Gå til indhold

2 Konstruktions­dokumentation

2.1 Indhold af konstruktionsdokumentation

A. Konstruktionsdokumentation udgør sammen med B. Projektdokumentation den statiske dokumentation.
A. Konstruktionsdokumentation består af fem dele:
  • A1. Konstruktionsgrundlag
  • A2. Statiske Beregninger
  • A3. Konstruktionstegninger og Modeller
  • A4. Konstruktionsændringer
  • A5. Konstruktion som udført
De første tre dele dokumenterer tilsammen, hvordan de bærende konstruktioner i bygværket ved afslutningen af dokumentationen opfylder kravene til ydeevne og anvendelse. 
A4. Konstruktionsændringer dokumenterer betydningen af ændringer fra afslutningen og lukningen af dokumentationen A1. Konstruktionsdokumentation, A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller.
A. Konstruktionsdokumentation omfatter derudover A5. Konstruktion som udført, som dokumenterer den udførte konstruktion, sådan som denne faktisk er, og kan benyttes til at dokumentere efterfølgende renoveringer og ombygninger.
Delene i A. Konstruktionsdokumentation udgør et hele og udformes og håndteres på en måde, så den er tilgængelig, velstruktureret, letlæselig, entydig, konsistent og sporbar, jf. afsnit 4, Udformning af dokumentation.

2.2 Konstruktionsgrundlag

2.2.1 Formål og indhold af A1. Konstruktionsgrundlag

A1. Konstruktionsgrundlag skal danne et ensartet og konsistent grundlag for projekteringen og efterfølgende forståelse af bygværket. A1. Konstruktionsgrundlag skal derfor give de nødvendige oplysninger for projekteringen af det samlede bygværk i alle funktionelle, tekniske og udførelsesmæssige henseender.
A1. Konstruktionsgrundlag er et selvstændigt dokument, der udarbejdes ved begyndelse af projekteringen, og som løbende ajourføres gennem projekteringen. 
A1. Konstruktionsgrundlag omfatter alle relevante forudsætninger og forhold knyttet til de bærende konstruktioners projektering, både generelle og projektspecifikke forhold. Blandt de generelle forhold vil fx være referencer til normer og standarder samt gældende bestemmelser for byggestedet. Blandt de projektspecifikke forhold vil fx være oplysninger om resultater af forundersøgelser, valg af IKT-værktøjer samt forudsætninger om statisk virkemåde, robusthed, brand, laster, materialer og anvendelseskrav.
A1. Konstruktionsgrundlag deles i to dele:
  • A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, hvis formål er overordnet at danne et ensartet og konsistent grundlag for projekteringen af bygværket samt angive grundlag for projektering af konstruktionsafsnit, fx normgrundlag og laster.
  • A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit, hvis formål er at danne grundlag for projektering af det enkelte konstruktionsafsnit og dertil hørende konstruktionsdele, fx specifikke standarder og materialekvaliteter.
A1. Konstruktionsgrundlag indeholder ikke statiske beregninger.
A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk udarbejdes af den bygværksprojekterende, mens A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit udarbejdes af de afsnitsprojekterende. For de konstruktionsafsnit, der projekteres af den bygværksprojekterende kan grundlaget være indeholdt i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, hvorfor A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit ikke udarbejdes for disse konstruktionsafsnit.

2.2.2 Indhold af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk

A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk inddeles i følgende dele:
  1. Bygværk
  2. Grundlag
  3. Forundersøgelser
  4. Konstruktioner
  5. Konstruktionsmaterialer
  6. Laster.
A1. Konstruktionsgrundlag omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 6.
Tabel 6. Indhold af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk.
Del
Indhold
Startudgave1)
1 Bygværk
1.1 Bygværkets art og anvendelse
x
1.2 Konstruktioners art og opbygning
x
1.3 Konstruktionsafsnit
x
1.4 Udførelse
1.5 Beskrivelser, modeller og tegninger
2 Grundlag
2.1 Normer og standarder
2.2 Konsekvensklasser og konstruktionsklasser
x
x
2.3 Sikkerhed
x
2.4 IKT-værktøjer
2.5 Referencer
3 Forundersøgelser
3.1 Grunden og lokale forhold
x
3.2 Geotekniske forhold
x
3.3 Klima- og miljøtekniske forhold
3.4 Eksisterende konstruktioner
x
3.5 Tilstødende eksisterende bygværker
3.6 Tilstødende påtænkte bygværker
x
x
4 Konstruktioner
4.1 Statisk virkemåde
x
4.2 Anvendelseskrav
x
4.3 Funktionskrav
4.4 Robusthed
x
4.5 Levetid
x
4.6 Brand
x
4.7 Udførelse
4.8 Drift og vedligehold
5 Konstruktionsmaterialer
5.1 Grund og jord
x
5.2 Beton
5.3 Stål
5.4 Træ
5.5 Murværk
6 Laster
6.1 Lastkombinationer
x
6.2 Lasttilfælde
x
6.3 Permanente laster
6.4 Nyttelaster
6.5 Naturlaster
6.6 Geometriske imperfektioner
6.7 Ulykkeslaster
6.8 Seismisk last
6.9 Midlertidige laster
Startudgave: Markering angiver minimumskrav til indhold i udgave, som bilægges ansøgning om byggetilladelse, jf. BR18.
Punkter, der ikke er relevante for det enkelte bygværk, kan udelades. Indholdet af de enkelte dele beskrives i de efterfølgende afsnit. 

2.2.3 Bygværk

Bygværkets art og anvendelse

Bygværkets art, omfang og anvendelse beskrives, og det angives, hvilke brugerfunktioner bygværket indeholder på kort og langt sigt. Hensigten er at give en generel forståelse af, hvilke krav brugen af bygværket stiller til ydeevnen; at give et overblik over bygværket samt give en introduktion til formålet med bygværket. Det beskrives, om der er tale om et nybyggeri, en tilbygning, en ombygning, en renovering eller kombinationer heraf.

Konstruktioners art og opbygning

De bærende konstruktioners art og opbygning beskrives overordnet. Beskrivelsen bør indeholde fornødne illustrationer og figurer, så form, opbygning og materialer er tydeliggjort. Hensigten er at give en generel forståelse af konstruktionernes art og af, hvordan konstruktionerne er opbygget og funderet.

Konstruktionsafsnit 

Bygværkets inddeling i konstruktionsafsnit angives, jf. afsnit 1.2.2, Konstruktionsafsnit. Der bør indgå fornødne illustrationer og figurer, så form og opbygning af de enkelte konstruktionsafsnit er tydeliggjort. Grænseflader mellem konstruktionsafsnit defineres og beskrives inklusive angivelse af punkter, der kræver særlig opmærksomhed, jf. afsnit 1.2.3, Grænseflader. For hvert konstruktionsafsnit listes i fornødent omfang indgående konstruktionsdele med reference til konstruktionstegninger og modeller, hvori de er vist. Hensigten er at give en specifik forståelse af de enkelte konstruktionsafsnits opbygning og afgrænsning.

Udførelse

Væsentlige gennemgående principper for udførelse og montage beskrives, hvis det har betydning for forståelse og beregning af de bærende konstruktioner. Det kan fx være montagerækkefølge, montagesamlinger, in-situ støbt eller præfabrikeret. Væsentlige tolerancer for konstruktionsdeles dimensioner, planhed, placering og montage behandles og beskrives. Hensigten er, at principper og rammer for udførelsen er kendte og kan indgå som forudsætninger for udarbejdelse af den statiske dokumentation.

Beskrivelser, modeller og tegninger

Det angives, hvordan konstruktionerne er repræsenteret i arbejdsbeskrivelser, konstruktionstegninger og modeller. Omfang af konstruktionstegninger og modeller beskrives. For digitale bygningsmodeller og fagmodeller angives arten af informationer, der indgår. Tegningslister og modelbeskrivelser vedlægges som bilag.

2.2.4 Grundlag

Normer og standarder

Der opstilles en liste over de konstruktionsnormer og standarder, som anvendes ved projekteringen. For hver norm og standard angives version, udgave, udgivelsesår eller lignende, så referencen er entydig. 
For store projekter kan det af hensyn til koordineringen være hensigtsmæssigt at liste de enheder og den nomenklatur, fx SI-enheder, der anvendes ved projekteringen, se fx DS-håndbog 132 (Dansk Standard, 2012a).
Ved ombygning, renovering eller ny anvendelse af eksisterende konstruktioner anføres de konstruktionsnormer og standarder, som lægges til grund for projekteringen og den statiske dokumentation, se afsnit 1.4.6, Ombygning, renovering og ændret anvendelse.

Konsekvensklasser og konstruktionsklasser

Det specificeres i henhold til Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) og Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a), hvilke konsekvensklasser og konstruktionsklasser bygværket henføres til. Specifikationen skal være dokumenteret, dvs. der skal redegøres for, hvorfor de angivne klasser er valgt, og at opdelingen ikke har konsekvenser for den indbyrdes samvirken, jf. afsnit 1.2.5, Konstruktionsklasser.

Sikkerhed

Det specificeres i henhold til de anførte normer og standarder, hvilke klasser, bygværket, konstruktionsafsnittene eller konstruktionsdelene henregnes til, fx geotekniske kategorier, miljøklasser og udførelsesklasser.
Desuden anføres eventuelle særlige sikkerhedskrav eller analyser af sikkerheden, som måtte være påkrævet på grund af bygværkets karakter, jf. Eurocode 0, Anneks B (Dansk Standard, 2007a). Det kan fx være fastsættelse af et højere sikkerhedsindeks end krævet i normer eller fordi, der optræder særlige risikofyldte lasttilfælde eller ukendte svigtscenarier, som kræver særlige pålidelighedsanalyser for konstruktionen. Et eksempel kan være fastlæggelse af en eksisterende konstruktions bæreevne med henblik på opgradering ved ombygning, tilbygning eller ny anvendelse for bygværket. SBi-anvisning 251, Vurdering af eksisterende konstruktioners bæreevne (Pedersen, 2015) angiver metoder til vurdering af sikkerheden i sådanne situationer. Normer vil almindeligvis være konservative i den henseende; se fx RILEM-rapporten, Probabilistic Assessment of Existing Structures (Diamantidis, 2001).
Hvis der stilles krav om dokumentation af konstruktionernes ydeevne gennem forsøg, beskrives disse i henhold til Eurocode 0, Anneks C og D (Dansk Standard, 2007a).

