løbende gennem byggeprojektets forløb. Dokumentet eller dokumenterne holdes hele tiden opdateret med de ændringer og tilføjelser, der forekommer gennem projektets forløb.
3.2.2 Indhold af B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk
B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk indeholder en beskrivelse af byggeriets art, omfang og opbygning, organisering af projekteringen, herunder hvem der projekterer de enkelte konstruktionsafsnit, og krav til opbygning af dokumenterne. B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk behandler alle procesrelaterede forhold, som er knyttet hertil. Desuden indeholder B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk en oversigt over projektets dokumenter.
B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk opdeles i følgende dele:
B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 9.
Tabel 9. Indhold af B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk.
Indholdet af de enkelte punkter i tabel 9 beskrives i de efterfølgende afsnit 3.2.3-3.2.8.
B1.1. Statisk Projektredegørelse-bygværk underskrives af den bygværksprojekterende; se afsnit 1.5.2,
Bygværksprojekterende.
3.2.3 Bygværk
Bygværkets art
Overordnede forhold om projektet beskrives; fx oplysninger om anledning til byggeriet, bygværkets ejerforhold, typer af aktiviteter i bygværket, adresse, matrikel og placering på grunden. Hensigten med afsnittet er at identificere bygværket.
Bygværkets opbygning
Bygværkets opbygning beskrives; fx antal etager, eventuel kælder, fordeling af bygningens omfang på funktioner. Bygværkets størrelse i form af fx arealer og rumfang angives. Hensigten med afsnittet er at give et overblik over bygværket.
Byggeprojektets forløb
Byggeprojektets overordnede forløb beskrives, fx opdeling i etaper og faser. Byggeprojektets tidsmæssige mål og rammer tydeliggøres, herunder tidsplan og forventede perioder for projektering og udførelse.
Hensigten med afsnittet er at give et overblik over byggeprojektets overordnede forløb.
3.2.4 Organisation
Organisationsstruktur
Byggeprojektets organisation beskrives med angivelse af de enkelte aktører, hvad deres ydelser omfatter, samt hvordan aktørerne relaterer sig til hinanden. Organisationsbeskrivelsen indeholder de aktører, der er involveret i projekteringen og udførelsen af de bærende konstruktioner. Hensigten med afsnittet er at give en overordnet beskrivelse af byggeprojektets organisation.
Fordeling af projektering
Fordelingen af opgaver ved projektering og udarbejdelse af den statiske dokumentation beskrives. Det oplyses, hvem der er bygværksprojekterende, samt hvilke afsnitsprojekterende, der forestår projekteringen af de enkelte konstruktionsafsnit
Eventuelle ændringer i projektets organisering anføres i en log, hvor den historisk komplette fordeling af projekteringsopgaver på aktører fremgår.
Hensigten med afsnittet er entydigt at placere og definere opgaverne for udarbejdelse og kontrol af den statiske dokumentation for projekteringen.
Fordeling af udførelse
Fordelingen af opgaver ved udførelse beskrives.
Grænseflader mellem de enkelte arbejder og entrepriser beskrives, så grænseflader er tydeliggjort. Grænseflader, der kræver særlig opmærksomhed, beskrives.
Eventuelle ændringer i projektets organisering anføres, så den historisk komplette fordeling af udførelses- og kontrolopgaver fremgår.
Hensigten med afsnittet er entydigt at placere og definere opgaverne for udførelse af konstruktionerne.
3.2.5 Projektering
Opbygning af dokumentation
Omfang, bestanddele og indhold for den statiske dokumentation beskrives. Dette vil omfatte alle dele af A. Konstruktionsdokumentation og B. Projektdokumentation.
Hensigten med afsnittet er at give et overblik over den samlede dokumentations opbygning og krav til denne.
Dokumentation af konstruktionsafsnit
Omfang, bestanddele og indhold beskrives for den del af den statiske dokumentation, som vedrører dokumentationen af konstruktionsafsnittene.