IKT-værktøjer

Der redegøres for IKT-værktøjer anvendt ved udarbejdelsen af den statiske dokumentation. Redegørelsen omfatter IKT-værktøjer for tegning, modellering, simulering, beregning og datahåndtering, hvis digitale data herfra lægges til grund for eller indgår i den statiske dokumentation.
Redegørelsen indeholder oplysninger om de anvendte programmers:
  • Producent, navn, version, moduler og eventuelle systemforudsætninger, fx operativsystem og kildefortolker.
  • Forudsætninger og begrænsninger for anvendelsen, fx forudsætninger om arbejdskurve for konstruktionsmaterialer eller modelleringstekniske begrænsninger.
  • Beregningsmetoder og anvendte formler, fx med reference til relevant litteratur og anvendte konstruktionsnormer og standarder.
Hvis redegørelsen omfatter programtekniske detaljer kan disse med fordel placeres i et bilag.
Hensigten er at sikre forståelse for programmernes virkemåde og kvalitet, beregningsresultaters retvisning og nøjagtighed samt gøre det muligt at genskabe modeller og beregninger, herunder at tredjemand kan vurdere resultater ud fra egne beregninger. Oplysningerne vil ofte lette samarbejde og dataudveksling mellem projekterende.

Referencer

Der opstilles en liste over de referencer, som anvendes ved projekteringen. Listen opstilles som en referenceliste og omfatter henvisning til de anvendte anvisninger, lærebøger, håndbøger, vejledninger, eksempelsamlinger, databaser, hjemmesider eller informationsindhold i IKT-systemer. Hensigten er at oplyse entydigt om det alment tekniske fælleseje og de specifikke referencer, der lægges til grund for projekteringen. Eksempler herpå kan findes i SBi-anvisning 272, Anvisning om Bygningsreglement 2018 (de Place Hansen et al., 2018).
Referencerne kan benyttes i alle dele af den statiske dokumentation. Den afsnitsprojekterende angiver i særskilte afsnit i egne dokumenter de referencer, som den afsnitsprojekterende gør brug af.

2.2.5 Forundersøgelser

Grunden og lokale forhold

Grunden og dens byggetekniske forhold beskrives, dvs. koter, bygningens placering på grunden, kendte jordledninger og andre forhold, der kan have betydning for de geotekniske forhold, konstruktionernes sikkerhed og stivhed, konstruktionernes opbygning m.m. Desuden angives lokale og eventuelt planlagte fremtidige forhold på tilgrænsende grunde, som kan have betydning for vurdering af laster, fundering, udførelse m.m., fx vind- og snelaster.

Geotekniske forhold

Grundens forhold, funderingsforhold, grundvandsforhold, vandstrømninger m.m. beskrives med henvisning til blandt andet den geotekniske projekteringsrapport, der vedlægges som bilag. Eventuelle randbetingelser for funderingen beskrives; fx områder af grunden, hvor direkte fundering ikke kan ske, eller oplysninger om begrænsninger i ramning af pæle. Hensigten med afsnittet er at oplyse om alle de forhold i grunden, som kan have geoteknisk betydning for bygværket og for forholdene under udførelsen.

Klima- og miljøtekniske forhold

Klima- og miljøtekniske forhold på grunden beskrives i den udstrækning, de kan have betydning for funderingen, holdbarhed m.m. Det kan fx være særlige forureningsforhold eller miljømæssigt aggressive grundforhold, som kan have betydning for konstruktionernes holdbarhed, fx stort saltindhold. Miljøtekniske rapporter fra forundersøgelser og lignende bilægges.

Eksisterende konstruktioner

Ved en renovering, ombygning eller ændret anvendelse beskrives eksisterende konstruktioners forhold og tilstand; fx deres alder, virkemåde, materialetyper og materialeegenskaber. Tilstandsrapporter og prøvningsrapporter fra forundersøgelser for de eksisterende konstruktioner bilægges.
Desuden udformes en fortegnelse over relevante dele af den oprindelige statiske dokumentation for de eksisterende konstruktioner, herunder beskrivelser, tegninger og beregninger.
Endelig beskrives, om de eksisterende konstruktioner skal dokumenteres på ny, jf. afsnit 1.4.5, Ombygning, renovering og ændret anvendelse, eller om dokumentationen kan baseres på en vurdering af den oprindelige statiske dokumentation, herunder beregninger og beregningsforudsætninger.

Tilstødende eksisterende bygværker

Ved nybygning eller ombygning nær eksisterende tilstødende bygværker beskrives de eksisterende bygværkers indflydelse på bygværket såvel midlertidigt som permanent. Redegørelsen kan fx omfatte udgravning, jordtryk, pæleramning, vindforhold eller sneophobning.
Hvis det aktuelle bygværks opførelse midlertidigt eller permanent påvirker et eksisterende tilstødende bygværks forhold, jf. Byggelovens § 12; fx pæleramning, vandsænkninger og naturlaster; redegøres for forholdene, således at bygningsejerne for de eksisterende, tilstødende bygværker kan vurdere forholdene.

Tilstødende påtænkte bygværker

Ved nybygning eller ombygning nær påtænkte, senere tilkommende og tilstødende bygværker beskrives disse påtænkte bygværkers senere indflydelse på bygværket såvel midlertidigt som permanent.
Redegørelsen baseres på planlagte forhold, som de fremgår af vedtagne lokalplaner, bebyggelsesplaner, andre igangværende byggeprojekter eller lignende, og kan fx omfatte udgravning, jordtryk, pæleramning, vindforhold, last fra nærliggende kørselsarealer eller sneophobning.

2.2.6 Konstruktioner

Statisk virkemåde

Der redegøres for konstruktionernes statiske virkemåde, og eventuelle forudsætninger for virkemåden anføres. De anvendte statiske systemer og modeller beskrives og skitseres, og deres sammenhæng med bygværket angives entydigt, fx ved reference til et system af modullinjer eller et koordinatsystem. 
Redegørelsen beskriver principperne for lastnedføringen gennem konstruktionerne, inklusiv fundamenter, for både lodrette og vandrette laster. Der redegøres for, hvordan det statiske system er rumligt stabilt, og med hvilke konstruktionsdele stabiliteten tilvejebringes. Desuden redegøres for, hvordan tvangsdeformationer håndteres, fx ved opdeling i dilatationsafsnit. Hensigten er at give en forståelse af og et overblik over den statiske virkemåde, samt af hvordan kræfter føres gennem konstruktionerne. Egentlige statiske beregninger placeres i A2. Statiske Beregninger.
Der redegøres for de valgte funderingsprincipper, fx direkte fundering, pælefundering og kraftoverførelse i samlinger, specielt mellem konstruktionsafsnit.
For anvendelse af IKT-beregningsmodeller suppleres ovennævnte beskrivelse af den statiske virkemåde med en redegørelse for IKT-beregningsmodellens statiske virkemåde. Formålet er at beskrive transformationen af den oven for beskrevne statiske virkemåde til IKT-beregningsmodellens statiske model, herunder hvordan tekniske forhold for den statiske virkemåde håndteres i IKT-beregningsmodellen. Afvigelser og tilnærmelser beskrives.
For anvendelse af IKT-beregningsmodeller angives desuden krav til verifikation af beregninger, således at det er klart, at IKT-værktøj og IKT-model er egnet til formålet, se afsnit 2.3.4, Generelt om A2. Statiske Beregninger

Anvendelseskrav

Der redegøres for hvilke krav til anvendelighed, der stilles til konstruktionerne, herunder de krav, der stilles i henhold til normer, standarder og anvisninger. Krav til anvendelighed kan fx omfatte krav til stivhed og dynamisk virkning i anvendelsesgrænsetilstanden, fx maksimale deformationer, nedbøjninger, svingninger og glidninger.
Hvis der stilles særlige krav til, hvordan kravene efterleves, beskrives dette. Hensigten er at oplyse om de krav, som bygværkets anvendelse stiller til konstruktionernes ydeevne.

Funktionskrav

Der redegøres for hvilke særlige funktionskrav, der stilles til konstruktionerne, som ligger ud over de krav, der stilles i henhold til standarder og leverandøranvisninger. Funktionskrav kan fx omfatte krav til konstruktionernes udformning og detaljering, fx fordeling og orientering af konstruktionsdele, minimumskrav til godstykkelser eller valg af særlige materialer af hensyn til bygværket øvrige byggetekniske funktioner; fx vandtæthed, fugttæthed, lyddæmpning, varmeisolering og maksimale revnevidder. Hvis der stilles særlige krav til, hvordan kravene efterleves, beskrives dette.
Hensigten er at oplyse om de krav, som bygværkets udformning stiller til konstruktionsdesignet, og som ikke umiddelbart fremgår af standarder og anvisninger.

Robusthed

Principper for konstruktionernes robusthed specificeres i henhold til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) for den aktuelle konsekvensklasse. Hensigten er at give et overblik over, hvordan konstruktionernes robusthed håndteres. Egentlige statiske beregninger henvises til A2.1 Statiske Beregninger bygværk.
For konstruktioner i middel konsekvensklasse, jf. Eurocode 0, vurderes konstruktionernes robusthed overordnet. Vurderingen kan ske med henvisning til konstruktionernes type og hele beskaffenhed.
For konstruktioner i høj eller ekstra høj konsekvensklasse skal robustheden dokumenteres ved en redegørelse for konstruktionens robusthed i forhold til de robusthedskriterier, som er anført i Eurocode 0, anneks E, og DS/INF 146 om robusthed (Dansk Standard, 2003a). Relevante svigtscenarier identificeres og beskrives på basis af en screening. Redegørelsen omfatter for hvert svigtscenarie en beskrivelse af:
  • Svigtscenariets karakter, fx konstruktionens duktilitet, følsomhed over for defekter, overbestemthed i det statiske system, overdimensionering, samlingers følsomhed eller bortfald af væsentlige konstruktionsdele.
  • Svigtscenariets udløsende hændelse, fx en nærmere beskrevet last eller fejl i projektering eller udførelse.
  • Svigtscenariets forløb fra udløsende hændelse og initialt svigt til ny ligevægtstilstand eller kollaps.
  • Tiltag til imødegåelse af svigtscenariet.
  • Metode, jf. anneks E (Dansk Standard, 2019a) til eftervisning af robusthed.
Robusthed af højhuse dokumenteres i henhold til Eurocode 0, Anneks E2 (Dansk Standard, 2007a) med ovenstående dele.
For konstruktioner, hvor der ikke i normer og standarder er defineret målbare krav til robusthed, baseres vurderingen og redegørelsen på rimelige betragtninger om sandsynlige hændelser, fx bortfald af en enkelt konstruktionsdel. Hvis skadeomfanget ikke kan begrænses tilstrækkeligt ved denne undersøgelse, udpeges nøgleelementer, herunder samlinger, som gives en større sikkerhed. Alternativt kan der indarbejdes foranstaltninger i konstruktionen til at begrænse skadeomfanget. Foranstaltningernes tilstrækkelighed dokumenteres. Se i øvrigt DS/ISO 22111 (Dansk Standard, 2019c), afsnit 12, om robusthed og holdbarhed.
Hvor analysen ikke kan baseres direkte på standarder eller tilhørende vejledninger, kan den støtte sig på de-facto-standarder inden for de pågældende konstruktionsmaterialer, fx BEF Bulletin no. 3, Betonelementbyggeriers robusthed (Frøbert Jensen, 2016). Den projekterende må i så fald redegøre for, hvordan denne støtte er dækkende for den pågældende konstruktion.