De enkelte dele af de afsnitsprojekterendes dokumentation gives unikke betegnelser, så den samlede dokumentation opbygges over en sammenhængende identifikationsstruktur. Dette vil for det aktuelle konstruktionsafsnit omfatte:
A1.2 Konstruktionsgrundlag
A2.2 Statiske Beregninger
A3.2 Konstruktionstegninger og Modeller
A4.2 Konstruktionsændringer
B1.2 Statisk Projektredegørelse
B2.1.2 Statisk Kontrolplan projektering
B3.1.2 Statisk Kontrolrapport projektering
Hensigten med afsnittet er at give et overblik over opbygning af og krav til dokumentation af konstruktionsafsnit.
Koordinering af projektering
Udarbejdelse af den statiske dokumentation skal koordineres.
Det beskrives, hvordan dokumentation af konstruktionsafsnit hænger sammen med den øvrige statiske dokumentation, og hvordan denne sammenhæng i hvert enkelt tilfælde er sikret.
Hvis projektering af et konstruktionsafsnit påvirker projektering af andre konstruktionsafsnit, der er udført af andre afsnitsprojekterende, beskrives hvordan forholdene i grænsefladerne koordineres.
Koordinering af projektering af konstruktionsafsnit er nødvendig, hvis snitfladerne mellem konstruktionsafsnittene har betydning for konstruktionens sikkerhed og anvendelighed, se afsnit 1.5.2,
Bygværksprojekterende, fx når:
Et konstruktionsafsnit påvirker lasten på andre konstruktionsafsnit; fx hvor reaktioner for et konstruktionsafsnit påvirker andre konstruktionsafsnit som en last, eller hvor et konstruktionsafsnit ved lævirkning kan have betydning for ophobning af sne på et andet konstruktionsafsnit.
Konstruktionsdele fra forskellige konstruktionsafsnit samvirker i den færdige konstruktion, fx hvor betondækelementer sammenstøbes med understøttende stålbjælker.
En afsnitsprojekterende har ønsker til udformning af konstruktionsafsnit, som projekteres af en anden afsnitsprojekterende, fx hvis en leverandør ønsker at ændre armeringsudformningen i fugerne i en vægkonstruktion af betonelementer, der er projekteret af den bygværksprojekterende.
Afsnittet skal beskrive, hvordan grænseflader mellem konstruktionsafsnit koordineres både, når et konstruktionsafsnit påvirkes af andre konstruktionsafsnit, og når et konstruktionsafsnit påvirker andre konstruktionsafsnit.
Hensigten med afsnittet er at sikre, at alle projekterende ved, hvordan grænseflader og ændringer håndteres under projekteringen.
3.2.6 Udførelse
Dokumentation af udførelse
Krav til dokumentation af udførelse beskrives overordnet, herunder krav til de udførendes dokumentation af arbejdsgange eller mellemstadier for konstruktionerne under udførelse.
Det beskrives, hvilke dele, der indgår i
A5. Konstruktion som udført, jf. afsnit 2.6,
Konstruktion som udført, herunder hvordan den arkiveres.
Det angives, hvordan de dele af dokumentationen, der ikke henhører under A5. Konstruktion som udført, arkiveres, og hvor længe dokumentation skal kunne genfindes. Disse dele af dokumentation af udførelse vil normalt være arkiveret hos den udførende, blandt andet fordi den kan være omfangsrig og struktureret efter dennes eget system for kvalitetsstyring.
Det beskrives endvidere, hvordan de indbyggede konstruktionsdeles og konstruktionsmaterialers sammensætning, egenskaber og ydeevne skal dokumenteres; fx ved ydeevnedeklarationer, materialespecifikationer og prøvningsrapporter. Beskrivelsen kan henvise til arbejdsbeskrivelser eller andre steder i projektmaterialet, hvor dette er angivet.
Endelig beskrives det, hvordan de udførende skal registrere daglige hændelser under arbejdets udførelse, som kan have betydning for kvaliteten eller senere bedømmelse heraf, fx byggepladsforhold, vejrlig, møder, hærværk, ulykker, strømafbrydelser, ankomst/bortkørsel af materialer og konstruktionsdele m.m. Registreringer af denne type kan ske i dagbøger, mødereferater eller lignende. Det kan være en god kutyme at foreskrive fotodokumentation af udvalgte typer af hændelser. I så fald angives procedurer herfor, inklusiv systematik for strukturering, stedfæstelse, tidsangivelse, lagring og genfinding af sådan dokumentation.