Levetid

Den forventede levetid for konstruktionen angives, idet normernes udgangspunkt er 50 år. Ønskes en forlænget levetid angives, hvilke tiltag dette medfører, herunder hvilken indflydelse dette har på de tekniske specifikationer. Forlænget levetid kan fx stille øget krav til dæklag i betonkonstruktioner.
Hvis der indgår konstruktionsdele, som er særligt følsomme med hensyn til holdbarhed, oplyses dette; og de nødvendige forholdsregler med hensyn til konstruktionsdesign og fastsættelse af materialeegenskaber for at sikre konstruktionernes opfyldelse af ydeevne i hele levetiden beskrives, fx beskyttelse mod fugt og korrosion.
Hensigten med afsnittet er at beskrive de forhold, der indvirker på konstruktionernes sikkerhed gennem hele deres levetid.

Brand

Med udgangspunkt i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) beskrives principper for håndtering af brandsikringen af de bærende konstruktioner. Det beskrives hvilken type brandpåvirkning, der benyttes, fx parametrisk, nominel eller anden type, jf. Eurocode 1, del 1-2, kap. 3 (Dansk Standard, 2007b). Hvis det tillades, at der sker kollaps eller nedfald af enkelte konstruktionselementer, jf. Eurocode 1, del 1-2, kap. 4, bør dette også fremgå her. På denne baggrund beskrives de konkrete brandkrav til de bærende konstruktioner, idet der tages højde for bygningens brandtekniske anvendelseskategori, risikoklasse og til brandtekniske adskillelser. Hensigten er at give et overblik over, hvordan brand håndteres som grundlag for tilrettelægning og dimensionering af konstruktionerne. Egentlige beregninger henvises til A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit, ligesom brandlaster specificeres i efterfølgende afsnit om laster.
Brandkrav vil normalt være beskrevet i en brandstrategirapport for bygværket. Heraf vil det fremgå, hvor der vil være supplerende brandkrav til konstruktionerne, fx hvor konstruktionerne er en del af en brandadskillelse, hvilke brandmodstandskrav der stilles til konstruktionerne eller om brandkravene er bestemt på anden måde. Disse supplerende oplysninger bør indarbejdes i brandkravene til bygværket.
Detaljerede anvisninger af løsninger til at opfylde brandkrav i Bygningsreglement 2018 kan fx findes i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016), Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner (Dansk Standard, 2013c) samt Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand; herunder bilag med præ-accepterede løsninger (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2019c).

Udførelse

Midlertidige tilstande under udførelsen, som afviger fra den endelige konstruktions virkemåde og belastningsforhold, beskrives; fx midlertidige afstivninger eller konstruktionsdele, som udsættes for laster, der afviger fra den permanente tilstand; fx kældervægge eller ensidigt påvirkede funderinger
Der redegøres for udførelsesmæssige tiltag for at sikre sikkerheden under udførelsen; herunder montageprocedurer, midlertidige konstruktioner m.m. 

Drift og vedligehold

Hvis sikring af konstruktionernes ønskede levetid og ydeevne kræver særlige drifts- og vedligeholdsaktiviteter, beskrives disse. Det kan fx omfatte beskrivelse af:
  • Løbende observationer og målinger af konstruktioners tilstande; fx fugt- og korrosionsforhold, tæthed af membraner, tilspænding af friktionssamlinger, opspænding af jordankre, grundvandsstand eller dynamiske forhold og risiko for træthedsbrud.
  • Drift af tekniske anlæg; fx anlæg til modvirkning af fugtophobning og korrosion eller pumpeanlæg til modvirkning af vandophobning eller utilsigtet vandtryk.
  • Konstruktionsdele, som er særligt følsomme med hensyn til holdbarhed, herunder nødvendige forholdsregler for at sikre konstruktionsdelenes opfyldelse af ydeevne i hele levetiden.
  • Periodisk renhold, vedligehold eller udskiftning af konstruktionsdele; fx slidte konstruktionsdele, pakninger eller smøring af lejer.
  • Periodisk eller løbende vedligehold eller udskiftning af konstruktionsdele, som er nødvendige for konstruktionernes fortsatte ydeevne eller for modvirkning af nedbrydning af konstruktionerne; fx tagbeklædninger, membraner og overfladebehandlinger.
  • Løbende renhold og vedligehold af arealer og afledningssystemer, jf. Geoteknisk projekteringsrapport, se afsnit 2.2.10, Bilag: Geoteknisk projekteringsrapport.
Hensigten er at beskrive de forhold, der indvirker på konstruktionernes bæreevne gennem deres levetid og at sikre et tydeligt grundlag for drift og vedligehold af bygværkets konstruktioner i hele deres levetid. Afsnittets beskrivelser indgår i grundlaget for bygværkets drift- og vedligeholdsplan.

2.2.7 Konstruktionsmaterialer

Grund og jord

Grundens egenskaber, jordbundsforhold og styrke- og deformationsparametre beskrives med reference til den geotekniske projekteringsrapport, se afsnit 2.2.5, Forundersøgelser. Der angives: 
  • Målte og eventuelt udledte værdier for styrke- og deformationsparametre.
  • Grundvandsforhold, inklusive minimum normal og maksimum koter
  • Partialkoefficienter for grundens materialer.
  • Geotekniske kategorier for de enkelte dele af funderingen.

Beton, stål, træ, murværk m.fl.

De anvendte konstruktionsmaterialer beskrives enkeltvis, bl.a. med oplysninger om egenskaber, principper for anvendelse og miljøklasse. For hvert konstruktionsmateriale i bygværket angives som minimum:
  • Sikkerhed, fx sikkerhedsindeks, partialkoefficienter, udførelsesklasser og/eller kontrolklasser.
  • Forundersøgelser, fx miljøklasser.
  • Materialeparametre, fx densitet, styrker, elasticitet, friktionskoefficienter eller boltekvaliteter.
  • Påvirkninger knyttet til materialer, fx svind, kvældning, krybning, relaksation.
  • Forudsætninger for materialeegenskaber, fx behandlinger af materialer for holdbarhed eller nødvendige undersøgelser for dokumentation af materialeparametre.
  • Henvisninger til 'Referencer' under punktet 'Grundlag', hvor materialespecifikke anvisninger, lærebøger m.m. til beregning af konstruktionsdelene er listet.
  • Produktbeskrivelser i brochurer, på hjemmesider m.m., fx betonankres styrke eller styrkeforhold for forbindelser i trækonstruktioner.
Materialernes egenskaber kan eventuelt angives ved henvisning til klasser defineret i normer og standarder, fx styrkesortering af træ eller sømklasser for svejste stålkonstruktioner. Oplysningerne kan med fordel opstilles skematisk, så det er tydeligt for hver enkelt materialetype og konstruktionsdel, hvad der er forudsatte egenskaber. Det oplyses, hvis der ikke er krav til materialernes egenskaber.

2.2.8 Laster

Generelt om laster

Alle efterfølgende beskrivelser af laster indeholder oplysning om anvendelse og lasternes størrelse, fordeling, retning og geometriske arrangement, gerne suppleret med skitser. Desuden oplyses, om lasterne er:
  • Permanente laster (egenlaster), variable laster eller ulykkeslaster.
  • Bundne laster, fri laster eller optræder i kombinationer heraf.
  • Korttidslaster, langtidslaster eller optræder i kombinationer heraf.
  • Statiske laster, dynamiske laster eller optræder i kombinationer heraf.
Oplysningerne kan med fordel opstilles skematisk eller på tegninger, så det er tydeligt hvilke aktuelle belastninger, der er for hvert enkelt konstruktionsafsnit, konstruktionsdel, eller hvordan det er mest hensigtsmæssigt. Laster kan med fordel angives som enhedslaster. Der rettes særlig opmærksomhed på beskrivelse af dynamiske laster.
Hensigten er at give entydige og konsistente oplysninger om påvirkninger på konstruktionerne.

Lastkombinationer

De relevante lastkombinationer med tilhørende partialkoefficienter og lastkombinationsfaktorer beskrives, jf. nationale anneks til Eurocode 0 og Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007a & 2007b). Lastkombinationerne kan med fordel opstilles skematisk. Hensigten med afsnittet er at skabe et overblik over hvilke lastkombinationer, der er relevante, og hvilke der er kritiske.

Lasttilfælde

Inden for de enkelte lastkombinationer angives relevante lasttilfælde. I det omfang, det er muligt, angives hvilke lasttilfælde, der er de kritiske, således at antallet af lasttilfælde, der vurderes eventuelt kan begrænses. Begrænsningen i antallet af de lasttilfælde, der vurderes, begrundes.

Permanente laster

Alle permanente laster og deres fordeling oplyses. 
Permanente laster omfatter konstruktionens egenvægt og andre permanente laster, fx laster fra installationer og indvendige skillevægge. For bygningsdele sammensat af flere materialer, fx en tagdækning, beregnes størrelsen af den resulterende egenvægt. 
Permanente laster fra maskiner og udstyr indgår også her. 

Nyttelaster

Alle nyttelaster og deres fordeling oplyses. Det oplyses, hvis der ikke er nyttelaster knyttet til enkelte konstruktionsafsnit eller konstruktionsdele. Nyttelaster for almindeligt forekommende situationer er beskrevet i Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007b).

Naturlaster

Alle naturlaster og deres fordeling oplyses. Naturlaster kan fx være vindlast, snelast, jordtryk, vandtryk, temperaturlast og islast. Naturlasterne beskrives og beregnes på baggrund af byggeriets udformning og placering. For vindlast oplyses terrænkategori, formfaktorer for alle relevante bygningsflader samt eventuelle forudsætninger om åbningers størrelse og indvendige adskillelsers betydning for indvendig vindlast. For snelast oplyses terrænværdi, formfaktorer og eventuelle lægivere. Der informeres desuden om nærliggende terræntopografi eller bygninger, som har betydning for naturlaster. Naturlaster for almindeligt forekommende situationer er beskrevet i Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007b).

Geometriske imperfektioner

Laster som følge af geometriske imperfektioner angives. Geometriske imperfektioner tager højde for ugunstige afvigelser fra den ideale konstruktions geometri og placering af laster, fx udtrykt ved indregning af vandrette laster. Geometriske imperfektioner dækker ikke over udførelsestolerancer. Fastlæggelse af laster knyttet til geometrisk imperfektion er angivet i materialenormerne.

Ulykkeslaster

Ulykkeslaster omfattende brand samt laster fra påkørsel, eksplosion og nedstyrtning angives.
For brand beskrives størrelse og type af brandlastpåvirkninger for alle konstruktionsdele. Kravene opstilles i henhold til kravene i Bygningsreglementet 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) og tilhørende vejledninger (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2019c & Trafik- og Byggestyrelsen, 2016) og kan om nødvendigt suppleres med mere detaljerede beskrivelser.
For laster fra påkørsel, eksplosion og nedstyrtning opstilles alle relevante laster.

Seismisk last

Seismisk last angives i henhold til Eurocode 0 og Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007a & 2007b).

Midlertidige laster

Midlertidige laster i udførelsesperioden angives. Det kan fx være egenlaster fra konstruktionsdele under udførelse, fx last fra overliggende konstruktionsdele samt laster fra midlertidige konstruktioner, udførelsesmateriel og oplag af byggematerialer.

Andre laster

Andre påvirkninger og laster af betydning for konstruktionernes bæreevne oplyses. Det kan fx omfatte krybning, kvældning, sætninger, svind samt temperaturbestemte deformationer og udmattelsespåvirkning.
Det kan desuden omfatte påvirkninger fra andre konstruktionsafsnit, fx direkte påvirkninger og tvangsdeformationer fra tilstødende konstruktionsafsnit eller påvirkninger fra understøtningers stivhed eller glidning.

2.2.9 Bilag til A1. Konstruktionsgrundlag

Bilag til A1. Konstruktionsgrundlag vil almindeligvis omfatte:
  • Tegningsfortegnelser.
  • Lastspecifikationer, -planer og -beskrivelser.
  • Fortegnelse over digitale modeller.
  • Fortegnelse og redegørelse over IKT-værktøjer.
  • Geoteknisk projekteringsrapport, jf. Eurocode 7 (Dansk Standard, 2007c & 2011b).
  • Indledende vurdering af eksisterende konstruktioner (eventuelt).
  • Forundersøgelser eksisterende konstruktioner (eventuelt).
  • Brandstrategirapport og tilhørende brandplaner.
  • Referencelister.
Derudover kan andre relevante dokumenter bilægges A1. Konstruktionsgrundlag, fx:
  • Modul/koordinatsystem, oversigt.
  • Bygningstegninger.
  • Miljøtekniske forundersøgelsesrapporter.
  • Rapporter fra lastmålinger, fx vindrapporter.
  • Materiale- og konstruktionsdelsbeskrivelser fra leverandører.
  • Beskrivelse af udførelsesmetode.
Bilag til A1. Konstruktionsgrundlag opdateres ved væsentlige ændringer.

2.2.10 Bilag: Geoteknisk projekteringsrapport

I henhold til Eurocode 7 (Dansk Standard 2007c og 2011b) skal der udarbejdes en geoteknisk projekteringsrapport.

Indplacering og omfang

Den geotekniske projekteringsrapport udarbejdes ofte før projekteringen påbegyndes og før A1. Konstruktionsgrundlag udarbejdes og indgår da i den statiske dokumentation som bilag til A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk.
Hvis udarbejdelse af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk er påbegyndt på tidspunktet, hvor den geotekniske projekteringsrapport udarbejdes, kan relevante dele af dens indhold med fordel overføres til de relevante steder i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk og B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse.
Hvis den geotekniske projekteringsrapport er udarbejdet før B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse, overføres krav til kontrol af udførelse til denne.
For større bygværker kan den geotekniske projekteringsrapport i sig selv bestå af en række rapporter, som beskriver funderingen fra forundersøgelsesfase til afsluttet udførelse.
For bygværker i Konstruktionsklasse 1 kan den geotekniske projekteringsrapport blot være en enkelt side, som beskriver de geotekniske forhold, som fx jordbundsforhold, grundvand og funderingsdybder ved direkte fundering eller antal pæle og pælelængder for pælefunderede byggerier.

Indhold

Den geotekniske projekteringsrapport vil normalt indeholde:
  • Generelt
  • Forudsætninger
  • Jord og grundvand
  • Fundering
  • Udførelse
  • Kontrol
  • Vedligehold.
Geoteknisk projekteringsrapport omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 7.
Tabel 7. Indhold af geoteknisk projekteringsrapport.
Del
Indhold
Generelt
Bygværk på grunden
Konstruktion
Forudsætninger
Geoteknisk grundlag
Normer og standarder
Jord og grundvand
Jordens egenskaber
Grundvand
Grundens egnethed og risici
Fundering
Laster fra jord
Geotekniske beregninger
Udførelse
Jordarbejder
Midlertidige konstruktioner
Eksisterende konstruktioner
Kontrol
Kontrol af udførelse
Eksisterende bygninger
Vedligehold
Dræn
Løvfældende træer
Den geotekniske projekteringsrapport bilægges rapport fra geotekniske forundersøgelser.
Hvis den geotekniske projekteringsrapport udarbejdes forud for projektering af konstruktioner vil indholdet være som anført i de efterfølgende afsnit.

Generelt

Bygværket og dets placering på grunden beskrives. Byggepladsen og omgivelsernes fysisk geologiske hovedtræk beskrives.
Den påtænkte konstruktion og dens virkemåde i forhold til jord og grund beskrives overordnet.
Geotekniske forhold i relation til eventuelle eksisterende tilstødende bygninger beskrives.
Hensigten med afsnittet er at give et overblik over bygværket og konstruktionens placering på grunden.

Forudsætninger

Grundlag for den geotekniske projekteringsrapport beskrives med henvisning til forundersøgelser, arkivmateriale, tidligere fundering på grunden eller andre informationer, som kan oplyse om jordbunds- og grundvandsforhold.
Normer og standarder for geotekniske forhold angives; herunder relevant version af Eurocode 7 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007c og 2011b).
Hensigten med afsnittet er at samle forudsætninger for den geotekniske projekteringsrapport.

Jord og grundvand

Jordbunds- og grundvandsforholdene beskrives med angivelse af geologiske forhold.
Karakteristiske eller regningsmæssige værdier for egenskaber af jord angives for relevante lasttilfælde.
Grundvandsforholdende beskrives i såvel midlertidige tilstande under udførelsen som i den permanente tilstand inklusive variationer og ekstreme tilstande.
Forholdende summeres i en kort beskrivelse af grundens egnethed til det påtænkte bygværk og konstruktion. Beskrivelsen afrundes med angivelse af risici og opmærksomhedspunkter for såvel projektering som udførelse.
Hensigten med afsnittet er at beskrive jordens egenskaber samt grundvandsforhold til brug for projektering af bygværkets fundering.

Fundering

Funderingsforholdende beskrives og for alle permanente fundamenter og konstruktioner med påvirkninger på eller fra jord anføres:
  • Laster fra jord.
  • Geotekniske beregninger; fx vandtryk, stabilitet og sætninger.
  • Bæreevne af pæle og jordankre, bl.a. som grundlag for beregning af selve pælene og jordankrene (evt.).
  • Anbefalinger for projektering.
Beskrivelsen skal omfatte alle bygværkets relevante konstruktioner; fx gulve på jord, kældervægge og støttevægge. Beskrivelsen skal endvidere omfatte alle konstruktioner af jord; fx skråninger, dæmninger eller volde.
Endelig gives eventuelle særlige anbefalinger til projektering og dimensionering af konstruktionerne, fx behov for kontrol eller detaljering af de geotekniske oplysninger i takt med byggeriets udførelse.
Hensigten med afsnittet er at belyse funderingsforholdende for bygværkets konstruktioner som grundlag for dimensionering og dokumentation.

Udførelse

Geotekniske forhold af betydning for udførelsen beskrives; herunder jordarbejder, midlertidige konstruktioner for udførelsen og eksisterende konstruktioner. 
Beskrivelsen af jordarbejder kan fx omfatte afretning, tilfyldning, komprimering, genanvendelse af jord og tilkørsel med byggematerialer under udførelsen. Beskrivelsen af midlertidige konstruktioner kan fx omfatte byggegrube, frie skråninger, stilladser og fundering af kraner.
En særlig opmærksomhed skal, jf. Byggelovens § 12, rettes mod forhold til naboer under udførelse; fx rystelser eller grundvandssænkninger, der kan svække eller destabilisere eksisterende nabokonstruktioner.
Endelig gives eventuelle særlige anbefalinger for udførelse af konstruktionerne; fx behov for særligt materiel til udførelsen, vandførende jordlag som afstedkommer kraftig vandtilførsel under udførelsen eller risici forbundet med afgravning.
Hensigten med afsnittet er at belyse geotekniske forhold for udførelsen som grundlag for dimensionering af midlertidige konstruktioner og valg af udførelsesmæssige foranstaltninger og -metoder.