Dokumentation af udførelse kan fx anvendes ved gennemgange i forbindelse med byggeriets afslutning eller ved senere opstået behov for dokumentation af kvaliteten af udførelsen.
Hensigten med afsnittet er at oplyse udførende om forventninger til dokumentation af udførelse og det udførte.
Koordinering af udførelse
Udførelse af konstruktioner samt udarbejdelse af kontrol og dokumentation heraf skal koordineres. I afsnittet beskrives, hvordan dette sker.
Hvis udførelse af et arbejde eller entreprise påvirker udførelse af andre arbejder eller entrepriser, som udføres af andre udførende, beskrives hvordan forholdene i grænsefladerne koordineres.
Koordinering af udførelse skal altid ske, hvis grænseflader mellem arbejder/entrepriser har betydning for konstruktionens sikkerhed og anvendelighed, fx hvis:
Udførelsen af et arbejde eller entreprise forudsætter, at udførelsen af andre arbejder eller entrepriser er tilendebragt, inklusiv eventuel tid til hærdning, udtørring, afbinding eller lignende.
Udførelsen af et arbejde eller entreprise forudsætter, at samtidig udførelse af andre arbejder eller entrepriser ikke påvirker hinanden, fx ved trange pladsforhold.
Udførelse af et arbejde eller entreprise forudsætter kontrol af udførelse af andre arbejder eller entrepriser, fx hvis disse andre arbejder eller entrepriser er omfattet af særlige kontroller, se afsnit 6.3.2,
Særlig kontrol.
Udførelsesgrundlaget er ufuldstændigt, eller der opstår tvivl om udførelsesgrundlagets korrekthed.
Det beskrives, hvordan grænsefladerne koordineres og sikres.
Beskrivelsen skal omfatte procedurer for håndtering af situationer, hvor en udførende anser udførelsesgrundlaget for ufuldstændigt, eller denne er i tvivl om udførelsesgrundlagets korrekthed.
Hensigten med afsnittet er at sikre, at alle udførende ved, hvordan grænseflader og ændringer under udførelse håndteres.
3.2.7 Konstruktionsændringer
Konstruktionsændringer foretaget efter, at A1. Konstruktionsgrundlag, A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller er færdiggjort, listes og beskrives. Det beskrives, hvordan konstruktionsændringerne er håndteret, og der henvises eventuelt til A4. Konstruktionsændringer. Der gives en oversigt over dokumenter i den statiske dokumentation, som er omfattet af A4. Konstruktionsændringer.
3.2.8 Fortegnelse over dokumentationen
Der udarbejdes og vedligeholdes en fortegnelse over projektets samlede statiske dokumentation med angivelse af hvem, der har udarbejdet de enkelte dele. Det skal på et overordnet niveau fremgå af fortegnelsen, hvad de enkelte dele indeholder, og hvad der er deres indbyrdes sammenhæng.
Oversigten omfatter alle selvstændige dokumenter, både traditionelle dokumenter og digitale modeller m.m. Bilag til selvstændige dokumenter behøver ikke at indgå.
Dokumentfortegnelsen kan med fordel have samme struktur som den statiske dokumentation selv, dvs. A1.-A4. og B1.-B3., og vil på den måde også omfatte en tegningsfortegnelse.
Hensigten med afsnittet er at give overblik over projektets samlede statiske dokumentation.
3.2.9 Bilag til B1. Statisk Projektredegørelse
Bilag til B1. Statisk Projektredegørelse vil normalt omfatte:
Oversigtstegninger, fx situationsplaner.
Organisationsbeskrivelse for byggeprojektet og kontaktinformationer for byggeprojektets aktører.
Redegørelse fra ledende projekterende (evt.).
Dokumentfortegnelse.