Kontrol

Krav til kontrol af projektering af fundamenter og jordkonstruktioner beskrives jf. afsnit 5, Kontrol af dokumentation.
Krav til kontrol af udførelse beskrives, jf. afsnit 6, Kontrol af udførelse. Der kan være tale om både almen kontrol og særlig kontrol, jf. (Dansk Standard, 2019a). Det anføres endvidere, hvis kontrol af geotekniske forhold under udførelse skal fortsætte efter konstruktionens færdiggørelse og i givet fald hvor længe, samt hvordan instrumenter vedligeholdes i hele kontrolperioden.
Endelig anføres det, om geotekniske forhold for eksisterende konstruktioner skal kontrolleres under udførelsen.
Krav til kontrol omfatter såvel plan for kontrol som krav til dokumentation af kontrol, og der anvendes samme struktur herfor som angivet i afsnit 3.3, Statisk Kontrolplan, og 3.4, Statisk kontrolrapport.
Hensigten med afsnittet er at gøre opmærksom på almene og/eller særlige behov for kontrol af geotekniske forhold. Alle krav indgår i B2. Statisk Kontrolplan og B3. Statisk Kontrolrapport.

Vedligehold

Nødvendigt vedligehold beskrives for foranstaltninger, som er nødvendige for sikring af lastforholdene og bygværkets sikre fundering i hele dets levetid, og som er forudsatte ved projektering af konstruktionerne, fx dræn- og afvandingssystemer.
  • Beskrivelsen kan fx omfatte: 
  • Renholdelse og tørholdelse af arealer, kanaler og rørsystemer.
  • Restriktioner for beplantning med løvfældende træer.
  • Sikring af lokal afledning af regnvand (LAR) eller afledning til afløbssystem.
Hensigten med afsnittet er at belyse forudsætninger og nødvendigt vedligehold til opretholdelse af konstruktionernes sikkerhed.

2.2.11 Indhold af A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit

A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit indeholder følgende dele:
  • Konstruktionsafsnit
  • Grundlag
  • Forundersøgelser
  • Konstruktioner
  • Konstruktionsmaterialer
  • Laster.
Hver del indeholder det specifikke grundlag for det aktuelle konstruktionsafsnit, som ikke måtte være dækket af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk. For indhold af de enkelte dele henvises til beskrivelsen for bygværk i afsnit 2.2.2, Indhold af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk.
A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit gives unikke ID for hvert konstruktionsafsnit, fx A1.2.x for det x’te konstruktionsafsnit. Hvis fx en leverandør udformer statisk dokumentation for sin leverance af projektets 17. konstruktionsafsnit, kan dette være ’A1.2.17 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit 17’. 
A1.2 Konstruktionsgrundlag for flere konstruktionsafsnit, som projekteres af samme projekterende, kan samles i ét dokument med angivelse af unikke ID, så det kan kobles til de relevante konstruktionsafsnit.

2.3 Statiske beregninger

2.3.1 Formål med A2. Statiske Beregninger

A2. Statiske Beregninger dokumenterer, at sikkerheden og anvendelsen af bygværkets konstruktioner er i overensstemmelse med Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a), normer, standarder m.m. samt krav fra bygningsejer og brugere. Dokumentationen omfatter konstruktionernes pålidelighed i både den permanente tilstand og under udførelsen. Generelle principper for konstruktioners pålidelighed er omtalt i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) og DS/ISO 2394 (Dansk Standard, 2015a).
A2. Statiske Beregninger er et eller flere tekniske dokumenter, der ved beregninger, følgeslutninger eller henvisninger redegør for kravenes opfyldelse.
A2. Statiske Beregninger udarbejdes i en første version ved start af projekteringen og ajourføres løbende ved ændringer og detaljering af projektet.
A2. Statiske Beregninger deles i to dele:
  • A2.1 Statiske Beregninger bygværk, hvis formål er at dokumentere bygværkets overordnede sikkerhed og anvendelse; fx udtrykt ved fordeling af laster, snitkræfter og reaktioner.
  • A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit, hvis formål er at dokumentere de enkelte konstruktionsafsnit og konstruktionsdeles sikkerhed og anvendelse; fx udtrykt ved snitkræftfordeling samt eftervisning i brud-, anvendelses- og ulykkesgrænsetilstande.
Alle dele af de statiske beregninger inklusive eventuelt eksterne beregningsbidrag underskrives af de personer, som har udført dem, og derved indestår for, at beregningerne opfylder formålet.

2.3.2 Indhold af A2.1 Statiske Beregninger bygværk

A2.1 Statiske Beregninger bygværk opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse og kan fx indeholde følgende dele:
  • Hovedstatik for bygværket
  • Robusthed
  • Almene statiske beregninger
  • Verifikation af IKT-beregninger
  • Påvirkning af tilstødende bygværker (evt.).
A2.1 Statiske Beregninger bygværk skal dække alle de konstruktioner omfattet af den statiske dokumentation, jf. afsnit 1.4.1, Hvilke konstruktioner skal dokumenteres?; herunder de permanente konstruktioner styrke, stabilitet og stivhed i såvel den færdige som i alle midlertidige tilstande under udførelse.
Indholdet af A2.1 Statiske Beregninger bygværk skal dække følgende emner:

Hovedstatik for bygværket

Formålet med dette afsnit er at beregne de overordnede laster og reaktioner i bygværket for alle relevante lasttilfælde, så dette kan benyttes af de afsnitsprojekterende i A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit.
På de statiske systemer vises laster med angivelse af lastretning, størrelse og variation. Både lodrette og vandrette laster angives.
Desuden angives reaktioner og deres retning, størrelse og variation, og det beskrives, hvor disse afleveres på fundamenter, tilstødende konstruktionsafsnit eller direkte i jord. Det eftervises, at reaktionsfordelingen er statisk tilladelig, og at der er ligevægt mellem laster og reaktioner, både hvad angår lodrette og vandrette belastninger.
Statiske systemer og modeller vedhæftes informationer, der giver entydig reference til modul- og koordinatsystemer, som er anvendt på tegninger og i bygningsmodeller. Skitser af statiske systemer udformes enten i form af opstalter, snit eller 3D-afbildninger med tilknyttede snit og planer. Alle skitser gives et unikt navn, fx opstalt Z, plan X eller snit Y-Y. Konstruktionsdele påtegnes en unik identifikation, fx CCS-kode i henhold til CCS Identifikation (bips 2015a), der også fremgår af tegninger og bygningsmodeller.
For anvendelse af IKT-beregningsmodeller suppleres den generelle beskrivelse af den statiske virkemåde med en redegørelse for IKT-beregningsmodellens statiske virkemåde. Formålet er at beskrive transformationen fra den generelle, statiske model til IKT-beregningsmodellens statiske model. Afvigelser og deres håndtering beskrives, jf. A1. Konstruktionsgrundlag.
IKT-værktøjernes virkemåde verificeres som beskrevet i afsnit 4.4, Digitale beregningsværktøjer og modeller. Verifikationerne dokumenteres og bilægges.

Robusthed

Hvis dokumentation af konstruktionernes robusthed kræver beregninger, anføres disse, jf. Anneks E til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a). Disse kan fx omfatte:
  • Beregning af kollapsomfang for hvert svigtscenarie angivet i A1. Konstruktionsgrundlag
  • Påvisning af stabilt statisk system efter bortfald af konstruktionsdele
  • Beskrivelse af alternative lastveje og omfordeling af kræfter.
Beregningerne kan baseres på vejledning i DS/INF 146 (Dansk Standard, 2003a).
Påvisning af, at nøgleelementer kun er lidt følsomme over for utilsigtede påvirkninger og defekter, samt eftervisning af tilstrækkelig sikkerhed af nøgleelementer indgår i A2.2. Statiske Beregninger konstruktionsafsnit for de pågældende nøgleelementer.
Påvisning ved bortfald af konstruktionsdele indbefatter beskrivelse af alternative kraftveje ved omfordeling af kræfter. For hvert svigtscenarie skitseres alternative kraftveje, og effekterne på snitkræfter i konstruktionsdele og belastning af fundamenter, som berøres af omfordelingen, angives. Dimensionsgivende snitkræfter i hver konstruktionsdel opsøges og listes ved gennemgang af den tilsigtede konstruktive virkemåde og hvert af de relevante svigtscenarier. De dimensionsgivende snitkræfter og kombinationer heraf overføres som grundlag for eftervisning af de relevante konstruktionsafsnit.
Beregning af kollapsomfang vil bestå i for hvert svigtscenarie at borttage konstruktionselementer, som ikke kan opnå en ny stabil ligevægtstilstand og estimere de berørte arealer. Det påvises, at disse arealer er mindre end eller lig acceptable konsekvenser af svigt, som angivet i anneks E2 til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).

Almene statiske beregninger

Statiske beregninger af konstruktionsdele indgår i A2.2. Statiske Beregninger konstruktionsafsnit, men hvis de samme beregninger anvendes ved flere konstruktionsdele på tværs af konstruktionsafsnit kan disse beregninger med fordel samles under ét i A2.1 Statiske Beregninger bygværk. Dette gælder fx samlinger, der anvendes flere steder, fx i form af styrkedokumentation af støbeskel.

Verifikation af IKT-beregninger

Verifikation af IKT-beregninger foretages som beskrevet i afsnit 2.3.4, Generelt om A2. Statiske Beregninger.

Påvirkning af tilstødende bygværker (evt.)

Med reference til forundersøgelser i A1. Konstruktionsgrundlag beregnes påvirkninger for eventuelle eksisterende tilstødende bygværker. Påvirkningerne kan fx omfatte ændrede naturlaster, reaktioner fra det nye bygværk, grundvandsændringer eller omfordeling af jordtryk som følge af det nye bygværk eller ændret anvendelse af arealer mellem bygninger, fx til transport.
Påvirkninger kan omfatte påvirkninger under udførelse, fx midlertidig bortgravning af jord, stilladser under udførelsen eller dynamiske forhold under udførelsen.
Ejeren(-erne) af eksisterende tilstødende bygværker oplyses om påvirkningerne, således at disse kan vurdere forholdene, og i påkommende tilfælde dokumentere, at disse bygværker fortsat opfylder krav til sikkerhed og anvendelse i hele bygværkets levetid.
Ved nybygning eller ombygning nær påtænkte tilstødende bygværker, redegøres for disse påtænkte bygværkers senere indflydelse på bygværket såvel midlertidigt som permanent.
Redegørelsen baseres på planlagte forhold, som de fremgår af vedtagne lokalplaner, bebyggelsesplaner, andre igangværende byggeprojekter eller lignende, og kan fx omfatte udgravning, jordtryk, pæleramning, vindforhold, last fra nærliggende kørselsarealer eller sneophobning.

2.3.3 Indhold af A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit

A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit indeholder de statiske beregninger af de enkelte konstruktionsafsnit og opbygges under hensyntagen til det konkrete konstruktionsafsnits art og størrelse.
A2.2 Statiske beregninger konstruktionsafsnit kan rumme to dele: hovedstatikken for konstruktionsafsnittet og eftervisning af konstruktionsdeles ydeevne.
Denne opbygning finder især anvendelse, hvor den afsnitsprojekterende ikke er den samme som den bygværksprojekterende, og hvor et konstruktionsafsnit omfatter flere konstruktionsdele, fx en vægkonstruktion bestående af betonelementer eller spærfag, der indgår i en tagkonstruktion. I det tilfælde vil der være behov for at samle dels grundlaget for projekteringen og dels den overordnede fordeling af kræfterne i konstruktionsafsnittet. 
Grundlaget for projektering af konstruktionsafsnittet angives ved reference til A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit og eventuelle relevante dele af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk og A2.1 Statiske Beregninger bygværk.
Indholdet af A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit kan omfatte følgende:

Hovedstatik for konstruktionsafsnit

Det statiske system for konstruktionsafsnittet beskrives og behandles som beskrevet for A2.1 Statiske Beregninger bygværk, se afsnit 2.3.2, Indhold af A2.1 Statiske Beregninger bygværk.
Hvis konstruktionsafsnittet alene består af særskilte konstruktionsdele, hvor påvirkningerne er kendt, bortfalder denne del; og der kan gås direkte til eftervisning af konstruktionsdelenes ydeevne.
Lastfordeling m.m. behandles som i A2.1 Statiske Beregninger bygværk, hvis beskrivelserne deri ikke er dækkende for konstruktionsafsnittet.
Hvis A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit udføres af den bygværksprojekterende, kan hovedstatik for konstruktionsafsnit udelades, hvis informationerne er indeholdt i A2.1 Statiske Beregninger bygværk.

Eftervisning af ydeevne

For hver enkelt konstruktionsdel i konstruktionsafsnittet beskrives virkemåde ved tekst og skitser. Det vises ved statiske beregninger, at alle konstruktionsdele opfylder krav til sikkerhed og funktion, se boks 1 og boks 2.
Konstruktionsdele grupperes eventuelt som typer efter virkemåde, udformning eller udførelse; fx typer af søjler, bjælker, dæk; eller in-situ støbte langsgående samlinger mellem dækelementer, boltede stålsamlinger, sømbeslag for trækonstruktioner, stribefundamenter, punktfundamenter og pælefunderinger. 
Dokumentationen for hver enkelt konstruktionsdel eller type af konstruktionsdele indeholder følgende dele:
  • Konstruktionsdels-ID, der entydigt skaber sammenhæng til, hvor konstruktionsdelen indgår i konstruktionsafsnittet, og hvordan konstruktionsdelen benævnes på tegninger eller i bygningsmodeller.
  • Grundlag, der rummer oplysning om konstruktionsdelens opbygning og geometri, materialer, materialeparametre, klasser, sikkerhedskoefficienter m.m., eventuelt blot med referencer til A1. Konstruktionsgrundlag.
  • Statisk system, der beskriver konstruktionsdelens statiske virkemåde, lasttyper, understøtningsforhold og reaktionstyper.
  • Laster, der angiver alle relevante laster, lastkombinationer og lasttilfælde. Laster kan fx være snitkræfter eller reaktioner fra andre konstruktionsdele. Det skal tydeligt fremgå, hvorfra lasterne hidrører, så grundlag og sammenhæng kan kontrolleres.
  • Snitkræfter og reaktioner, hvor snitkraftfordeling i konstruktionsdelen beregnes, og snitkræfterne for de kritiske lasttilfælde angives. Ved afledning af snitkræfter skal der være klarhed over hvilke laster, der indgår, samt hvilke lastkombinationer og lasttilfælde, der betragtes som de kritiske og dermed beregnes. Desuden beregnes reaktioner og deres fordeling. 
  • Styrke, hvor konstruktionsdelens ydeevne med hensyn til styrke beregnes og sammenholdes med de relevante påvirkninger; se boks 1 vedrørende brudgrænsetilstand. Som udgangspunkt bør styrker beregnes og sammenholdes med påvirkninger på en sådan måde, at justeringer senere let kan foretages, uden at der skal foretages nye styrkeberegninger.
  • Anvendelse, hvor konstruktionsdelens ydeevne beregnes med hensyn til anvendelseskrav og sammenholdes med de relevante virkemåder, se boks 2 vedrørende anvendelsesgrænsetilstand. Som udgangspunkt bør ydeevner beregnes og sammenholdes med de opstillede krav på en sådan måde, at justeringer senere let kan foretages. 
Hvis opretholdelse af sikkerhedsniveauet under udførelsen kræver midlertidige konstruktioner, behandles disse som særskilte konstruktionsdele.
Boks 1. Dokumentation af brudgrænsetilstande for konstruktionsdele.
 Fremgangsmåde ved dokumentation af brudgrænsetilstande
  1. Kriterier
    Statiske beregninger og vurderinger med hensyn til brudgrænsetilstande do­ kumenterer i kritiske snit eller punkter, at:
    1. Påvirkning< Ydeevne eller
    2. Dimensionskrav< Dimensioner eller
    3. Sikkerhedsindekskrav< Sikkerhedsindeks eller
    4. Destabiliserende lasteffekter< Stabiliserende lasteffekter
  2. Parametre
    1. Påvirkning kan fx være en kritisk snitkraft eller spænding, og ydeevne kan fx være en snitkraftbæreevne eller en styrkeparameter
      eller
    2. Dimensionskrav kan fx være krav til armeringsmængde eller godstyk­ kelse, og dimensioner kan være de anvendte armeringsmængder eller godstykkeiser
      eller
    3. Sikkerhedsindekskrav er givet i (Dansk standard, 2007a) som funktion af konsekvensklasse
      eller
    4. Stabiliserende lasteffekter kan fx være resulterende moment fra egenlas­ ter om et punkt, og destabiliserende lasteffekter kan være resulterende moment fra nyttelaster og naturlaster om samme punkt.
  3. Eftervisning
    1. Påvirkning og ydeevne udregnes, og det vises, at forholdene er accep­ table; fx Påvirkning = 89.4 MPa< Ydeevne = 95.0 MPa
      eller
    2. Dimensionskrav udregnes, og dimensioner fastlægges eller påvises ac­ ceptable; fx Dimensioneringskrav = 9.3 mm< Dimension = 10.0 mm
      eller
    3. Sikkerhedsindeks udregnes og eftervises større end sikkerhedsindeks­ krav; fx Sikkerhedsindekskrav = 4.3< Sikkerhedsindeks = 4.5.
      eller
    4. Stabiliserende lasteffekter udregnes og eftervises større end destabilise­ rende lasteffekter, fx Stabiliserende lasteffekt (moment) = 97 KNm > De­ stabiliserende lasteffekt (moment) = 90 KNm; se (Dansk standard, 2007a).
Afvigelser og grænsetilfælde
Hvis undtagelsesvis påvirkningen er større end ydeevnen, eller dimensionskra­ vet undtagelsesvis er større end dimensionen, godtgøres det, at overskridelsen er acceptabel og dækket af beregningernes forudsætninger. Afvigelser af samme størrelsesorden som afrundinger eller trunkeringer vil almindeligvis være acceptable; fx
Påvirkning = 50.3 MPa > Ydeevne = 50.2 MPa.
Boks 2. Dokumentation af anvendelsesgrænsetilstanden for konstruktionsdele.
 Fremgangsmåde ved dokumentation af anvendelsesgrænsetilstande
  1. Kriterier
    Statiske beregninger og vurderinger med hensyn til anvendelsesgrænsetil­ stande dokumenterer, at:
    1. Lastvirkning < Anvendelseskrav (øvre værdi) eller Lastvirkning> Anvendelseskrav (nedre værdi) eller
    2. Dimension < Dimensionskrav (øvre værdi) eller Dimension> Dimensionskrav (nedre værdi).
  2. Parametre
    1. Lastvirkning kan fx være en bjælkes nedbøjning, en lastinduceret sving­ ning, en konstruktionsrevne eller en glidning, og anvendelseskrav kan fx være et komfortbetinget krav til eftergivelighed, krav til maksimale revne­ vidder eller et interval af acceptable egenfrekvenser
      eller
    2. Dimensionskrav kan fx være en bjælkehøjde og en -bredde eller et tvær­ snitsareal.
  3. Eftervisning
    1. Lastvirkninger udregnes, og det vises, at forholdene er acceptable eller
      Dimensioner fastlægges eller påvises acceptable.
Afvigelser og grænsetilfælde
Hvis undtagelsesvis lastvirkningen er større end anvendelseskravet eller undta­ gelsesvis dimensionskravet er større end dimensionen godtgøres det at over­ skridelsen er acceptabel og dækket af beregningernes forudsætninger. Afvigel­ ser af samme størrelsesorden som afrundinger eller trunkeringer vil almindelig­ vis være acceptable; fx
Virkning = 116 mm> Anvendelseskrav = 115 mm.