Hvis en projekterende har virket som ledende projekterende udformer denne en redegørelse herfor. Når en certificeret statiker har virket som ledende projekterende, skal denne, jf. BR18, § 539, udforme en redegørelse herfor; herunder en beskrivelse af den certificerede statikers rolle. Disse redegørelsers indhold er nærmere beskrevet i bygningsreglementets vejledning til kapitel 32 og 33 og indgår som bilag til B1.Statisk Projektredegørelse; jf. ovenfor.
Når en certificeret statiker har virket som ledende kontrollant, skal denne, jf. BR18, § 542, udforme en redegørelse herfor; herunder en beskrivelse af den certificerede statikers rolle. Denne redegørelses indhold er nærmere beskrevet i vejledning til BR18 og indgår som bilag til
B3.1 Statisk Kontrolrapport; jf. afsnit 3.4.2,
Indhold af B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering.
3.2.10 Indhold af B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit
B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit indeholder for konstruktionsafsnittet en beskrivelse af:
Konstruktionsafsnittet
Organisation for konstruktionsafsnittet
Projektering af konstruktionsafsnittet
Ændringer af konstruktionsafsnittet
Fortegnelse over dokumentation
Hvis en anden organisation udfører en mindre del af projekteringen – uden at dette giver anledning til yderligere opdeling i mindre konstruktionsafsnit – skal dette oplyses, og det skal være fuldstændig og entydigt beskrevet, hvordan grænsefladerne knyttet hertil er håndteret, således at den bygværksprojekterende kan kontrollere de hertil knyttede statiske forhold.
B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit underskrives af den afsnitsprojekterende.
3.3 Statisk Kontrolplan
3.3.1 Formål med B2. Statisk Kontrolplan
B2. Statisk Kontrolplan har til formål at foreskrive kontrollen af dokumentationen og den udførte konstruktion.
B2. Statisk Kontrolplan inddeles i:
B2.1 Statisk Kontrolplan projektering, som foreskriver kontrollen af projekteringen af bygværket.
B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse, som foreskriver kontrollen af udførelsen af bygværket.
B2. Statisk kontrolplan indeholder alene forhold, der vedrører kontrol.
Den bygværksprojekterende koordinerer og samler B2. Statisk Kontrolplan.
3.3.2 Indhold af B2.1 Statisk Kontrolplan projektering
B2.1 Statisk Kontrolplan projektering inddeles i:
B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk, der overordnet foreskriver den uafhængige kontrol af projekteringen af bygværket.
B2.1.2 Statisk Kontrolplan projektering konstruktionsafsnit, der foreskriver den uafhængige kontrol af det enkelte konstruktionsafsnit.
B2.1.3 Statisk Kontrolplan projektering tredjepart, der foreskriver tredjepartskontrollen af bygværket.
B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af den bygværksprojekterende. En første version udarbejdes ved start af projekteringen og denne holdes løbende og successivt revideret i forhold til de ændringer og tilføjelser, der fremkommer gennem projektet. Første udgave af B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk udarbejdes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Endelig version omfatter kontrolplan for 'som-udført-dokumentation' og indgår i sin helhed i den statiske dokumentation ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse.
B2.1.2 Statisk Kontrolplan projektering konstruktionsafsnit er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af den afsnitsprojekterende, bl.a. baseret på indholdet af B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk.
B2.1.3 Statisk Kontrolplan projektering tredjepart er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af tredjepartskontrollanten.
B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse, men vil altid indeholde følgende dele:
Generelt
Krav til kontrol
Dokumentation
Fortegnelse
B2.1. Statisk Kontrolplan projektering omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 10.
Tabel 10. Indhold af B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering.
Indholdet af de enkelte punkter i 11 beskrives i de efterfølgende afsnit.
Ved projektets start udarbejdes første udgave af B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk, som indgår i den del af den statiske dokumentation, der fremsendes til bygningsmyndighed ved andragende om byggetilladelse sammen med starterklæring. På dette tidspunkt i projektet er mange forhold endnu ikke kendte, hverken omkring konstruktionen eller projektet, hvorfor denne første udgave vil være relativt overordnet.
Kontrol er yderligere behandlet i afsnit 5,
Kontrol .
B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk vil have indhold, som angivet i det følgende.
Generelt
Kontrollen af projekteringen, den statiske dokumentation og de konstruktive forhold beskrives overordnet. Hensigten med afsnittet er at give et overblik over, hvordan kontrollen håndteres. Beskrivelsen kan referere til kvalitetsstyringssystemer. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5,
Kvalitetsstyring, i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).
Der gives en generel beskrivelse af, hvordan kontrolarbejdet håndteres, herunder hvad der er speciel fokus på, fx væsentlige konstruktive løsninger, komplicerede grænseflader eller anvendte IKT-programmer.
Der gives en overordnet beskrivelse af de kontroltyper og kontrolniveauer, der anvendes. Detaljerede beskrivelser af kontrolniveauer angives i kontrolplanerne, fx angivelse af %-satser for udvidet kontrol.
Overordnede krav til kontrollanterne beskrives, fx hvis der fordres specielle kompetencer.
Krav til opfølgning på kontrollerne beskrives.
Kontrol
Plan for kontrol af de enkelte dokumenter, og de involverede konstruktioner angives.
Krav til kontrollen beskrives og specificeres. For konstruktionsafsnit kan der laves en generel beskrivelse, der gælder alle konstruktionsafsnit, eller der kan for de enkelte konstruktionsafsnit eller dele heraf udformes specifikke kontrolplaner. En kontrolplan for et konstruktionsafsnit kan se ud, som vist i tabel 11.
Tabel 11. Eksempel på kontrolplan for den statiske dokumentation for et konstruktionsafsnit.
Min.: Minimumskontrol, Udv.: Udvidet kontrol, Maks.: Maksimumskontrol.
Kontrolplanen kan udvides med krav til kontrol af særlige forhold ved konstruktionen, som efter den bygværksprojekterendes vurdering kræver en særlig opmærksomhed; fx grænseflader, statisk virkemåde eller særlige laster.
Dokumentation
Krav til dokumentation af kontrollen angives, dvs. indhold og udformning af det tilknyttede B3.1.2 Statisk Kontrolrapport projektering konstruktionsafsnit.
Det angives, hvordan opfølgning på kontrollen dokumenteres.
Hvis der er krav om dokumentation af proceskontrol, angives disse.
Fortegnelse
Kontrolplanen består af en samling dokumenter fra mange bidragsydere svarende til følgende princip:
B2.1.0 Statisk Kontrolplan projektering udarbejdet af bygningsejer (evt.).
B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk udarbejdet af den bygværksprojekterende.
B2.1.2.x Statisk Kontrolplan projektering konstruktionsafsnit x udarbejdet af de afsnitsprojekterende.
B2.1.3 Statisk Kontrolplan projektering tredjepartskontrol udarbejdet af tredjepartskontrollant (evt.).
I fortegnelsen gives en oversigt over de kontrolplaner, der eksisterer for projektering og dokumentation af bygværket.
3.3.3 Indhold af B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse
B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse inddeles i:
B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk, der overordnet foreskriver kontrollen af udførelsen af bygværket.
B2.2.2 Statisk Kontrolplan udførelse arbejde, der foreskriver kontrollen for det enkelte arbejde.
B2.2.3 Statisk Kontrolplan udførelse tredjepart, der foreskriver tredjepartskontrollen af bygværket.
B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af den bygværksprojekterende. En første version udarbejdes ved start af projekteringen og denne holdes løbende og successivt revideret i forhold til de ændringer og tilføjelser, der fremkommer gennem projektet; se i øvrigt afsnit 5.3.3,
Udvidet kontrol, og 5.5.4,
Forløbet af kontrol. Første udgave af
B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk udarbejdes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Endelig version omfatter kontrolplan for 'som-udført-dokumentation' og indgår i sin helhed i den statiske dokumentation ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse.
B2.2.2 Statisk Kontrolplan udførelse arbejde er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af den udførende, bl.a. baseret på indholdet af B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk.
B2.2.3 Statisk Kontrolplan udførelse tredjepart er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af tredjepartskontrollanten.