2.3.4 Generelt om A2. Statiske Beregninger

Beregningsmetoder og dokumentation

Baggrunden for de valgte beregningsmetoder beskrives, hvis disse afviger fra hvad, der er normalt; fx redegøres for, hvorfor en dynamisk eller ikke-lineær metode er relevant i en given situation. Tilsvarende redegøres for forudsætninger for de valgte metoder og modeller. Hvis der anvendes sjældne metoder eller kendte metoder i nye sammenhænge, eller hvis der decideret udvikles nye metoder, godtgøres det, at disse har de fornødne kvaliteter, og på en sikker måde kan anvendes i den givne situation.
Dokumentationen gennemføres for regningsmæssige værdier af laster, understøtningsforhold, materialeegenskaber, produktegenskaber og geometriske værdier i henhold til aktuelle konstruktionsnormer.
Principielt skal det dokumenteres, at forholdene er tilfredsstillende i alle konstruktionsdele; men ofte kan man nøjes med at dokumentere den statiske ydeevne for udvalgte typiske konstruktionsdele. De konstruktionsdele, der udvælges, skal i alle forhold være dækkende for bygværkets øvrige konstruktionsdele.
De statiske forhold i en konstruktionsdel kan være komplicerede og vanskelige at beskrive fuldt ud. Hvis der gøres forenklinger eller antagelser om fx kritiske snitkræfter eller spændingsfordelinger, godtgøres gyldigheden af disse forenklinger med fx henvisning til, at eftervisningen er 'på den sikre side', dvs. at skøn og tilnærmelser alle indebærer større ydeevne eller mindre påvirkning, end det fremgår af beregningerne.
Det vises, at forholdene er tilfredsstillende i alle grænsetilstande. 
Styrkedokumentationen kan i visse tilfælde være udvidet til en samling af konstruktionsdele, fx pælegrupper eller alle delene af en samling. Hvis der indgår flere konstruktionsdele, skal der tages hensyn til konstruktionsdelenes samvirkning. Se i øvrigt Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).
Bygværkets fundering betragtes som et eller flere særskilte konstruktionsafsnit og behandles på linje med andre konstruktionsafsnit. Kritiske forhold er knyttet til både konstruktionsdelen og den grund og jord, hvor konstruktionsdelen er funderet.
Det angives, hvor på konstruktionsdelen grænsetilstanden undersøges; fx ved at angivne at trykspændinger er fundet i et bestemt tværsnitspunkt på en bjælkesøjle, eller at de angivne nedbøjninger er fundet på midten af et dobbeltspændt betondæk.
Alle parametre navngives entydigt, og enheder bør følge SI-systemet, se DS-håndbog 132 (Dansk Standard, 2012a).
Hvis dimensionering af konstruktioner forenkles med henvisning til fx en lærebog, redegøres for, at de forudsætninger, som anvisningen eller lærebogen har opstillet for anvendelsen, er til stede i det aktuelle byggeri.
Beregningsmetoder angivet i normer kan være fulgt af konstruktive regler, der forudsættes overholdt. Dette kan fx være i forhold til sikring af en beregningsmetodes gyldighed eller en fornøden duktilitet, og disse forudsætninger skal nøje vurderes i forhold til det aktuelle konstruktionsdesign.

IKT-beregningsmodeller

Ved anvendelse af IKT-beregningsprogrammer redegøres for, at der er overensstemmelse mellem den forudsatte virkemåde i konstruktionsgrundlaget og det teoretiske grundlag for programmets analyser.
Ved anvendelse af IKT-beregningsmodeller verificeres beregninger som krævet i A1. Konstruktionsgrundlag, se afsnit 2.2, Konstruktionsgrundlag. Verifikationen sker ved: 
  • Gennemgang af inddata; fx randbetingelser, laster, lastkombinationer og understøtninger.
  • Gennemgang af IKT-beregningsmodellen, fx virkemåder og elementinddelinger.
  • Sammenligning af resultater med simple manuelle overslagsberegninger, fx omfattende kontrol af ligevægt mellem laster og reaktioner eller kontrol af størrelsesorden for tværsnitskræfter.
  • Sammenligning af resultater med beregningsresultater fra andre IKT-modeller, evt. i andre IKT-værktøjer.
Verifikationen gennemføres og dokumenteres nemmest for enkle og overskuelige enhedslaster, fx alene lodret last eller alene vandret last. Det kontrolleres, at beregning med IKT-beregningsmodeller giver de forventede resultater, og at modellen virker som konstruktionen forventes at gøre.
For statiske systemer vil det ofte være mest relevant at kontrollere reaktioner og snitkræfter, både hvad angår deres fordeling og deres størrelse; fx kan konstruktionen i sin helhed være ude af ligevægt, eller der kan utilsigtet optræde skivekræfter i dækkonstruktioner for ren lodret last i vægkonstruktioner.
Hvis beregninger omfatter IKT-analyser i større omfang, vedlægges disse som bilag og bør af hensyn til overskueligheden ikke indgå i A2. Statiske Beregninger som sådan; fx udskrift på tusindvis af sider for søjleberegninger i en mindre bygning, eller udskrift for en simpel bjælke-/søjlekonstruktion omfattende 840 lastkombinationer. I A2. Statiske Beregninger skal derfor indgå opsummeringer, diagrammer m.m., som på en lettilgængelig måde giver læseren et indblik i dokumentationen. Se i øvrigt afsnit 4.4, Digitale beregningsværktøjer og modeller.
De statiske beregninger dokumenterer anvendelsen af IKT-værktøjerne i sin helhed og kan omfatte alle dele eller udvalgte dele af fremgangsmåden beskrevet i boks 3.
Boks 3. Principiel fremgangsmåde ved brug af IKT-værktøjer
  1. Konstruktionsmodel
    Konstruktionsmodel fastlægges i overensstemmelse med statisk virkemåde beskrevet i A 1. Konstruktionsgrund/ag.
  2. Modellering
    Konstruktionen modelleres, fx ved brug af Finite Elementer.
  3. Betingelser.
    Randbetingelser og geometriske betingelser kontrolleres for overensstem­ melse med tænkt statisk virkemåde, herunder understøtningsbetingelser.
  4. Verifikation
    1. Konstruktionsmodellen testes for indre sammenhæng og utilsigtede virkemåder.
    2. Anvendte elementtyper- og elementinddelinger vurderes.
    3. Resultater testes ved beregning af simple lasttilfælde, fx ren lodret last eller ren vandret last, og det vurderes, om resultater er som forventet, fx spændinger, snitkraftfordelinger og ligevægt mellem laster og reaktioner.
    4. Resultater sammenlignes med manuelle overslagsberegninger.
    5. Afvigelser i forhold til den statiske model beskrevet i A 1. konstruk- tionsgrund/ag beskrives, og der gives en redegørelse for afvigelsernes konsekvenser.
    6. Konstruktionsmodellen revideres i overensstemmelse med vurderinger
og testresultater.
  1. Laster
    1. Laster modelleres.
    2. Lastkombinationer og lasttilfælde modelleres.
  2. Beregning
    Beregninger gennemføres og input såvel som output for hver beregning gives unikt ID og gemmes.
  3. Singulariteter
    Irregulære forhold hidrørende fra konstruktionsmodellen og IKT-værktøjets numeriske metoder, fx spændingsspidser og grænseværdier ved brug af FEM- programmer, og det angives, hvordan disse håndteres i de videre beregninger.
  4. Modellering af virkemåde
    Eventuel modellering af en tilsigtet virkemåde beskrives, fx omfordeling af kræfter ved anvendelse af differentierede stivheder. Det kontrolleres, at den fornødne duktilitet er til stede, og at virkemåden i anvendelsestilstanden fortsat opfylder opstillede krav.
  5. Efterbehandling
    Beregningsresultater sorteres og opsættes, så de er forstålige for tredjemand, fx ved brug af regneark og udsortering af detaljer uden betydning for eftervisning af ydeevner. Dokumentationen skal omfatte alle nødvendige oplysninger for forståelse af model, forudsætninger og resultater.
  6. Eftervisning af ydeevner
    Ydeevner eftervises, jf. afsnit 2.3.3, Indhold af A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit. Afvigelser i forhold til konstruktionsmodellens resultater beskrives, fx hvis der anvendes koncentreret armering i stedet for jævn fordelt armering.

Prøvning

Hvis styrkemæssige forhold dokumenteres ved prøvning, eller der afviges fra de anførte vejledninger og noter m.m. i normer og/eller standarder, angives dette. Dokumentation for prøvninger og afvigelser vedhæftes som bilag.

2.3.5 Bilag til A2. Statiske Beregninger

I bilag til A2. Statiske Beregninger placeres detaljer, mellemregninger og projektinformationer, der ligger til grund for de statiske beregninger, fx:
  • IKT-beregninger 
  • Produktinformationer
  • Dokumentation for prøvninger og afvigelser
Detaljer placeres i bilag, så indholdet af A2. Statiske Beregninger fremstår overskueligt og letlæseligt.

2.4 Konstruktionstegninger og Modeller

2.4.1 Formål med A3. Konstruktionstegninger og Modeller

A3. Konstruktionstegninger og Modeller omfatter alle to- eller tredimensionale grafiske afbildninger af bygværkets bærende konstruktioner.
A3. Konstruktionstegninger og Modeller er sammensat af to dele: ’Konstruktionstegninger’ og ’Konstruktionsmodeller’.
Formålet med A3. Konstruktionstegninger og Modeller er gennem en grafisk afbildning at visualisere konstruktionernes form, sammensætning og størrelse dels som grundlag for forståelse af konstruktionernes virkemåde i forbindelse med den statiske dokumentation og dels som grundlag for udførelsen. A3. Konstruktionstegninger og Modeller danner grundlag for forståelsen af den øvrige statiske dokumentation både med henblik på at stedfæste materialer, laster og andre forhold, som er beskrevet om bygværket i fx A1. Konstruktionsgrundlag, og som baggrund for beskrivelser af konstruktionernes opbygning og virkemåde.
A3. Konstruktionstegninger og Modeller ajourføres løbende gennem projektet, således at der er overensstemmelse med A1. Konstruktionsgrundlag og A2. Statiske Beregninger.
Bidrag til A3. Konstruktionstegninger og Modeller kan vedrøre enten bygværket eller de enkelte konstruktionsafsnit og benævnes:
  • A3.1. Konstruktionstegninger og Modeller bygværk, som omfatter de overordnede tegninger og modeller af bygværket.
  • A3.2. Konstruktionstegninger og Modeller konstruktionsafsnit, som omfatter konstruktionstegninger og modeller for de enkelte konstruktionsafsnit.

2.4.2 Indhold af A3. Konstruktionstegninger

A3. Konstruktionstegninger indeholder primært todimensionale afbildninger af de projekterede konstruktioner eller symbolske repræsentationer af konstruktionsdele, se i øvrigt afsnit 4, Udformning af dokumentation, men kan også indeholde informationer om fx materialer og produkter. Tegningerne kan enten være udført direkte eller genereret fra en digital bygningsmodel. Afbildning af konstruktionerne kan indgå i tegninger eller modeller, der også indeholder afbildning af andre bygningsdele. Dette ændrer selvsagt ikke kravene til tegningernes indhold og kvalitet.
A3. Konstruktionstegninger skal retvisende og fyldestgørende afbilde konstruktionernes udformning med angivelse af placering og dimensioner på alle indgående konstruktionsdele. A3. Konstruktionstegninger skal ikke afbilde konstruktionernes virkemåde. Dette gøres ved afbildninger i A1. Konstruktionsgrundlag og A2. Statiske Beregninger, men A3. Konstruktionstegninger skal indeholde oplysninger, som gør det muligt entydigt at stedfæste fx konstruktionsdele.
Hvilke konstruktionstegninger, der kan anses for tilstrækkelige, afhænger i høj grad af konstruktionernes art. Et sæt konstruktionstegninger må sammensættes, så det samlet set bedst muligt beskriver bygværkets konstruktioner. Der kan derfor ikke gives generelt gældende anvisninger på, hvad dette omfatter. Det må i sidste ende bero på projektet. A3. Konstruktionstegninger vil ofte omfatte tegninger som listet i tabel 8.
Tabel 8. Typiske konstruktionstegninger i den statiske dokumentation.
ID
Tegning
Indhold
Målestoks-forhold (typisk)
1
Situationsplan
Bygværkets placering i forhold til omgivelser;
herunder matriklen, større nabobygninger m.m.
1:1000, 1:500,
1:200
2
Oversigter
Bygværk og hovedkonstruktioner i oversigtlige afbildninger, fx isometri eller perspektiv.
-
3
Planer
Hovedkonstruktioner i vandret projektion eller snit; fx væg- og dækplaner samt pæle- og
fundamentplaner.
1:200, 1:100,
1:50
4
Snit
Hovedkonstruktioner i tvær- og længdesnit; fx
overordnede snit eller/og snit i trappekonstruktioner.
1:100,
1:50
5
Opstalter
Hovedkonstruktioner i lodret projektion; herunder opstalter af facader og gavle.
1:100,
1:50
6
Detaljer
Arrangement af konstruktionsdele, fx ved altaner, trapper og tage.
1:50,
1:20
7
Detaljer
Samlinger, indbygningsdele og udførelsesdetaljer vist i snit og projektioner, fx elementsamlinger og stålsamlinger.
1:20, 1:10, 1:5, 1:2
Konstruktionstegninger udformes og udføres efter retningslinjerne i DS-håndbog 113 (Dansk Standard, 2008a & 2008b) samt fx C213, Tegningsstandarder (bips, 2007-15). Se i øvrigt afsnit 4, Udformning af dokumentation, om udformning og håndtering af dokumenter generelt.
Konstruktionstegninger i mindre målestoksforhold stedfæstes i bygværket ved reference til konstruktionstegninger af samme eller større målestoksforhold, fx kan snit være angivet på planer, ligesom detaljer kan være angivet på fx planer og snit.
A3. Konstruktionstegninger følges altid af en tegningsfortegnelse, se afsnit 4.3.4, Dokumentfortegnelser.

2.4.3 Indhold af A3. Konstruktionsmodeller

I A3. Konstruktionsmodeller samles de af bygværkets konstruktioner, der grafisk og konceptuelt fremstilles via digitale fagmodeller. Digitale fagmodeller har samme typer indhold som A3. Konstruktionstegninger og kan helt eller delvist erstatte disse.
A3. Konstruktionsmodeller kan være både to- og tredimensionale og vil ofte indeholde konceptuelle eller logiske sammenhænge, se i øvrigt afsnit 4.4, Digitale beregningsværktøjer og modeller.
A3. Konstruktionsmodeller skal retvisende og fyldestgørende repræsentere konstruktionernes udformning med angivelse af placering og dimensioner på alle indgående konstruktionsdele, eventuelt tilknyttet egenskabsdata eller lignende fra databaser eller andre dokumenter. Hvis de digitale fagmodeller ikke fyldestgørende beskriver konstruktionen som grundlag for forståelse af den statiske dokumentation, må disse suppleres med fornødne konstruktionstegninger. Det er vigtigt, at alle anvendte geometriske mål er entydigt defineret, således at der ikke kan ske forvekslinger, fx mellem elementlængde, spændvidde og indbygningslængde.
De digitale fagmodellers relation til de faktiske konstruktioner angives entydigt, fx modellens geometriske enheder, orientering i rummet og symbolers betydning, så brugeren af modellen kan aflæse eller udtrække relevante mål.
Se fx afsnit 4.4, Digitale beregningsværktøjer og modeller, om brugen af digitale modeller samt B1.020, Beskrivelsesanvisning – arbejder generelt (bips, 2012) og CAD-Manual (bips 2008b) om struktur og indhold af digitale 3D-CAD-modeller.

2.5 Konstruktionsændringer

2.5.1 Formål med A4. Konstruktionsændringer

A4. Konstruktionsændringer har til formål at dokumentere den fortsatte sikkerhed og anvendelighed af bygværket og konstruktionsafsnittene efter, at der er besluttet eller gennemført ændringer af konstruktionerne i forhold til det, der er beskrevet i de færdigredigerede A1. Konstruktionsgrundlag, A2. Statiske Beregninger og de dertil hørende udgaver af A3. Konstruktionstegninger og Modeller.

2.5.2 Indhold af A4. Konstruktionsændringer

A4. Konstruktionsændringer indeholder dokumentation af, at konstruktionsændringer, der er foretaget efter den øvrige statiske dokumentations færdiggørelse, ikke medfører uacceptable fald i konstruktionernes sikkerhed og anvendelse. Det kan i praksis være vanskeligt ved konstruktionsændringer at gennemføre en konsekvent rettelse af alle forhold og beregninger i A1. Konstruktionsgrundlag og A2. Statiske Beregninger, og korrigerende beskrivelser eller beregninger placeres derfor i A4. Konstruktionsændringer.
A4. Konstruktionsændringer kan deles i to dele:
  • A4.1, Konstruktionsændringer bygværk, som indeholder dokumentation af ændringer af bygværket, der har konsekvenser for de bærende konstruktioner i henhold til A2.1, Statiske Beregninger bygværk.
  • A4.2, Konstruktionsændringer konstruktionsafsnit, som indeholder dokumentation af ændringer af konstruktionsafsnit, der har konsekvenser for de bærende konstruktioner i henhold til A2.2, Statiske Beregninger konstruktionsafsnit.
Det dokumenteres for såvel de enkelte ændringer som for ændringernes samvirken, at disse ikke har uacceptable konsekvenser for ydeevnen.
A4. Konstruktionsændringer skal for hver ændring indeholde tydelige referencer til hvilke dele af A1. Konstruktionsgrundlag, A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller, der er omfattet, herunder hvad der eventuelt erstattes. A4. Konstruktionstegninger og Modeller opdateres, og der udgives en ny revision. En beskrivelse af ændringerne placeres i afsnit om konstruktionsændringer i B1. Statisk Projektredegørelse.

Eksempel på ændring

Under udførelsen omprojekteres og detaljeres en konstruktionssamling i væsentlig grad, da der ønskes en anden løsning. Den reviderede beregning indsættes i A4. Konstruktionsændringer, hvor der refereres til relevante steder i A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller, så sammenhængen og ændringerne til den statiske dokumentation kan følges.

2.6 Konstruktion som udført

2.6.1 Formål med A5. Konstruktion som udført

A5. Konstruktion som udført har til formål at dokumentere den udførte konstruktion, som denne faktisk er. A5. Konstruktion som udført dokumenterer således ikke overholdelse af krav, men beskriver det udførte.
A5. Konstruktion som udført skal ses i sammenhæng med konstruktionsdokumentationens A1.-A4.
A5. Konstruktion som udført kan sammen med konstruktionsdokumentationens A1.-A4. ved senere tvister, ombygninger og renoveringer danne grundlag for vurdering af de bærende konstruktioner.
A5. Konstruktion som udført dokumenterer egenskaberne for den udførte konstruktion. Disse egenskaber kan lede til, at den statiske dokumentation indeholdt i konstruktionsdokumentationens A1.-A3. skal revurderes. Dette gøres ved brug af A4. Konstruktionsændringer.

2.6.2 Indhold af A5. Konstruktion som udført

A5. Konstruktion som udført indeholder dokumentation for alle de produkter og materialer, der indgår i de bærende konstruktioner, fx i form af materialeblanketter, produktblade, registreringer, journaler, prøvningsrapporter, fotodokumentation eller ydeevnedeklarationen i en CE-mærkning.
Såfremt den projekterende stiller krav om dokumentation af udførelsen eller dele heraf, indgår denne dokumentation i A5. Konstruktion som udført, fx journaler for pæleramning og registrering af den faktiske placering af funderingspæle som grundlag for en kontrol i forhold til projektmaterialet.
Eksempler på prøvninger, der kan indgå, kan fx være dokumentation for en komprimering af en jordopfyldning samt resultater og analyser for trækprøvninger.
Fotodokumentation anvendes typisk for dokumentation af forhold, der senere skjules eller på anden måde er utilgængelig.
A5. Konstruktion som udført vil typisk opbygges i takt med udførelsen og kan med fordel fra starten gives en fast struktur, fx ved for hvert arbejde eller grupper af konstruktionsdele at indeholde dokumentation af følgende dele:
  • Konstruktionsdele; fx geometri, materialer, egenskaber, transport og opbevaring.
  • Materialer; fx egenskaber, mængder, transport og opbevaring.
  • Udførelse; fx proces, arbejdsoperationer, værdier af opspænding, tilpasninger og tilstande under udførelse (temperatur, vand/regn m.m.).
  • indbygning og samlinger; fx geometri, forbindelsesmidler/materialer, tilspænding og fuger.
A5. Konstruktion som udført kan i tillæg indeholde fortegnelse over gældende dokumenter og modeller af konstruktionen 'som-udført'.
A5. Konstruktion som udført må ikke forveksles med B3.3. Kontrolrapport udførelse. Sidstnævnte dokumenterer kontrol af udførelse i henhold til en kontrolplan og er således begrænset til det, der kontrolleres under udførelse. A5. Konstruktion som udført kan derimod omfatte alt det udførte og alt ved dette, uden at indholdet nødvendigvis er relateret til en kontrolplan.