B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse.
Krav til kontrol af udførelsen beskrives overordnet, herunder krav til kontrol og dokumentation af kontrol under udførelse på fabrik og byggeplads. Kravene skal være i overensstemmelse med Anneks B5 til Eurocode 0, og omfatter almen kontrol og særlig kontrol, se afsnit 6.3,
Kontrollens karakter. Beskrivelsen kan referere til kvalitetsstyringssystemer, der vedlægges som bilag.
Hensigten med dokumentet er at give udførende et samlet overblik over de kontroller, der er knyttet til udførelsen af byggeriet.
B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk vil altid indeholde følgende dele:
Generelt
Almene kontroller
Særlige kontroller
Dokumentation af kontrol
Fortegnelser
B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk omfatter som minimum forhold som anført i tabel 12.
Tabel 12. Indhold af B2.2. Statisk Kontrolplan udførelse.
B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse vil have indhold, som angivet i det følgende.
Generelt
Kontrollen af udførelsen beskrives overordnet. Hensigten med afsnittet er at give et overblik over, hvordan kontrollen håndteres. Beskrivelsen kan referere til kvalitetsstyringssystemer. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5,
Kvalitetsstyring, i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).
Der gives en generel beskrivelse af, hvordan kontrolarbejdet håndteres, herunder hvad der er speciel fokus på, fx væsentlige konstruktive løsninger og komplicerede grænseflader.
Endvidere beskrives overordnet de anvendte kontroltyper og kontrolniveauer, krav til kontrollanter samt krav til opfølgning på kontroller.
Almene kontroller
I afsnittet angives en beskrivelse af de almene kontroller af udførelse, primært i form af reference til gældende udførelsesstandarder og tilhørende nationale
annekser, se DS 1140 (Dansk Standard 2019b).
Alle dele af konstruktionen henføres til udførelsesklasser, jf. Anneks B5 i
nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard 2019a), for projektet.
Alle dele af konstruktionen opdeles i kontrolafsnit, og disse angives, se DS 1140 (Dansk Standard 2019b).
Særlige kontroller
De særlige kontroller angives som specifikke særlige kontrolpunkter udvalgt
som beskrevet i afsnit 6.6.2,
Planlægning af særlig kontrol. En indledende tekst
kan være nyttig for forståelse af hensigten med de udvalgte særlige kontrolpunkter.
For hvert særligt kontrolpunkt foreskrives den nødvendige kontrol ved angivelse af:
ID for kontrolpunktet, så kontrolpunktet kan identificeres unikt.
Titel for kontrolpunktet, så kontrolpunktet kan omtales og genkendes.
Emne for kontrollen, så hensigten med kontrollen er klarlagt.
Konstruktionsdele, som skal kontrolleres, så de entydigt kan identificeres i bygværket.
Grundlag, fx henvisning til en tegning eller beskrivelse, hvor udførelsen er
angivet.
Kontrolmetode, fx visuelt, ved måling eller prøveudtagning.
Omfang af kontrollen, fx én gang, et antal gange i bestemt frekvens eller som stikprøve.
Definerede krav; fx en dimension eller vægt. Krav skal være målbare og specifikke.
Acceptkriterier for definerede krav; fx absolutte afvigelser eller numeriske
tolerancer.
Tidspunkt for kontrollen, så denne kan planlægges enten som engangs-
foreteelser eller ved gentagelse efter et planlagt mønster.
Krav til dokumentation, så kontrollens resultat dokumenteres på genkendelig måde.
Kontrollant, så det er klart, hvem der skal detailplanlægge, gennemføre og
dokumentere kontrollen.
Opfølgning på afvigelser, så det er klart hvem, der opretter eventuelle afvigelser.
Kontrol af udførelse for særlige kontrolpunkter kan for det pågældende emne være systematisk og fuldt dækkende eller baseret på stikprøver, der kontrolleres til et vist niveau, se afsnit 6.5,
Kontrolniveauer.
Kontrolplanens specifikation af særlige kontroller kan fx omfatte oplysninger som vist ved eksempler i tabel 13.